Interreligiøs kompetence
Mellemtrin
Undervisningsforløb
Kristendomskundskab – Temauge
Interreligiøs kompetence – væsentlige pointer
- Interreligiøs kompetence er vigtig, uanset om man opfatter sig selv som religiøs eller ej
- Interreligiøs kompetence indebærer at være åben, nysgerrig og respektfuld overfor andre menneskers tro, livssyn og praksis
- Syv forskellige måder at forholde sig til ”den religiøse anden” på
- Elever skal understøttes i nysgerrig udforskning af andre måder at forstå verden og andres ståsteder på
Om forløbet
Formålet med forløbet at skabe refleksion hos eleverne over betydningen af ritualer – religiøse og ikke-religiøse. Med ritualer fokuseres der på, hvad folk ”gør”, og hvilken betydning det har for dem at have disse ritualer. Handlinger og oplevelse er i fokus, ikke teologiske/teoretiske begrundelser.
Forløbet består af forskellige aktiviteter og øvelser, som blandt andet omfatter
- at identificere forskellige trosrelaterede handlinger på billeder
- at finde ud af og reflektere over forskellige familiers eller personers ritualer
- at reflektere over ritualers betydning generelt
- at lave en fælles højtidsskalender
- at få besøg af personer med forskelligt religiøst tilhørsforhold
- at udtrykke det lærte gennem kropslige udtryk
Forløbet kan laves i sin helhed, enkelte opgaver kan udelades og nogle opgaver kan stå alene.
Tre faser
Alle forløb i Din & min verden er inddelt i tre faser:
- Kom godt i gang Her tunes eleverne ind på forløbets tema. Der etableres en ”stemthed” ift. det kommende indhold.
- Indtryk, udtryk og dialog Her arbejdes med indhold, i form af lærerinput, tekster mv. Indholdet danner basis for æstetiske eller diskursive produkter, der efterfølgende er omdrejningspunkt for udforskende dialoger.
- Forankring Her samles der op på forløbets læring, oftest i form af et æstetisk produkt. Omsætning til et nyt formsprog styrker læring og fastholdelse.
Alle tidsangivelser er vejledende
Nærvær og opmærksomhed
Samling og grounding
Tidsforbrug: 7-10 minutter
Eleverne står i en cirkel. Brug grounding-teknikker:
- Lukkede øjne og tre dybe vejrtrækninger
- Visualisering af “rødder” fra fødderne til gulvet
Lyttedel – stadig med lukkede øjne:
Bed eleverne om at lytte til lyde langt væk (uden for lokalet), lyde i lokalet og til sidst lyde tæt på, fx naboens vejrtrækning eller deres eget åndedræt.
Billeder af tro
Tidsforbrug: 45 minutter
Fortæl, at det nu skal handle om, hvordan tro viser sig på måder, hvor man kan få øje på troen gennem billeder, der viser forskellige trospraksisser, f.eks. mennesker, der beder, religiøse bygninger, ritualer og symboler, f.eks. kirker, moskeer, templer, bedetæpper, stearinlys, pilgrimsrejser osv. Vis eleverne billeder. Brug egne eller første slide i PowerPoint Billeder af tro (download)
Grupper på 3-4
Giv hver gruppe et billede, fx efterfølgende slides i PowerPoint Billeder af tro (download). Billederne viser: hinduisme, kristendom, islam, jødedom, buddhisme, sikhisme, pilgrimsrejser og -vandringer, asatro, yoga (og tomt slide: tilføj evt. selv flere).
Bed eleverne tale om, hvad de ser på billedet, og hvordan det viser troens rolle i det daglige liv eller i en religiøs sammenhæng. Stil spørgsmål som:
- Hvad tror I, der sker på billedet?
- Hvilken religiøs praksis eller tro kunne dette billede vise?
- Hvordan tror I, det, menneskerne deltager i, påvirker dem?
Klasseopsamling
Lad hver gruppe kort præsentere deres billede, og hvad de har talt om. Forbind deres refleksioner med generelle temaer i religioner, såsom fællesskab, ritualer og troens rolle i dagligdagen.
