Godt at blive kigget efter i sømmene

Godt at blive kigget efter i sømmene

Det sker igen og igen: Danmission bliver kontrolleret, vurderet og evalueret. Men selvom det i nuet kan føles som en ekstra arbejdsbyrde, er det slet ikke så tosset, at organisationen bliver kigget grundigt efter i sømmene, mener generalsekretær Kristian Sloth.

barbara,  

Her kan du i artikelform læse mere om de tre forskellige undersøgelser, som generalsekretæren bliver interviewet om.

I evalueringen af Konfirmand Aktion bliver det konkluderet, at konceptet er en succes, der skaber værdi for Danmission. Hvilke værdier er vigtige for Danmission at videregive?

Det handler især om, at ens personlige tro, som man skal turde at tale om, også skal kunne materialisere sig i handling. Det er værdien i, at ens tro afspejler sig i handlinger. At tro ikke blot er en personlig størrelse indeni en selv – men også er noget relationelt, der har betydning for ens forhold til det store fællesskab: At man ser sig selv som en del af Guds skaberværk.

Danmission får i evalueringen fra Udenrigsministeriet ros for at være ved at ”gå fra en projektbaseret til en programbaseret organisation”. Hvad betyder det?

Vi skal væk fra at have et projekt i et hjørne af et land og et andet projekt langt væk i et andet hjørne – som intet har med hinanden at gøre. Nu er vi ved at skalere op og samtidig zoome ind på, hvad det er, vi satser på. Det gør vi bl.a. ved at etablere flere permanente landekontorer med en dansktalende landechef, en dansktalende kommunikationsmedarbejder og nogle lokalt ansatte. Det skal skabe mere nærhed. Derudover ønsker vi at udvikle nye måder at sende mennesker ud fra Danmark på. Det hele skal bygges op om de tre strategiske temaer.

Mht. udviklingssamarbejdet ses en stigende værdipolitisk polarisering: Færre forholder sig neutralt, mens flere erklærer sig enten positive eller negative. Hvilken betydning tillægger du de tal?

Jeg er bange for den polarisering. Det er en kløft, der bliver dybere og dybere. For os i Danmission må rollen være at bringe de rigtige historier om udviklingssamarbejdet ud også til dem, der er modstandere eller skeptiske overfor det. Det er en af grundene til, at det er godt, vi bliver målt og vejet – for dermed kan vi lettere vise og bevise, at vores arbejde nytter: at vi bruger pengene på en god måde.

To af hinanden uafhængige undersøgelser viser, at hhv. 28 og 29% af danskerne kender til Danmission. Hvad tror du, det skyldes?

Det høje tal skyldes genbrugsbutikkerne, der landet over fungerer som Danmissions ambassadører. Vi er stolte over at være kendt for genbrug. Fremover vil vi også gerne være mere kendte for det, vi bruger pengene på ude i verden – og ikke ”kun” for måden, vi samler dem ind på.

De tre temaer
Danmission skal være med til at…

URL: https://danmission.dk/blog/2021/08/10/godt-at-blive-kigget-efter-i-soemmene/