Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Børnelejr på Blåvandgård

Børnelejr på Blåvandgård

Blåvandgård er lejren der fylder dig op med gode sommeroplevelser. Her er plads til alle og fællesskabet er i høj kurs.

Drømmer du om varige venskaber og en uforglemmelig ferie? Er du mellem 6-13 år – Så kan Blåvandgård børnelejr godt være noget for dig!

Børn fra hele Danmark, i alderen 6 – 13 år, har hver sommer en spændende uge med sjove temaløb, fyrtur, badning, spil, leg, fællessang, strand-OL, kreativ aftenunderholdning, natløb for 10+, købmandsture, engagerede og nærværende ledere, lækker mad fra lejrtanterne, udklædning, tænketid og refleksion.

Blåvandgård ligger på en sommerhusvej på første parket lige ud til en skøn badestrand i Vesterhavet ved Hvidbjerg Strand. Lejren har plads til ca. 38 deltagere, plus ledere og køkkentanter.

Har man én gang været på Blåvandgård, så er der stor chance for, at man bliver en rigtig ”blåvandgenser” og slet ikke kan lade være med at komme igen. Mange vælger også at ”overleve” det år de er 13. Så bliver de en uge mere og deltager i teenlejren, der altid ligger i ugen efter børnelejren.

Tilmelding sker via linket: https://blog.danmission.dk/blaavandgaard/events/event/boernelejr-2017/

Kontaktperson Linda Juul Thomsen
29 66 74 60
linda@vestermose.dk

 

 

Oplysninger