Interreligiøs kompetence
Indskoling
Undervisningsforløb
Kristendomskundskab – Temauge
Interreligiøs kompetence – væsentlige pointer
- Interreligiøs kompetence er vigtig, uanset om man opfatter sig selv som religiøs eller ej
- Interreligiøs kompetence indebærer at være åben, nysgerrig og respektfuld overfor andre menneskers tro, livssyn og praksis
- Syv forskellige måder at forholde sig til ”den religiøse anden” på
- Elever skal understøttes i nysgerrig udforskning af andre måder at forstå verden og andres ståsteder på
Om forløbet
Formålet med forløbet er i en begyndende form at gøre eleverne opmærksomme på, at alle, mennesker, familier og folk, ”gør” noget tilbagevendende – religiøst eller ikke religiøst. Men som betyder noget for dem. Fokus er især på det, familier gør, i mindre grad hvorfor, og begrebet ritualer introduceres.
Forløbet består af forskellige aktiviteter og øvelser, som blandt andet omfatter
- at identificere forskellige handlinger på billeder
- at finde ud af forskellige familiers eller personers ritualer
- at lave en fælles højtidsskalender
- at få besøg af personer med forskelligt religiøst tilhørsforhold
- at udtrykke det lærte gennem kropslige udtryk
Forløbet kan laves i sin helhed, enkelte opgaver kan udelades og nogle opgaver kan stå alene.
Tre faser
Alle forløb i Din & min verden er inddelt i tre faser:
- Kom godt i gang Her tunes eleverne ind på forløbets tema. Der etableres en ”stemthed” ift. det kommende indhold.
- Indtryk, udtryk og dialog Her arbejdes med indhold, i form af lærerinput, tekster mv. Indholdet danner basis for æstetiske eller diskursive produkter, der efterfølgende er omdrejningspunkt for udforskende dialoger.
- Forankring Her samles der op på forløbets læring, oftest i form af et æstetisk produkt. Omsætning til et nyt formsprog styrker læring og fastholdelse.
Alle tidsangivelser er vejledende
Nærvær og opmærksomhed
Samling og grounding
Tidsforbrug: 7-10 minutter
Eleverne står i en cirkel. Brug grounding-teknikker:
- Lukkede øjne og tre dybe vejrtrækninger
- Visualisering af “rødder” fra fødderne til gulvet
Lyttedel – stadig med lukkede øjne:
Bed eleverne om at lytte til lyde langt væk (uden for lokalet), lyde i lokalet og til sidst lyde tæt på, fx naboens vejrtrækning eller deres eget åndedræt.
Billeder af tro og ritualer
Tidsforbrug: 30-45 min
Fortæl eleverne
- at de nu skal kigge på billeder, som viser nogle steder og ting, som er vigtige for nogle mennesker. Det handler om, at folk gør de samme ting igen og igen. Det kan have noget med religion at gøre eller handle om noget helt andet.
- at folk fra forskellige religioner gør forskellige ting, der har med religion at gøre, og at religion derfor kan vise sig på mange forskellige måder
- at der er ting, folk gør igen og igen på samme måde, som er hverdagsting
Vis eleverne billeder, der viser forskellige religiøse praksisser, såsom folk, der beder, religiøse bygninger (kirker, moskeer, templer), symboler som stearinlys og bedetæpper og eksempler på ritualer, der ikke ser ud til at være relateret til noget religiøst (fx at flage på en fødselsdag). Brug første slide i PowerPoint Billeder af tro og ritualer til download eller vis dine egne billeder.
Grupper på 2-3
Giv hver gruppe ét billede, fx de efterfølgende slides i PowerPoint Billeder af tro og ritualer til download (tilføj evt. flere ritual-situationer). Bed dem snakke om, hvad de ser, og hvad de tror, der sker på billedet. Hjælp dem med at forstå, hvordan det kan vise noget om tro og andre praksisser i hverdagen.
Spørgsmål til grupperne
- Hvad ser I på billedet?
- Hvad tror I, de gør på billedet?
- Tror I, det har noget med tro eller religion at gøre? Hvorfor?
Fælles opsamling
Lad grupperne, evt. kun dem der har lyst, præsentere deres billede og snak kort om, hvordan billedet viser tro eller ritualer.
Ritualer i vores hverdag
Udspørge familie, naboer osv.
Tidsforbrug: 1 time + lektie
Forklar, at et ritual er en særlig måde at gøre noget på, som mange gentager igen og igen. Ritualer kan handle om religion, men også om familietraditioner. Giv eksempler, som at fejre fødselsdag med kage eller at tænde lys ved jul eller Eid. Se evt. Definitioner på ritual og tradition i dokument til download.
Spørgsmål til klassen
- Kan I nævne noget, I gør igen og igen derhjemme? (Fx børstning af tænder, synge en bestemt sang eller spise sammen ved bordet).
- Er der noget, I gør særligt ved fødselsdage eller andre festlige dage?
