Af Svend Løbner, freelancejournalist
Hvad er demokrati? Det åbne spørgsmål er titlen på Hal Kochs bog fra 1945, udgivet umiddelbart efter afslutningen af Anden Verdenskrig. Og det er godt, at spørgsmålet er åbent. For demokrati implementeres ikke med love og regler over en nat. Demokrati handler om et sindelag, en livsform, en samtalekultur, der kræver konstant engagement.
Det er bogens grundidé og årsagen til, at Danmission sammen med Dansk Ungdoms Fællesråd og Krogerup Højskole nu udgiver den på engelsk.
Men hvorfor engagerer Danmission sig som missionsorganisation i projektet?
Generalsekretær Kristian Sloth svarer på, hvad en 77 år gammel bog skal nytte? Og hvad har det med missionsarbejde at gøre?
Spørgsmål fra Myanmar: Hvad er det for et demokrati, vi skal kæmpe for?
For Kristian Sloth er situationen i Myanmar efter militærkuppet i februar 2021 nærliggende at inddrage i begrundelsen for, hvorfor Danmission skal være med til at udgive en dansk demokrati-klassiker på engelsk.
“Nogle af de unge i vores partnerorganisationer sagde: Ja, vi skal kæmpe for demokratiet, men nogle gange spørger vi os selv: Hvad er demokrati? Det blev sagt meget bogstaveligt: Hvad er demokrati? Og der ringede med det samme nogle klokker hos mig!”.
Hvordan vil du beskrive demokrati, og hvordan kommer det til udtryk?
“Demokrati er selvfølgelig nogle formelle regler, procedurer, valglove og bestemmelser vedrørende flertal og mindretals rettigheder osv. Men demokrati er så meget mere end jura. Jurasiden giver nogle rammer, men de skal fyldes ud med levet liv i det daglige. Og levet liv blandt de mennesker, som udgør det fællesskab, som et samfund er,” siger Kristian Sloth og uddyber:
“Det bliver det kun, hvis der finder en samtale sted. Den kommer til udtryk i den offentlige debat, i foreningsliv, naboskab, hvordan du som borger møder den anden. Der må være en insisteren på at søge forståelse. Ikke at man nødvendigvis altid bliver enige, men igennem at holde dialogen og samtalen kørende, bliver vi hele tiden lidt klogere og kommer i hvert fald hinanden ved”.
Hvorfor er det vigtigt at have en samtale om, hvad demokrati er?
“Den dag samtalen forstummer, står man tilbage med en tom, formel skal. Så risikerer man polarisering og dæmonisering af den anden. Og så er man godt på vej mod en form for totalitarisme, hvor vi har fundet sandheden med stor ”s”, og vi ikke en gang gider at diskutere den med den anden part.
I Danmark har vi en god tradition for Hal Kochs demokratiforståelse. Den inspirerer det kooperative samfund, hvor man taler sig til rette. Se bare vores arbejdsmarkedsmodel, hvor man forhandler sig frem. Det tror jeg på”.
Demokrati kan ikke eksporteres
Men er vi ikke netop ved at ”missionere” vores vestlige demokratiopfattelse med en bog som Hal Kochs?
“Demokrati kan ikke eksporteres. Bare spørg George Bush, hvordan det gik i Irak! Spørg det britiske imperium, hvordan det gik, da de forlod kolonierne og skulle indføre demokrati fra den ene dag til den anden. Ja, der var britiske valglove, men de fungerede jo slet ikke i det kenyanske samfund med 42 etniske grupper, 42 sprog og forskellige kulturelt udviklede autoritetsforståelser, beslutningsmekanismer og konfliktløsningsmodeller. Det er først nu, 60 år efter Kenyas uafhængighed, at det begynder at ligne et demokrati.
Så man kan ikke eksportere demokrati, men man kan altid inspirere og stimulere i samtalen med andre kulturer i en global verden, hvor vi kommer hinanden mere og mere ved. Og hvor vi derfor er ved at etablere et globalt fællesskab, som skal fungere. Og det gør det, når vi samtaler og inspirerer hinanden”.
Samtalen fremmer en kultur, der understøtter lovgivningen
Hvorfor er det vigtigt at mødes og inspirere hinanden på tværs af kulturer og landegrænser?
“Det nye opstår altid i mødet mellem forskelligheder. Når vi møder burmesere, libanesere og tanzaniere i samtalen om, hvad det gode samfund er, og hvordan indretter vi os – så vi giver plads og tager hensyn til alle dem, der udgør fællesskabet – så tror vi på, at vi kan flytte noget. Præcis hvor det går hen, ved vi ikke, og det skal vi ikke bilde os ind, at vi kan planlægge.
Men vi kan indgå i dialogen, vi kan facilitere, at de mange forskellige grupper af kristne og muslimer i Libanon mødes, sætter sig omkring et bord og tager fat på samtalen, også om de svære ting. Og så kan vi tro på, at vi med samtale fremmer forståelsen.
Samtalen er det kit, der giver sammenhængskraft i samfundet. Det er ikke nok med regler og lovgivning. Det er heller ikke nok kun at indføre rettigheder for bestemte grupper, hvis ikke der er en kultur, som understøtter det, der er intentionen med lovgivningen. Det, vi kan gøre, er at tage ud i verden – ikke med sandheden om, at de bare skal kopiere vores grundlov – men forblive der og bringe tankerne ind i deres samfund og være klar til at hjælpe, hvis de spørger os om det.
Vi må meget gerne være uenige som mennesker, men vi skal forstå den anden og respektere, at den anden har en anden holdning, end vi selv. Vi skal respektere forskellighed. Blive klogere af forskelligheden. Og lade forskellige holdninger i samtalen inspirere os til at tænke nyt. Helt i Hal Kochs ånd”.
Hvordan håber du bogen helt konkret vil blive brugt?
“Fx når vores dialogfacilitatorer i Myanmars lokalsamfund får folk til at mødes på tværs af religion og etnicitet. Her er der gode chancer for, at bogen kan bidrage som et centralt element. What is democracy? kan give noget at mødes, samtale og diskutere om. Hvem ved, om det kan føre til nye bevægelser, som vi jo er kendt for herhjemme: højskolebevægelsen, andelsbevægelsen og fagbevægelsen…”