Tanzania-reportage: Radioprogrammer, bibelskoler og en afgørende corona-tale
Efter at have været hjemme i Danmark i corona-karantæne er Danmissions udsendte atter vendt tilbage til deres arbejde i Tanzania. Her er en rapport om situationen i landet fra Danmissions Anna-Marie Lauenstein og Louis William Møllerfors.
Når man bevæger sig rundt i Tanzania i juli 2020, ligner landet sig selv. Mennesker bygger, arbejder, sælger og køber, som de plejer. Priserne på varer er generelt uforandrede. Høsten af kogebananer eller madbananer fra Karagwe og Bukoba har været forholdsvis god, og disse varer sendes til andre dele af landet, præcis som man plejer. Kaffehøsten er i hus, og man får vejet sine varer og får betaling senere, lidt mere i år end sidste år, men for lidt, hvilket mere skyldes den globale kaffeproduktion end coronaen.
Folkets opmærksomhed er rettet mod det kommende valg af ny præsident til oktober 2020. Selvfølgelig er Tanzania påvirket af den globale pandemi. Som resten af verden lukkede Tanzania ned i marts 2020 – dog kun skoler og uddannelsesinstitutioner. Religiøse institutioner fortsatte arbejdet med gudstjenester, messer og forsamlinger.
Ofte ses mænd på eller med motorcykler og almindelige cykler, der transporterer kogebananer i Bukob-området. Arbejdet fortsætter trods corona – for ellers ville sulten i stedet for sygdommen banke på døren.
En balance mellem sult og sygdom
I praksis har en del indbyggere dog holdt sig hjemme. På offentlige kontorer, i indkøbscentre i de store byer og i busser har der været påbud om at bære ansigtsmaske, ligesom busserne kun måtte medbringe passagerer svarende til antallet af sæder.
Forretningsliv og markarbejde har fortsat som vanligt, fordi her er brug for at tjene til dagen og vejen. Man har måtte afveje balancen mellem sult og sygdom, sådan at hvis al forretning gik i stå, ville der kunne opstå risiko for fødevaremangel og dermed sult, især i de store byer, som er helt afhængig af tilførsel af varer. Man må ikke glemme, at Tanzania er gennemkørselsland for forsyninger af varer til f.eks. Rwanda, Burundi, Zambia og Uganda.
Gudstjenesten foregår i domkirken i Mwanza, hvor man gennemfører flere gudstjenester om søndagen og opfordrer folk til at fordele sig, således at det bliver muligt at holde afstand til hinanden.
I maj beordrede præsident Magufuli faste og bøn i tre dage. Man må forstå, at i mange hundrede år inden kristendom og islam kom til landet, har tanzanier troet på Mungu (Gud), som opretholder og den fra hvem, man kan vente sig alt godt. Derfor er det naturligt at henvende sig i bøn til Mungu / Gud.
Præsident: Coronaen er ovre i Tanzania
Efter de tre dages faste og bøn, holdt præsidenten søndag den 17. maj en tale i en kirke i sin hjemby Chato (i Nordvest stiftet ved Bukoba) om, at coronaen nu var ude af Tanzania, og at man kunne vende tilbage til det almindelige liv. På underlig vis har mennesker taget denne tale til hjertet og sat sin lid til lederens ord.
Når man taler med lederne i kirken, vil de på den ene side ikke tage troen på Guds indgriben fra folket – men på den anden side opfordrer de til fortsat at passe på sig selv ved at holde afstand, spritte af og bære ansigtsmaske, hvor der er mange mennesker. Da antallet af deltagere i gudstjeneste har været lavere, er kirkens indtægter faldet. Det har indflydelse på ansatte og aktiviteter lokalt som på landsplan. F.eks. er der ikke længere råd til at købe diesel til bilerne, så planlagte møder og kurser i forbindelse med kirkerne kan ikke gennemføres.
Biskop Gulle fra Mwanza Stift minder os om, at vi skal huske at spritte af.
I Tanzania er der stor usikkerhed om, hvor mange der er smittet og døde af corona. Den tanzaniske regering udsendte indtil slutningen af april løbende opdateringer, hvor al data skulle godkendes og videreformidles af sundhedsministeriet, og denne formidling er politisk. Efterfølgende ved ingen, hvor meget eller hvor lidt, der testes.
