”Det at få vores samarbejdspartnere i Tanzania til at lykkes, har været drivende og motiverende i mit arbejde. Selvfølgelig er det også dejligt at stå i en landsby og møde fx den enkelte lokale kvinde, der er blevet hjulpet, men det er jo ”bare” resultatet af, at partnerne og vi er lykkedes sammen. Og når det sker, så er vores arbejde jo virkelig bæredygtigt – for så er der måske tusind kvinder, der bliver hjulpet - og ikke kun den ene kvinde i landsbyen,” siger Maria Nitzsch Hastrup, der havde sidste arbejdsdag for Danmission i august.
Den 1. september startede Maria Nitzsch Hastrup som projektkoordinator hos DIGNITY, Dansk Institut mod Tortur, hvor hun hjælper lokale partnere i bl.a. Uganda med udviklingsprojekter, der skal bekæmpe tortur.
Afrika-nørd, der aldrig læser brugsanvisninger
Maria Nitzsch Hastrup betegner sig selv som lidt af en Afrika-nørd, og interessen for kontinentet opstod allerede, da hun som 17-årig var i Afrika som spejder med Spejderhjælpen. Det skulle ikke blive det sidste ophold på kontinentet, for efter en kandidat i Afrikastudier havde hun forskellige jobs i udviklingsorganisationer, inden hun i 2018 startede som programkoordinator i Danmission, Tanzania.
Allerede de første dage i Tanzania skulle der tages vigtige beslutninger, fx var Maria Nitzsch Hastrup med til at ansætte den nuværende leder af syskolen, ’Upendo Means Love’ på Zanzibar, som Danmission støtter.
De nye anderledes udfordringer slog hende dog ikke ud - tværtimod:
”Jeg læser heller aldrig brugsanvisninger, men prøver mig frem. Jeg tror, at det er noget, jeg har lært som spejder – at når man står i den enkelte udfordring, så forholder man sig til det, man står i og træffer beslutninger ud fra det, man vil og ens mavefornemmelse. Måske er det ikke altid de bedste beslutninger, der træffes, men der sker noget!”
Lokale partnere er eksperterne
Listen er lang over de projekter, Maria Nitzsch Hastrup har været involveret i igennem hendes tre år som programkoordinator i Tanzania. Det gode samarbejde med de lokale partnere går igen, når hun fortæller om projekterne ligesom pointen om, at det er dem, der kender befolkningens udfordringer bedst:
”Jeg tror på talemåden om ’African Solutions to African Problems’. Alt for mange hvide mennesker tror, at de kan komme ned og redde verden, når de ser et fattigt barn i en landsby. Jeg har altid haft tilgangen til både den lokale befolkning og partnerne om, at de er eksperterne. Det er helt tydeligt, at fx kirken, som er en af Danmissions vigtigste samarbejdspartnere, har føling med de udfordringer, der er helt ud i de enkelte lokalsamfund. Jeg har med min baggrund kunnet rådgive og hjælpe med fx at lave processer og skrive gode ansøgninger til de enkelte projekter,” fortæller Maria Nitzsch Hastrup.
I midten af billedet ses Maria Nitzsch Hastrup i Malawi den 9. august 2004.
Relationer er essentielle for dialog og fred
Syskolen Upendo, hvor fattige piger - muslimer som kristne - har mulighed for at tage en uddannelse som syersker, ser Maria som et af Danmissions allerstærkeste projekter i Tanzania. For en ting er, at de fattige piger får en uddannelse, noget andet er den forståelse, dialog og sympati, der opstår mellem pigerne på tværs af religioner.
”Det er helt naturligt, at pigerne bliver veninder, når de går i skole sammen. De kommer også til at tale om religioner, bl.a. fordi de får undervisning i det. Så Danmission bidrager både til, at fattige piger får en uddannelse og samtidig får de en forståelse for - og sympati med - andre mennesker, også med en anden religion.”
Dialog og fredsopbygning er et tema, som Danmission har arbejdet med i mange år, og som der også vil være fokus på fremadrettet. Maria Nitzsch Hastrup ser det arbejde godt konkretiseret i syskolen:
”Når man taler om dialog og fredsopbygning, så er det de menneskelige relationer essentielle efter min mening, for når man først har lært hinanden at kende, så er det svært at generalisere ud fra fx en anden religiøs overbevisning.”
Danmission støtter Syskolen Upendo på Zanzibar.
Håb for Tanzania?
Det var ikke en nem afsked, da Maria Nitzsch Hastrup skulle sige farvel til lokale partnere, bekendtskaber og de gode venner, hun har fået under sit tre år lange ophold i Tanzania. Og selvom hun har svært ved se håbet om en positiv fremtid for Tanzania, blandt på grund af stor fattigdom, arbejdsløshed og et kæmpe bureaukrati, så har hun dog alligevel et håb, der relaterer sig til netop befolkningen:
”Den lokale befolkning har altid overbevisningen, at ’det skal nok gå’. Der er virkelig en robusthed og et håb for fremtiden, som er så fantastisk at opleve og være en del af. De har virkelig noget gå-på-mod, som jeg som en konkret menneskeliggørelse af håb, som jeg synes, er dybt imponerende,” siger Maria Nitzsch Hastrup.
___________
Maria Nitzsch Hastrup har haft en blog, hvor hun fortalte om sit vigtige arbejde som udsendt for Danmisison. Læs den her.
Et af de projekter, som Danmission støtter, er børneklubberne. Her fortæller Maria Nitzsch Hastrup om netop dem: