Kirsten Auken er Danmissions regionschef i Mellemøsten. Her reflekterer hun over sit første halve år ved roret på Danmissions kontor i Beirut og over arbejdet og hverdagen i et kaotisk og kriseramt land.
saramt,
Tekst: Kirsten Auken
Foto: Rim Haydamous
Nu er det godt et halvt år siden, jeg flyttede kufferterne til Libanon og slog mig ned som regionschef for Danmissions arbejde i Mellemøsten. Efter syv år som programchef på hovedkontoret i Hellerup var jeg drevet af et ønske om at komme tættere på arbejdet og på den virkelighed, Danmissions projekter og partnere er en del af. Være i det og mærke det på egen krop.
Det har været nogle begivenhedsrige måneder. Det land, jeg nu bor i, Libanon, er præget af en stribe store kriser, der tilsammen gør livet og hverdagen vanskeligt for almindelige mennesker i landet. Som fastboende kommer man til at forholde sig til udfordringer, vi ikke er så vant til i Danmark: For eksempel strøm og penge.
Den offentlige strømforsyning i Libanon er stort set brudt sammen, og alle, der har råd, tyr derfor til andre løsninger. I min egen lejlighed får jeg strøm fra fire forskellige kilder: det offentlige et par timer om dagen, solcellerne på taget (de breder sig ud over hele landet nu), den dieseldrevne bygningsgenerator og, når alt andet svigter, et stort batteri i selve lejligheden. Jeg er privilegeret med de muligheder. Langt de fleste må leve uden strøm i mange timer hver dag og nat, og de klarer sig med små LED-lamper og batteridrevne lommelygter.
De kæmper nemlig også med følgerne af en økonomisk krise, som raser på fjerde år. Den har betydet, at de fleste mennesker har mistet hele deres opsparing i banken og, hvis de er offentligt ansatte, fået deres realløn udhulet til måske en tyvendedel af, hvad den var før: Hvis du tidligere tjente 2.000 dollars om måneden, tjener du nu 100. Priserne er gået den modsatte vej: op!
Midt i denne situation, der lyder kaotisk, har jeg en dagligdag, der på mange måder er meget almindelig. Jeg står op, laver morgenmad, går hen på kontoret, har møder og svarer på e-mails, og om aftenen går jeg hjem igen. Det er fint, at man også her kan have rutiner, der fungerer. Men heldigvis sker der også andet end det.
Nyt initiativ søsat
Danmission arbejder sammen med lokale partnerorganisationer i Libanon, Syrien, Egypten, Jordan og Irak, og meget af mit arbejde handler om at udvikle initiativer sammen med vores partnere – og sammen med de seks lokale medarbejdere på kontoret.
Et af de nye initiativer, jeg har været med til at sætte i søen, er Forum for Kontekstuel Teologi i Libanon. Danmission faciliterer forummet, som er et mødested for 8-10 teologer og andre fagfolk på tværs af kirkelige tilhørsforhold. Formålet er at arbejde med, hvordan man teologisk kan forholde sig til almindelige menneskers barske hverdag. Hvordan kan vi sikre, at kirkerne stadig er – og opleves som – relevante for almindelige mennesker?
I tilknytning til forummet skal der sættes konkrete initiativer i gang, som kan bidrage til handling og håb. Det handler om at skabe forbindelse mellem teologi og virkelighed, tro og handling. Partnerne har bedt Danmission om at facilitere arbejdet for at undgå magtkampe og konkurrence imellem deltagerne og deres forskellige kirkelige og teologiske baggrund. Forummet skal være et dynamisk og inspirerende mødested, hvor deltagerne kan dele tanker, idéer, projekter og oplæg med hinanden, uden at de behøver at blive enige om alting.
I den uge, hvor jeg skriver dette brev, har vi netop afholdt det første seminar om kontekstuel teologi i Libanon på det katolske Kaslik Universitet. Seminaret – som samlede cirka 40 deltagere, heriblandt flere unge studerende – er det første konkrete initiativ, som forummet står for siden opstarten i januar 2023. Den første dag hørte vi et oplæg om, hvad kontekstuel teologi er, og hvordan man metodisk arbejder med det. Og på dag to hørte vi tre oplæg om den libanesiske kontekst – den virkelighed, teologien skal forholde sig til.
Skal samle kristne i et splittet land
Rigtig mange store og svære spørgsmål blev berørt: Fra de internationale magtspil, som omgiver og påvirker Libanon, til den store korruption og politiske handlingslammelse. Og til de gamle og nye traumer, mennesker og familier bærer med sig fra blandt andet borgerkrigen, den økonomiske krise og eksplosionen i 2020 – med konflikter, vold, mistrivsel og misbrug til følge.
Deltagerne havde god tid til at diskutere de mange spørgsmål og komme med forslag til, hvordan man skal forstå både teologien og konteksten. Forummet skal på en retræte i næste måned arbejde videre med de mange input, de nu har modtaget på seminaret, og tale videre om, hvad kontekstuel teologi i Libanon især skal fokusere på, og hvordan man omdanner ord til handling.
Vi håber, at vi med dette initiativ kan bidrage til et bedre samarbejde mellem de splittede kristne grupper i Libanon – forhåbentlig til gavn for både kirkerne, de kristne og alle andre, der bor i Libanon. Jeg glæder mig til at se dette initiativ folde sig ud i de kommende år.
Serie: Brev fra en udsendt
I denne serie giver vi ordet til vores udsendte medarbejdere i Østafrika, Mellemøsten, Cambodja og Myanmar, som fortæller om deres arbejde og liv som udsendte for Danmission. Her møder du Danmissions regionschef i Mellemøsten, Kirsten Auken. Hun tiltrådte den 15. august 2022 stillingen som regionschef og har siden den 1. oktober 2022 været bosat i Beirut, hvor hun leder Danmissions arbejde i Libanon, Syrien, Jordan og Irak.
URL: https://danmission.dk/blog/2023/05/12/brev-fra-en-udsendt/