Hjemme
Bed eleverne om at spørge deres familie, naboer eller andre om ritualer, de pågældende har. Opgaven er formuleret åbent for at beskytte elever i udsatte positioner:
- Har I (eller vi som familie) nogle særlige ting, I/vi gør sammen som familie? (Fx fejrer fødselsdag eller højtider)
- Hvordan gør I/vi det?
- Hvorfor gør I/vi det?
I klassen
Grupper på 3
Eleverne fortæller om de ritualer, de har fået viden om. Bed dem dele deres oplevelser og lytte uden at dømme eller sammenligne. At lytte og forstå er det vigtigste. Brug evt. lyttekort.
Spørgsmål til grupperne
- Hvilke ritualer har I lært om fra jeres familie, naboer eller andre?
- Udføres ritualerne ofte eller kun ved særlige lejligheder?
Klasseopsamling
Snak om, hvordan ritualer kan være meget forskellige, men alligevel skabe fællesskab. Fremhæv, at ritualer ikke behøver at være religiøse – de kan handle om familie og traditioner.
Hvis klasse-hverdagen indeholder ritualer, fx at der hver dag indledes med ”ugedag, dato og vejret”, så inddrag dette som eksempel på noget ikke-religiøst.
Lav en fælles højtidskalender
Undersøg og tegn
Tidsforbrug: minimum 45-60 min
I denne opgave må der balanceres mellem at anerkende diverse højtider og deres betydning for konkrete mennesker og risikoen for fastholdelse i kategorier og eksotisering af minoriteter. Læs evt. i Baggrundsmaterialet, kapitlet Normer og fordomme.
Forklar, at mange religioner har særlige dage på året, hvor man fejrer sin tro. Det kan være jul, Ramadan, Diwali eller andre højtider. Introducer, at klassen nu skal lave en fælles kalender med forskellige højtider fra hele verden.
Gruppearbejde
Giv hver gruppe ansvaret for at undersøge en højtid. Brug de materialer, du i øvrigt har adgang til eller brug de små tekster i Tekster om religioner til download. Hvis religionerne er repræsenteret i klassen med elever, der har aktive fejringer af de pågældende højtider, kan gruppeinddeling være med henblik på ejerskab i forhold til den beskrevne højtid. NB ovennævnte balance mellem anerkendelse og eksotisering, og vær opmærksom på, om de pågældende elever selv ønsker at være associeret med, evt. repræsentere den pågældende praksis.
Aktivitet
- Hver gruppe skal lave en tegning af højtiden og skrive (afhængig af klassetrin), hvad den handler om, og hvordan den fejres
- Hæng deres tegninger og beskrivelser op rundt om en stor kalender, hvor alle højtiderne er markeret
Besøg af personer med forskelligt religiøst tilhørsforhold
Kontakt kirker, moskéer, mosaisk trossamfund og/eller andre relevante trossamfund mhp. at repræsentanter for trosretningen kommer på besøg og fortæller om deres egen religiøse praksis. Formålet med besøget skal være at få kendskab til det enkelte menneskes religiøse praksis, ikke abstrakte teologiske udredninger. Læs i Baggrundsmaterialet i kapitlet Livssyn, tro og værdier.
Dintro-Mintro – en mulighed for gæstelærerbesøg for skoler i København, Roskilde, Køge, Greve-Solrød og Holbæk; deltagende kommuner varierer over tid.
Dintro-Mintro er et gratis undervisningstilbud til kristendoms/religionsundervisningen i 3.–10. klasse. Tre gæstelærere fra Dintro-Mintro fortæller om ligheder og forskelle i Jødedom, Islam og Kristendom: Det, vi tror på. Det, vi er fælles om. Det, vi tænker forskelligt om. Bestil et gæstelærerbesøg | Din tro min tro
Tro og ritualer som skulpturer
Tidsforbrug: 30-45 minutter
Forklar eleverne, at I nu skal samle op på forløbet. Det skal ske ved, at de bruger kroppen til at skabe scener eller skulpturer, der viser noget af det, de har arbejdet med.
Grupper på 2-3
- Giv hver gruppe et billede af en religiøs eller dagligdags ritual-situation, som de allerede har set (fx et billede af nogen, der beder, en religiøs bygning eller en fest).
- Bed grupperne om at bruge deres kroppe og ansigtsudtryk til at skabe en “frossen” scene, der viser handlingen eller stemningen i billedet. F.eks. kan en gruppe, der arbejder med et billede af en person, der beder, dramatisere, hvordan de forestiller sig, det ser ud at være i bøn. De kan lave flere scener eller en kort sekvens, hvis de ønsker det.
Klassen
- Hver gruppe viser deres levende billede for klassen. De andre elever skal forsøge at gætte, hvad scenen handler om og kan stille spørgsmål om, hvordan gruppen oplevede at vise ritualet.
- Efter hver præsentation taler klassen om, hvordan tro og ritualer kan ses og mærkes gennem både handlinger og symboler. Hjælp eleverne med at sætte ord på, hvordan ritualer kan føles vigtige, selvom man ikke altid kan forklare hvorfor.