Ritualer i vores hverdag
Udspørge familie, naboer eller andre
Tidsforbrug: ca. 2 timer plus lektie
Forklar, hvad ritualer er. Et ritual er en handling eller en række af handlinger, der bliver gentaget på en særlig måde og ofte har en særlig betydning. Ritualer kan være religiøse, men de findes også i vores hverdag uden at være forbundet til religion. Eksempler:
Religiøse ritualer: Dåb, bøn, fasten under Ramadan, nattens afslutning under Diwali, bar mitzvah. Hverdagsritualer: Fødselsdagsfejring, at spise middag sammen med familien, åbning af gaver juleaften, at synge fødselsdagssang, eller at tage på ferie til samme sted hvert år, gå til en fodboldkamp og ferieafslutning i skolen (karameller).
Se evt. Definitioner på ritual og tradition i dokument til download.
Spørgsmål til klassen
- Kan I nævne nogle ritualer, I har i jeres liv?
- Har I oplevet ritualer i forbindelse med højtider, familiefester eller andre sammenhænge?
Hjemme
Ritualer i eget nærmiljø
Giv eleverne opgaven at undersøge, hvilke ritualer der findes i deres egen familie, hos naboerne eller andre omkring dem. Eleverne skal tale med de pågældende og kan fx stille følgende spørgsmål. Opgaven er formuleret åbent for at beskytte elever i udsatte positioner:
- Har I/vi nogle ritualer? Spørg fx om højtider, fødselsdage, ferier, andre særlige begivenheder, særlige ritualer ved sportsbegivenheder osv.
- Hvordan udfører I/vi de ritualer? Er der en særlig måde, tingene skal gøres på? Fx at tænde lys, synge en bestemt sang eller spise en bestemt ret?
- Hvorfor har I/vi disse ritualer? Hvad betyder de for jer/os? Har de religiøs betydning, eller handler de om at være sammen?
- Har I/vi ritualer, der ikke har noget med religion at gøre? Fx at tage på tur hver sommer eller at vi gør noget særligt hver fredag aften?
Grupper på 3-4
Eleverne deler nogle af de ritualer, de har talt om med deres familier eller andre. Det er vigtigt at understrege, at der ikke er nogen “rigtige” eller “forkerte” ritualer – alle familier har deres egne måder at gøre tingene på. Opfordr dem til at stille udforskende spørgsmål til hinanden. De kan tale om:
- Hvilke ritualer, de opdagede i deres familier, hos naboerne eller andre
- Hvorvidt ritualerne var knyttet til religion, eller om de var ikke-religiøse
- Hvad ritualerne betyder for personerne eller familierne
Efter gruppearbejdet kan grupperne præsentere et par eksempler for klassen. Lad eleverne dele i det omfang, de har lyst.
Klasseopsamling (reducer evt. afhængig af samtalens udvikling og koncentration)
- Er alle ritualer religiøse?
- Tal om, om et ritual som fx fødselsdagsfejring er religiøst, eller om det kan være en tradition uden religion
- Hvorfor tror I, at mennesker har ritualer?
- Handler det om fællesskab? Om at føle sig tryg? Om at markere noget særligt?
- Hvad er forskellen på et religiøst ritual og et ikke-religiøst ritual?
- Hvilke ritualer handler om tro, og hvilke handler om familie, traditioner eller samvær?
- Kan det samme ritual for nogle mennesker være religiøst, mens det for andre ikke er?
- Hvordan kan vi forstå andres ritualer, når vi har forskellige baggrunde?
- Tal om, hvordan man kan vise respekt og nysgerrighed overfor andres måder at udføre ritualer på, også selvom man ikke selv deltager i dem
Afslut fx med at understrege, at ritualer kan hjælpe os med at skabe mening, styrke fællesskaber og holde traditioner i live.
