saramt,  12. maj

Tekst: Karsten Thomsen

1. Hvilken forskel oplever I, at landekredsens arbejde gør i Pakistan? 

I sommeren 2022 blev Pakistan ramt af ødelæggende monsunregn. Landbrugsområder på størrelse med Storbritannien blev oversvømmet, og pakistanerne stod over for ubeskrivelige ødelæggelser. Danmission trådte til, og landekredsen udvalgte fem landsbyer, hvor vi kunne bidrage med katastrofehjælp og basale fødevarer over en otte måneder lang periode.

Samtidig kan vi se, at vores tilstedeværelse gør en forskel for den lille, men stærke kristne kirke i Pakistan. Vi har været til stede i Peshawar Stift i over 100 år og er vandret sammen på vejen som kristne, så det har en stærk betydning, at vi stadigvæk er der. Når jeg taler med vores partnere, lægger de vægt på, hvor glade de er for, at vi husker dem og følger dem.

Selvom vi oplever, at vi gør en forskel, arbejder vi også under nogle ekstremt hårde vilkår. Det kristne mindretal er siden oprettelsen af staten Pakistan i 1947 blevet trængt længere og længere ud i marginalerne af samfundet. Samtidig betyder Talibans fremkomst, at de er særligt udsatte i dag.

2. Hvad er I særligt optaget af for tiden i landekredsen? 

Det sidste år har vi støttet menneskerettighedscenteret CLAAS (Centre for Legal Aid, Assistance and Settlement), der har base i London, og som blandt andet yder støtte til unge kristne kvinder i Pakistan, der bliver udsat for overgreb. Det er minoritetskvinder, der bliver bortført fra deres hjem eller på deres vej til skole eller arbejde, bliver tvangskonverteret og ”gift” med deres overgrebsmand. Vi støtter CLAAS i at hjælpe de unge kvinder og piger, både ved at yde juridisk hjælp og ved at sikre, at de kan blive anbragt i sikkerhed i safehouses.

Et andet initiativ, vi er meget optagede af, er fortalerkampagnen ”Sweepers Are Superheroes” (Sanitetsarbejdere er superhelte), som sætter fokus på de forfærdelige arbejdsvilkår for kristne sanitetsarbejdere i Pakistan. Kristne er de lavest stillede i det pakistanske samfund og får de jobs, ingen andre vil have, og hvert eneste år omkommer kristne arbejdere i kloakkerne. Efterfølgende står deres familie uden forsørger og indtægtskilde. Så vi vil yde hjælp til de efterladte familier, blandt andet ved at give små tilskud og betale skolegangen for familiernes ældste søn, så han kan tjene penge til sin familie.

Pakistan-kredsen vil blandt andet arbejde for at støtte de efterladte familier til kristne sanitetsarbejdere, der omkommer under hårde arbejdsvilkår i kloakkerne. Foto: Sweepers Are Superheroes

3. Hvilke udfordringer oplever I i jeres arbejde for tiden? 

Det er klart, at det har skabt udfordringer for vores arbejde, at Taliban igen vinder frem i Pakistan – nogle vil sige endnu stærkere end tidligere. Den situation, som landet havde vristet sig ud af for 10-12 år siden, er gradvist ved at vende tilbage. For mange blev Malala Yousafzai, der blev skudt på vej til skole, ansigtet på den undertrykkelse, som tidligere herskede i denne del af Pakistan. Det er på vej tilbage. Samtidig er det område, vi arbejder i, et af de mest konservative islamisk-ortodokse miljøer, der findes i Pakistan. I de uvejsomme grænseegne mod Iran og Afghanistan har staten aldrig rigtigt kunnet sætte sig på magten, og i det magttomrum er Taliban trådt ind.

Talibans fremkomst gør situationen særligt sårbar for landets kristne: De er i forvejen placeret på samfundets bund og har historiske bånd til Vesten, hvilket gør dem endnu mere udsatte. Vi har set eksempler på præster, der er blevet skudt på vej hjem fra gudstjeneste, og oplever også, at kirken i Peshawar Stift modtager voldsomme og konkrete trusler. Det betyder, at det bliver sværere for os at samarbejde med kirken, blandt andet om at yde nødhjælp efter oversvømmelserne. Nogle steder har vi helt været nødt til at indstille nødhjælpsarbejdet.

4. Fortæl om en særlig oplevelse, begivenhed eller lignende, der har gjort indtryk eller haft betydning for landekredsens arbejde. 

Det giver mig stor glæde at møde kristne pakistanere og opleve, hvordan deres tro bærer dem i deres liv. Jeg er præst i Brønshøj Kirke, og sidste gang jeg var i Pakistan, deltog jeg i en gudstjeneste i Peshawar Stift. Alle til gudstjenesten var godt klar over, at der var besøg fra Danmark og fra Danmission. Efter gudstjenesten gik biskoppen i Peshawar Stift og jeg ned til døren for at sige farvel, og der blev vi faktisk stående i et par timer og bad for de andre mennesker i kirken; for en enke, der lige havde mistet sin mand, for en ung kvinde, der skulle giftes om et par uger, og for nogle børn, bare fordi de var der.

For mig var det et stærkt vidnesbyrd om, at kristne pakistanere lever i deres tro og deres tillid til Gud på en helt anden måde end jeg. For det er de simpelthen nødt til. Den oplevelse satte sig i mig. Det er ikke noget, vi gør ret tit i Brønshøj, det dér med at bede for hinanden – og slet ikke i flere timer i kirkedøren.

5. Hvilke ønsker har I for landekredsens arbejde fremadrettet? 

Når jeg snakker med biskoppen i Peshawar Stift, takker han altid for, at Pakistan ikke er et projekt for Danmission, men et engagement, og fortæller, at vi gør en forskel for kirken, og konkret for dem, der er katastroferamte i forbindelse med oversvømmelserne, men også for de fattige familier, der mister deres far i kloakken eller for unge piger, der bliver bortført og udsat for overgreb.

Det er alt sammen noget, vi kan gøre, fordi Danmission bakker op om landekredsens arbejde. Det har man gjort på forbilledlig vis i det år, der er gået, hvor man både trådte til med midler i forbindelse med attentater på præster og katastrofehjælp i forbindelse med oversvømmelserne. Så det eneste, jeg kan ønske mig, er egentlig, at Danmission fortsat må være i Pakistan og hjælpe, dér hvor vi kan.

Hvad er en landekreds?
Danmissions fire landekredse er arbejdsgrupper, der varetager kontakten til Danmissions partnere i Pakistan, Madagaskar, Indien og Bangladesh. Landekredsen drives af frivillige med en særlig interesse for et bestemt land eller arbejdsområde og finansieres af indsamlede midler. I serien ‘5 skarpe til landekredsen’ fortæller landekredsene på skift om deres arbejde. Her fortæller formand Karsten Thomsen nyt fra Pakistan-landekredsen.

Karsten Thomsen
Karsten Thomsen er formand for Danmissions Pakistan-landekreds, sognepræst i Brønshøj Kirke og hospitalspræst på Bispebjerg Hospital. Han har gennem mange år rejst i Pakistan og arbejdet tæt sammen med Danmissions partnere.

URL: https://danmission.dk/blog/2023/05/12/5-skarpe-til-pakistan-landekredsen/