Af: Malene Fenger-Grøndahl
Om morgenen den 1. februar 2021 tog Myanmars militær magten ved et kup, hvor den demokratisk valgte leder Aung San Suu Kyi, præsident Win Myint og andre ledere fra regeringspartiet blev arresteret og tilbageholdt af landets militær.
Siden har militærjuntaen strammet sit greb om landet og har angrebet både civile demonstranter og væbnede oprørsgrupper med stor brutalitet. Tusindvis af demonstranter er anholdt og holdes som samvittighedsfanger, andre er blevet idømt lange fængselsstraffe.
Kampen for fred, retfærdighed og demokrati fortsætter imidlertid.
Risikerer fængsel og tortur
En af dem, der fører an i de fredelige protester, er 28-årige Esther Ze Naw Bamwo. Hun var med i forreste linje, da de første fredelige protester mod militærjuntaen begyndte på gaderne i Myanmars største by, Yangôn, den 6. februar. I dag, et år efter, er hun gået under jorden, men fortsætter sin kamp for fred, demokrati og retfærdighed.
”Jeg risikerer fængsel og tortur; det gør alle, der kæmper mod regimet i Myanmar. Men jeg kan ikke stoppe kampen nu. Hvis vi giver op nu, ender vi tilbage i det mørke, som herskede for flere årtier siden, og som mine forældre har kæmpet imod. Myanmars historie er fuld af lange perioder med undertrykkelse og krig, og den eneste vej ud i lyset er at kæmpe for freden,” siger hun.
Allerede 1. februar om morgenen så Esther Ze Naw Bamwo på Facebook, hvad der skete i hendes land, og hun begyndte sammen med andre politiske aktivister at organisere en fredelig modstand – i første omgang online, derefter på gaderne i store byer som Yangôn og Mandalay.
”Under Covid-19 har vi lært at bruge digitale mødeplatforme og at organisere os online, så det kom os til hjælp. Jeg fik hurtigt fat i mine kammerater fra mine ti år som aktivist og medlem af forskellige grupper og netværk for fred og demokrati, og jeg blev også kontaktet af grupper, jeg tidligere havde arbejdet sammen med. Jeg blev bl.a. kontaktet af en gruppe læger fra et hospital i Mandalay, hvor jeg havde arbejdet som frivillig under Covid-19-krisen. Vi lavede i løbet af få dage en plan for vores kampagne, som bl.a. omfattede civil ulydighed blandt lægerne på flere store hospitaler. Den 6. februar gik vi på gaden med potter og pander for at vise vores modstand,” fortæller Esther Ze Naw Bamwo.
En del af det kristne mindretal
Hun er vokset op i en familie med rødder i den nordlige delstat Kachin, hvor en stor del af befolkningen tilhører baptistkirken og dermed udgør en minoritet i det buddhistisk dominerede Myanmar.
”Jeg voksede op i Yangon under privilegerede forhold, fordi min far var ansat i militæret og havde en høj position, hvilket er usædvanligt blandt etniske og religiøse minoriteter i Myanmar. Vi var på besøg i Kachin-delstaten i mine sommer- og vinterferier fra skolen, og her oplevede jeg, hvordan Kachin-folket blev undertrykt og diskrimineret. Det gav mig tidligt en følelse af, at netop fordi jeg selv var privilegeret, var jeg forpligtet til at gøre en forskel for de mennesker, der ikke havde samme muligheder som mig,” fortæller hun.
Esther Ze Naw Bamwos far valgte i 1999 at forlade sin stilling i militæret, fordi han ikke kunne stå inde for den politik, militæret blev brugt til at føre mod landets forskellige etniske og religiøse grupperinger.
Forpligtet til at kæmpe for frihed og retfærdighed
”Det var ikke officiel politik, men i praksis foregik der en voldsom undertrykkelse, og det kunne min far ikke leve med. Mine forældre fortalte mig også, at den undertrykkelse, der fandt sted mod vores etniske gruppe, også ramte andre grupper i landet. De sagde til mig, at vi var forpligtet til at kæmpe for frihed og retfærdighed for alle,” siger Esther Ze Naw Bamwo.
Hendes forældre var efter farens afsked med militæret med til at stifte fredsbevægelsen Shalom, som Danmission støtter, og her blev farens erfaringer fra militæret en afgørende ressource i forsøget på at opnå våbenhvile og indgå en fredsaftale efter borgerkrigen i Kachin-staten, fortæller Esther Ze Naw Bamwo.
”Mine forældre har givet mig nogle meget stærke værdier,” siger hun.
