Det skete ufatteligt hurtigt: Helt almindelige gader med lejligheder, butikker og kirker blev til krigszoner, hvor skarpe kugler og tåregas ryger gennem luften fra et bevæbnet militær direkte mod landets egne borgere. Civile. Ubevæbnede mennesker. Som du og jeg. Og som Min Min, der var studerende – men som nu er et levende ubevæbnet mål i en kamp for retfærdighed og overlevelse.
Hver dag demonstrerer hun for fred, og hver aften må hun skjule sig. Hun kan ikke længere bo hos sine forældre; det er for farligt. Familien tilhører det kristne mindretal i landet, og Min Min nægter at give op:
– Det er en virkelig skræmmende tid. Men frygten for at vende tilbage til endnu en æra med mørke og militært styre er endnu mere skræmmende end at tage kampen op nu. Så vi er nødt til at fortsætte modstanden, siger Min Min.
Hun er dog i stor fare: For nylig er flere helt unge kvinder som Min Min blevet dræbt, mens de fredeligt demonstrerede for deres frihed.
Frygten hersker alle steder
Også Min Mins familie kender kun alt for godt til at leve under et diktaturs brutalitet: Min Mins mor, Ma Thazin, der arbejder hos en af Danmissions samarbejdspartnere i Myanmar, tænker med rædsel på sin egen opvækst.
Hendes oplevelser fra dengang er igen en realitet:
– Alt var styret af frygt. Frygten ved kontrolpunkterne langs vejene, frygten for at militæret brød ind i dit hus om natten, frygten for at blive angivet eller arresteret selv på skoler og hospitaler. Militæret var alle steder. I løbet af de seneste år med demokrati i Myanmar er denne frygt langsomt aftaget, men nu er den vendt tilbage.
Bakker op om sin datters frihedskamp
Tårerne bryder frem i Ma Thazins øjne, når hun tænker på sin datter. Da Min Min sluttede sig til protesterne, måtte familien skjule alle hendes ejendele i tilfælde af, at politiet ville komme og lede efter hende. De satte også en ny lås på døren.
– Jeg beder for, at vores Min Min er i sikkerhed. Det er utroligt smertefuldt at ofre ens barn for denne sag, men jeg bakker hende op. Vi må ikke tabe, understreger Ma Thazin.
Tak, om du vil gå i forbøn for befolkningen i Myanmar – giv også et bidrag til Danmission, så vi kan fortsætte det vigtige arbejde for retfærdighed og fred i det udsatte land.
Venlig hilsen
Kristian Sloth
Generalsekretær i Danmission