Nogle nærer stor mistillid til regeringen på grund af mangel på information. Andre bifalder regeringen og spreder information om, at corona slet ikke er så farlig, som det bliver sagt, samt at corona er fuldstændig udryddet i Tanzania.
Der er ingen tvivl om, at Covid-19 har været i Tanzania – og i kirken har en del mennesker haft længere sygeforløb, og de lever med en klar opfattelse af, at det var corona, uden dog alle at være blevet testet.
Karagwe Stift lukkede ned
I Karagwe Stift besluttede den lutherske og den katolske kirke at lukke helt ned i maj måned: Der var bl.a. ingen gudstjenester eller messer. Biskop Benson Bagonza forklarede beslutningen i et interview til BBC: ”I Karagwe har folk ikke mulighed for at tage deres forholdsregler, så derfor nytter det ikke noget at holde kirken åben”, sagde han.
Karagwe Stift er i denne beslutning gået enegang i den lutherske kirke, som tæller 26 stifter og over syv millioner medlemmer. Danmission har – siden smittespredningen i Tanzania begyndte – været i dialog med stiftet og bakket op om beslutningen.
Corona-radio til 7 mio. tanzaniere
Selv i svære tider stopper kirkens arbejde ikke, og Danmissions partnere i Tanzania har fundet nye veje til at hjælpe tanzanierne i den nuværende krise.
Danmission har givet støtte til, at der produceres radioprogrammer med udsendelse i lokalradier i de stifter, vi samarbejder med. I programmerne informeres om Covid-19 på kiswahili og på lokalsprog. Programmerne dækker alle fire stifter omkring Viktoria-søen samt stiftet i Dar es Salaam og Zanzibar. Da de fleste tanzaniere – og særligt de fattigste – hører rigtig meget lokalradio, er det en fantastisk måde for kirken at nå langt ud med budskaberne. Man regner med, at omkring 7 mio. tanzaniere hører radioprogrammerne!
Danmission støtter også lokalt informationsarbejde i fire stifter, hvor vi i forvejen støtter lokale komitéer. Her vil landsbyer få besøg af lokale, som har fået en uddannelse i, hvordan man forhindrer spredningen af corona, og som deler deres viden.
Skoler åbner igen
Alle skoler og uddannelsesinstitutioner åbnede d. 1. juni efter nedlukning i lidt mere end to måneder, hvilket er gået ganske fint. Elever og studerende er vendt tilbage og genoptager studier. Det betyder at de bibelskoler, som Danmission støtter atter er i gang igen.
Nyakato bibelskole i stiftet ved Mwanza havde undervisning i juni måned og afslutter året med eksamen i juli. Det bliver en lille smule forskudt i forhold til andre år. I skolen forventer man at fortsætte resten af 2020 dog med forskudt skolestart.
Nkwenda bibelskole fortsætter undervisningen, dog uden løn til lærerne. Skolen har selv mobiliseret indsamlinger sådan, at de kan servere mad til de studerende resten af 2020.
Både på Upendos syskole og på ZANZICs diplomstudie er eleverne tilbage og i fuld gang med undervisningen.
Præstestuderende fra stifterne rejste hjem, da skolerne lukkede og er nu vendt tilbage for at genoptage studierne.
Arbejdet med udsatte og delvist eller helt forældreløse børn har haft en pause, men nu er eleverne igen i gang.
Danmissions udsendte Anna-Marie Lauenstein er klar til at varetage arbejdet i Tanzania.
Støt kirken i Tanzania og Danmissions arbejde for verdens udsatte
GLIMT FRA ARBEJDET I TANZANIA
Kirken i Tanzania er afgørende for folks liv. Kirken tager selvfølgelig hånd om det åndelige liv, men er også livsvigtig for social- og sundhedsvæsenet. Det kan kirken takket være støtte fra Danmission og takket være de mange frivillige, som er kirkens hænder – i Tanzania og i Danmark. Du kan møde en af dem her: Nemlig Georgina Josia. Sammen med resten af landsbykomitéen hjælper hun en mor til 9, hvis eksmand bogstaveligt talt har sat hende kniven for struben.
