Åben uge på Østen Om

Den 5. juni-10. juni inviterer Steen og Ele Bonde alle interesserede til Østen Om i Lee ved Bjerringbro

Åben uge betyder, at alle er inviteret til at være med i samtaler omkring livet og troen, meditation og bibliodrama. Der er oplæg, men det er hovedsageligt dialogen, der vil være samtaleformen. En uge, hvor der er plads til at spørge højt op og langt ud. Vi får besøg af Michael Highburger, som til daglig og gennem de sidste 18 år har boet i Ramana Ashram i Tiruvannamalai i Sydindien. Kom og vær med i samtalen. Og Chai hører sig til… selvfølgelig!

Overskriften for ugen er Tilgivelse. Tilgivelse – uanset om det er noget vi giver til andre eller andre giver til os, skulle egentlig sætte os fri. Men hvorfor bliver vi så ofte mere belastede af det end frisættes? Hvad er det lige, vi ikke har forstået om tilgivelse? Det er nogle få af de mange perspektiver, vi vil forholde os til i dette års Åbne Uge på Østen Om.

Tilmelding og pris

Man kan komme så mange dage man vil. Mht. programmet skal ankomsten dog ske inden kl. 14.00 eller efter kl. 18.00. Vi hjælper gerne med overnatning.
Man må meget gerne give et bidrag, vejl. pris: 100 kr. om dagen.

 

Læs mere om Østen Om og den Åbne Uge her

 

Oplysninger