Som barn drømte hun om at blive forfatter, men efterhånden gik det op for hende, at hun måtte kæmpe med andre midler end bøgernes, hvis hun skulle gøre en effektiv forskel for de undertrykte grupper i sit land.
Landet, hvor Danmission har arbejdet for netop fredelig sameksistens siden 2007.
Danmission i Myanmar
Siden 2007 har Danmission arbejdet i landet, der er plaget af interne religiøse og etniske konflikter, manglende sikkerhed og fattigdom. Sammen med vores partnere i Myanmar udvikler og træner Danmission lokalbefolkningen i dialog og konfliktløsning.
Fordi præster og andre religiøse ledere spiller en central rolle i lokalområderne, hjælper Danmission også med at uddanne dem i kontekstuel teologi og basale rettigheder. Militærkuppet øger risikoen for konflikter og mere fattigdom, og det gør kun Danmissions arbejde endnu mere vigtigt.
Uddannet fra Myanmar Institute of Theology
Esther Ze Naw Bamwo var kommet ind på Myanmar Institute of Theology, MIT, som støttes af Danmission, og her studerede hun først på en kunstlinje, men under indtryk af borgerkrigen i Kachin-staten besluttede hun at supplere med studier i sociologi, politik og økonomi.
”Jesus er for mig en revolutionær rollemodel, som altid har kæmpet for retfærdighed og været på de udsattes side. Det er min inspiration,” siger hun.
Sideløbende med sine studier arbejdede hun bl.a. om som ungdomskoordinator i Kachin Peace Network, hvor hun lavede fortalervirksomhed og opbyggede biblioteker for børn i lejren for internt fordrevne. Fra 2018 engagerede hun sig også i kampen for den etniske gruppe rohingyaerne, hvoraf de fleste er muslimer.
”I Myanmar er mange opvokset med at tænke mest på deres egen etniske gruppe. Men vi må stå sammen som folk og forene os. Det er den eneste vej frem,” siger hun.
Vi skal tjene dem, der er i nød
Inspirationen til sin kamp har hun blandt andet fået på MIT, hvor mottoet for et af programmerne lød ”Always ready to serve”.
”Det har en dyb mening for mig, for det er baseret på, hvad Jesus lærte os: at vi skal tjene dem, der er i nød, og stå på de undertryktes side. Når vi gør det, vil vi møde uretfærdighed og undertrykkelse; vi må lide for retfærdigheden; det forudså Jesus også,” siger Esther Ze Naw Bamwo.
Læs her mere om, hvordan Danmission står sammen med befolkningen i Myanmar
Siden februar sidste år er militærjuntaens brutalitet imidlertid taget til i en grad, der har udfordret Esther Ze Naw Bamwos idealer om kun at yde ikke-voldelig modstand, erkender hun.
”Allerede få uger efter kuppet blev den første civile demonstrant dræbt, og siden er over 6000 mennesker blevet arresteret og holdes som samvittighedsfanger. Mange er blevet dræbt, og fire af mine venner fik for få dage siden en dom på ti års fængsel. Man risikerer op til tre års fængsel alene for at have Facebook eller andre Apps på sin telefon. Mange af de unge, som har set deres kammerater blive fængslet eller dræbt, valgte allerede i foråret og sommeren sidste år at trække sig tilbage til nogle af de områder, der er kontrolleret af forskellig etniske grupper, og træne til væbnet modstand,” fortæller hun.
Læs mere Danmissions arbejde i Myanmar her
Bevarer håbet
Selv besluttede hun for nogle måneder siden at takke ja til militær træning, men alene med det formål at kunne forsvare sig selv og de mest sårbare grupper i samfundet.
”Det var et stort og tungt skridt for mig at tage. Men jeg er nødt til at kunne forsvare mig selv,” siger hun.
Hun tror dog stadig på en fredelig kamp for retfærdighed og demokrati, og selv om udviklingen det seneste år på mange måder er gået i den forkerte retning, holder Esther Ze Naw Bamwo fast i håbet.
”Adskillige tusinde soldater og politifolk er deserteret og gået over på folkets side. Det giver håb. Det giver mig også håb, at vi har teknologien til hjælp. Militæret forsøger at afsondre os fra omverdenen. Men det vil ikke lykkes, og vi kan bruge de teknologiske muligheder til at minde hinanden om, hvorfor vi skal kæmpe videre. På Myanmar Institute of Theology, blev mine værdier udviklet, og jeg lærte at tænke kreativt og finde nye veje,” siger hun.