Myanmar - de gyldne pagoders land

Et foredrag om et ungt demokrati og Danmissions indsats for at styrke situationen for landets kristne.

Myanmar er i dag i en rivende udvikling, der går så stærk, at besøger man Myanmar med få måneders mellemrum, er det som at besøge et helt nyt land. Udviklingen har taget fart efter at militærstyret, der har siddet på magten i Myanmar i 50 år, nu har åbnet op for demokratiske processer i det før så lukkede land. Danmission er med til at støtte de kristnes synlighed i denne proces ved eksempelvis at hjælpe med at etablere samarbejde mellem religiøse ledere samt støtte samfundsudvikling i landsbyer i Kachin-delstaten. Foredragsholder og bestyrelsesmedlem i Danmission, Ellen Skov Birk, fortæller i foredraget levende i ord og billeder fra sin rejse i Myanmar.

URL: https://danmission.dk/course/myanmar-gyldne-pagoders-land/