Kære alle engagerede i Danmission Københavns Stift
Velkommen til netværksseminarer 2020 i Danmission!
Igen i år afholder vi netværksseminarer i alle stifter, og vi håber at se rigtigt mange medlemmer, frivillige, bidragsydere og andre, der har en interesse for Danmissions vigtige arbejde med at skabe fred, bekæmpe fattigdom og udvikle kirker.
Vi har sammensat et inspirerende program, så vi sammen på netværksseminarierne kan motivere og begejstre hinanden til gavn for Danmissions virke herhjemme og ude i verden. Ledelsen, programmedarbejdere og konsulenter holder oplæg, der giver dig mulighed for at få viden om Danmission og Danmissions arbejde, ligesom seminarerne vil danne ramme for, at alle kan bidrage med erfaringer og ideer til tiltag, når vi skal mødes i samtaler om oplæggene.
Årets netværksseminarer markerer samtidig et lokalt velkommen til Danmissions nye bestyrelsesformand Morten Skrubbeltrang og generalsekretær Kristian Sloth Petersen.
Netværksseminaret i København Stift, afholdes den 14. januar 2020 kl. 17 – 21, på Strandagervej 24, 2900 Hellerup
Vi glæder os til at se dig!
Program
17.00
Velkomst – ved repræsentant for stiftsbestyrelsen
Andagt – ved et medlem af Danmissions bestyrelse
Spisning
Nyt fra Danmissions bestyrelse – ved bestyrelsesmedlem
18.00
Nyt fra Danmissions arbejde
Fagkonsulent Maria Lindhardt “Historier fra Libanon”
19.00
Bestyrelsesformanden har ordet
Bestyrelsesformand Morten Skrubbeltrang
Oplæg og samtale
19.45
Kaffe og kage
20.00
Konsulenterne har ordet
Netværkskonsulent Amalie Ehmsen og udviklingskonsulent Henriette Lind
Oplæg og samtale
20.45
Afrunding og på gensyn til Stiftsårsmødet
Deltagelse i netværksseminarerne er gratis, men vi opfordrer til, at du betaler for maden.
Tilmelding foregår på mail til: Lis Munksgaard llmunksgaard@gmail.com senest den 7. januar 2020