Det arabiske forår skuffede - men håbet spirer

Det arabiske forår skuffede - men håbet spirer

Sneen har lagt sig over spirerne fra det arabiske forår. Men de kommer måske igen, når sneen smelter, siger Per Stig Møller, der var udenrigsminister under Det arabiske forår for 10 år siden.

barbara,  

Af: Svend Løbner, freelancejournalist

Den kolde sne har lagt sig over det arabiske forår. Under den hårde frost overvintrer græsrødderne. Når sneen smelter, er der en chance for, at demokratibevægelserne spirer frem igen.

Ordbillederne kommer fra Per Stig Møller, der var Danmarks udenrigsminister, da Det arabiske forår brød frem for 10 år siden. Først i Tunesien, så i Egypten, så Yemen, Libyen og videre til Syrien, hvor det som bekendt er gået grueligt galt.

Det dybe land kom ikke med

For ja, Det arabiske forår førte ikke til de demokratier, Per Stig Møller håbede i 2004, da den danske regering søsatte Det arabiske initiativ. Tvært imod.

„Vi havde håbet, Det arabiske forår ville bryde igennem. Det havde vi jo arbejdet på ved at støtte menneskerettighedsbevægelser, kvindebevægelser, demokratibevægelser og udviklingen af en fri presse i de arabiske lande. Men der var ikke dybde nok i bevægelsen. Derfor kom der et tilbageslag,“ konstaterer Per Stig Møller.

Han husker tilbage på mediernes reportager fra demonstrationerne på Tahrir-pladsen i Kairo:

„Da medierne jublede, tænkte jeg: Er det ikke lidt for tidligt at glæde sig? Det viste sig at være rigtigt. Det dybe Egypten kom aldrig rigtig med. Det er ofte de oplyste borgere inde i byerne, der reagerer, men landområderne, hvor 80 procent af befolkningen bor, kommer ikke rigtig med.“

Syrien blev en katastrofe

Men der var bevægelser i demokratisk retning i flere arabiske lande, fortsætter Per Stig Møller.

„Det lykkedes i Tunesien, for her havde de et civilsamfund med fagforeninger osv. Den jordanske konge arbejdede meget for at indføre kvinders ligeberettigelse og oprette en ombudsmandsinstitution. Også i Yemen gik det fremad, selv om landet siden er blevet totalt smadret.“

„Men tilbageslaget kommer 2011, hvor regimerne blev bange for demokratiudviklingen og slog hårdt ned på befolkningerne. I Syrien blev det en katastrofe. Der var stor ungdomsarbejdsløshed i landet, fordi deres landbrugssektor var brudt sammen. Arbejdsløsheden førte til oprør, og så holdt islamismen sit indtog.“

Det er ti år siden, at det arabiske forår fandt sted

Danmission har et stærkt netværk af kirkelige og trosbaserede partnere i fem lande i Mellemøsten, hvor vi gennem dialog inspirerer og uddanner engagerede medborgere til at gå forrest og skabe positiv forandring.

Læs mere om arbejdet her.

At leve side om side

Som erfaren forhandler ved Per Stig Møller også, at man skal være varsom i samtaler om religiøse emner:

„Religion er meget svær at have med at gøre. Risikoen ved religionsdialog er, at vi bare taler os fra hinanden. Men jeg har gode erfaringer med den. Jeg beskæftigede mig meget med religionsfaktoren i Det Arabiske Initiativ og under Muhammedkrisen,“ fortæller han.

Her opdagede han, at der er to skoler i religionsdialog: At vi enten lader hinanden være helt i fred, eller at vi prøver at forstå og respektere hinandens synspunkter.

„Jeg besøgte det kristne kloster i Sinai, som har været omgivet af muslimer siden 600-tallet. Klostret har overlevet og hverken blevet smadret og brændt; de får lov at være der. Og så spørger jeg klostrets leder: „Hvad er kunststykket her?“ Han svarede: „Vi lader hinanden være i fred. Vi prøver ikke at overbevise dem, og de prøver ikke at overbevise os“.“

At respektere hinanden

Det er den ene skole. Per Stig Møller fortsætter om den anden:

„Under Muhammedkrisen deltog jeg i en religionskonference i Wien med bl.a. stormuftier fra Syrien og Bosnien. Her blev vi enige om at respektere hinandens tro. Som jeg efterfølgende sagde på arabisk tv: “Jeres muslimske tro er jeres juvel; vores demokrati er vores juvel“.

„Jeg går ind for religionsdialog, men man skal tænke over, hvad man får ud af det. Skal man bruge Sinai-modellen, hvor vi lader hinanden være i fred, eller skal vi bruge den model, vi brugte i Wien, hvor vi prøver at skabe forståelse for, hvad de lægger vægt på, og hvad vi lægger vægt på, og så respektere det?“

„Her tror jeg den sidste model holder længst. Religionsdialogen skal føre til gensidig respekt og anerkendelse af, at de har deres tro, og vi har vores. Vi har vores juvel og de har deres juvel. Vi skal ikke stjæle hinandens juveler.“

“Do no harm!”

Den danske missionsselskaber har jo i over 100 år haft det erklærede mål at dele evangeliet?

„Det må kirken og den kristne mission jo gerne gøre, som den nu får mulighed for. Min opfattelse er bare, at det er helt afgørende, at vi respekterer hinanden.“

„Jeg siger ikke, at I skal opgive jeres missionsarbejde, men man kan jo tænke over en leder i The Observer i forbindelse med en religionskonference:

Overskriften lød: “Do no harm!” Man skal passe på, at man ikke kommer til at ødelægge mere, end man gavner. Man kan jo også ophidse nabosindene så meget, så de kristne ikke tør være der.“

Økonomien og civilsamfundet skal styrkes

Tror du på et nyt forår i Mellemøsten?

„Ja, der kommer en bevægelse på et eller andet tidspunkt. Men befolkningstilvæksten kan vælte hele ligningen. Hvis regimerne ikke kan skabe frem gang, så kommer der oprør igen, og så bliver befolkningerne radikaliserede og så er det islamisterne, der snupper magten.“

„Vi har nogle grimme faser foran os, hvis ikke vi kan få skabt økonomisk fremgang i de lande. Ellers vil islamisterne banke sig til magten. For at undgå det, skal vi styrke civilsamfundskræfterne og prøve at skabe forståelse for fri retspleje, fri presse, fri fagforeninger, trosfrihed osv. så kristne kan få lov til at
være i fred. Så kan vi begynde.“

Også Danmissions regionschef i Mellemøsten Line Stange Ramsdal har i interview forholdt sig til, at det er ti år siden, at det arabiske forår fandt sted. Læs artiklen med hende her.

 

URL: https://danmission.dk/blog/2021/07/06/det-arabiske-foraar-skuffede-men-haabet-spirer/