Personlige og alternative ritualer
Tekstlæsning og samtale
Tidsforbrug: 45-90 minutter, afhængig af om klassen kender til ritualer, og om der arbejdes med flere.
Hvis klassen ikke har lavet den foregående opgave, hvor ritualer blev forklaret, så forklar, hvad et ritual er, giv eksempler og bed om eksempler.
Vælg, om grupperne skal arbejde med de(n) samme beretning(er), eller om alle beretningerne skal fordeles mellem grupperne. Download Personers egne ritualer.
Grupper på 3-4
Eleverne læser den tildelte beretning eller læs højt/organiser højtlæsning efter behov.
De taler om:
- Hvad består personens eller gruppens ritual i? – Altså hvad gør de?
- Hvordan tror I, de har fået ideen til ritualet?
- Hvorfor tror I, personerne gennemfører ritualet? Hvad får de ud af at gøre det?
- Kunne I tænke jer at have et lignende ritual? Hvorfor/hvorfor ikke?
Klasseopsamling
Hør nogle af overvejelserne ud fra spørgsmålene
Indtrykstransformation
Krop, ord og lyd
Tidsforbrug: 70-90 minutter afhængig af klassestørrelse
Grupperne har lavet opgaven om Personlige og alternative ritualer (foregående opgave) og kender altså beretningerne. Ellers afsæt mere tid.
Grupper på 4-6
Hver gruppe har en beretning og vælger én af nedenstående udtryk og forbereder sig og øver i ca. 30 min
1. Fortæl med kroppen
Vælg mellem
- Skab et lille rollespil baseret på et uddrag af teksten
- Lav skulpturer (frosne billeder) for at vise nøglescener fra beretningen
2. Fortæl med ord
Vælg mellem
- Arbejd med talekor og skab en fælles fremførelse af dele af teksten
- Lav en voice-over kombineret med skuespil
3. Skab en lydcollage
- Brug lyde og stemmer til at skabe en collage, der fanger stemningen og handlingen i beretningen
Klassevisning
Se og hør gruppernes præsentationer. Stil nysgerrige spørgsmål til deres overvejelser.
Inspireret af Sansetransformation fra Brug teatret i undervisningen, tema: Folkeviser
Refleksion over ritualer
Skriftlig opgave
Tidsforbrug: 30-45 minutter
Opgaverne Ritualer i vores hverdag og Personlige og alternative ritualer skal være gennemført
Oplæg til elever
Ritualer findes overalt – både i vores hverdag og i særlige situationer. Du har nu arbejdet med ritualer i dit nærmiljø og læst om personlige og alternative ritualer.
Skriv en tekst, hvor du overvejer
- Hvilket ritual (fra din hverdag eller fra tekst) synes du er mest interessant – og hvorfor?
- Hvad betyder ritualer for mennesker?
- Kunne du forestille dig at skabe dit eget ritual? Hvad skulle det gå ud på, og hvorfor?
Afleveres til godkendelse og evt. kommentering. Gør eventuel deling frivillig.
Højtidskalender
Tidsforbrug: minimum 60 minutter
I denne opgave må der balanceres mellem at anerkende diverse højtider og deres betydning for konkrete mennesker og risikoen for fastholdelse i kategorier og eksotisering af minoriteter. Læs evt. i Baggrundsmaterialet, kapitlet Normer og fordomme.
Klassen skal lave en fælles højtidskalender, der repræsenterer forskellige religioners højtider – især dem der er repræsenteret i klassen.
Forklar (forbind til opgaven om Billeder af tro), at religioner ofte har særlige tidspunkter på året, hvor man fejrer sin tro gennem ritualer og traditioner.
Introducer nogle højtider fra forskellige religioner, f.eks. jul, Eid, Hanukkah, Diwali og Vesak. Tal om, hvad der fejres ved hver højtid, og hvordan mennesker markerer dem.
