Kærlighed og forståelse ligger i øjnene, der ser

Kærlighed og forståelse ligger i øjnene, der ser

Vi er alle Guds børn og her kan du møde noget om dialogarbejde i øjenhøjde

Kan du se et andet menneske i øjnene og sige ligeud til vedkommende: ”Lige netop dig! Du er ikke et Guds barn og du har ikke de samme rettigheder som mig”. Jeg kan ikke. Og jeg håber at du heller ikke kan.

Vi har så travlt med at dømme hinanden og være kritiske. Hvorfor er forskellene de vigtigste?

Imellem de mange forskellige religioner i verden- hvem har så ret? Kan vi overhovedet dømme hinanden som frelste eller fortabte ud fra hvad vi selv tror på?

Christa Lund Herum er ansat i Danmission som dialog-og kommunikationskonsulent med bopæl i Asien. I de mere end 10 år hun har arbejdet for Danmission har hunhaft bopæl i Egypten, Danmark, Bangladesh og Cambodia, og det daglige møde med andre kulturer og skikke har haft stor indflydelse på hende som person.

I foredraget indgår forskellige temaer som interreligiøs dialogarbejde, kvinders vilkår eller mangel på samme, dagligdagen ude i verden, ekstremismens grimme ansigt og dialog og gensidig respekt som vejen fremad.

Christa fortæller, visualiserer, stiller spørgsmål og inddrager jer i en snak om Gud, mennesker og verden. Desuden holder hun gerne andagt og prædiker.

Christa Lund Herum er i Danmark fra d. 10. sep. – 4. okt. og kan bookes til møder og gudstjenester. Et foredrag koster kr. 1.500 incl. transport.

 


Foredragsholder

Christa Lund Herum
Forhenværende Dialog og kommunikationskonsulent

Læs mere

Christa er Cand. Theol fra København Universitet og har i knap 20 år i Danmark og internationalt arbejdet med religionsmødet primært mellem islam og kristendom.

Fra 2005-2007 var Christa Lund Herum udsendt til Kairo for Danmission, hvor hun arbejdede som interreligiøs koordinator for den Anglikanske Kirke.

Fra 2014 til 2017 udsendt til kommunikations- og dialogarbejde i Cambodia.

Tilmelding