Gruppearbejde
- Giv hver gruppe ansvaret for én religion. De skal undersøge de vigtigste højtider for denne religion (ved brug af udleverede/tilgængelige materialer, se forslag nedenfor). Hvis religionerne er repræsenteret i klassen med elever, der har aktive fejringer af de pågældende højtider, kan gruppeinddeling være med henblik på ejerskab i forhold til den beskrevne højtid. NB ovennævnte balance mellem anerkendelse og eksotisering og vær opmærksom på, om de pågældende elever selv ønsker at være associeret med, evt. repræsentere den pågældende praksis.
- Hver gruppe laver et lille afsnit om, hvad højtiden går ud på, hvornår og hvordan den fejres, og hvad den betyder for dem, der fejrer den.
Fælles produkt
- Klassen samler deres resultater i en fælles højtidskalender. Kalenderen kan være en stor almindelig oversigtskalender, eller den kan laves som en stor plakat eller digital præsentation, hvor alle de vigtigste højtider fra forskellige religioner er markeret. Gruppernes små tekster ophænges fx udenom kalenderen med pil til perioden/tidspunktet i kalenderen.
- Eleverne præsenterer ”deres” højtider for klassen. Præsentationen kan suppleres af, at elever fra den pågældende religion fortæller noget konkret fra egen familie. NB igen ovennævnte balance.
- Igennem året følges der op på kalenderarbejdet, ved at der holdes øje med vigtige datoer og ved at disse markeres, især hvis der i klassen er elever, der fejrer højtiden. Evt. kun omtale, hvis der ingen fejringer er repræsenteret i klassen.
Forslag til materialer: bøger af H. Hinge, Gyldendal. Fra ca. 11 år:
Buddhisme, Hinduisme, Islam, Jødedom, Kristendom
Besøg af personer med forskelligt religiøst tilhørsforhold
Kontakt kirker, moskéer, mosaisk trossamfund og/eller andre relevante trossamfund mhp. at repræsentanter for trosretningen kommer på besøg og fortæller om deres egen religiøse praksis. Formålet med besøget skal være at få kendskab til det enkelte menneskes religiøse praksis, ikke abstrakte teologiske udredninger. Læs i Baggrundsmaterialet i kapitlet Livssyn, tro og værdier.
Læs mere om gode overvejelser forud for besøg i At få besøg i klassen til download.
Dintro-Mintro – en mulighed for gæstelærerbesøg for skoler i København, Roskilde, Køge, Greve-Solrød og Holbæk; deltagende kommuner varierer over tid.
Dintro-Mintro er et gratis undervisningstilbud til kristendoms-/religionsundervisningen i 3.–10. klasse. Tre gæstelærere fra Dintro-Mintro fortæller om ligheder og forskelle i Jødedom, Islam og Kristendom: Det, vi tror på. Det, vi er fælles om. Det, vi tænker forskelligt om.
Tro og ritualer som skulpturer
Tidsforbrug: ca. 45 minutter
Forklar eleverne, at I nu skal samle op på forløbet, og at det skal ske ved, at de også skal bruge kroppen for på den måde bedre at kunne huske, hvad de har lært.
Grupper på 4-5
Bed hver gruppe om at vælge et tema, en højtid eller et ritual, de har arbejdet med i forløbet – det kan både være et religiøst ritual eller et hverdagsritual. Giv dem 5-10 minutter til at drøfte, hvad deres scene skal vise.
- Grupperne skal bruge kroppen og fysiske udtryk til at skabe en skulptur/”frossen” scene, der illustrerer deres valgte tema eller ritual. Hver skulptur skal forsøge at vise handling, stemning og symbolik, som f.eks. en bøn, en fælles fejring eller et fællesskab.
- Grupperne præsenterer deres skulptur for klassen uden at sige, hvad deres scene handler om. Publikum skal gætte, hvad scenen forestiller, og hvilke elementer af tro eller ritual, de mener bliver vist.
- Efter hver præsentation fortæller gruppen kort om deres valg og de tanker, de har gjort sig
- Som afslutning – alt efter bredden i skulpturvisningerne: Suppler selv med, hvordan de viste elementer også kan komme til udtryk i andre sammenhænge