"Vi skal være i pagt med vores tid"

"Vi skal være i pagt med vores tid"

To nye strategier sætter kursen for Danmissions arbejde i de kommende år: en programstrategi og en engagementsstrategi. Generalsekretær Kristian Sloth fortæller i dette interview, hvilke nye initiativer der skal sikre, at Danmission er en relevant og tidssvarende organisation.

Kirstine Thye Skovhøj,  

Du har nu været generalsekretær i lidt over et år, hvad har præget den tid?

„2020 begyndte med, at vi var udsat for et hackerangreb, kort efter kom corona med alle dens uforudsigeligheder, og i august ramte eksplosionen i Beirut. Der er ingen tvivl, om at det har været en periode fyldt med uventede udfordringer“.

Du har haft lejlighed til at besøge projekter og partnere i mange af Danmissions programlande. Hvad har du set og oplevet, som får betydning for det fremadrettede arbejde?

„Efter at jeg nu har besøgt Madagaskar, Cambodja, Egypten, Libanon, Myanmar og Tanzania står det mig klart, at vi fremover skal have mere fokus på, at vores partnerorganisationer kan udvikle sig, så de ikke længere er afhængige af støtte udefra. Vi skal også have endnu mere fokus på, hvordan vi kan være med til at styrke kirken, i de lande vi arbejder i, så den får en klar rolle i samfundet og hele tiden følger samfundets udvikling. Kirken skal blive ved med at udvikle sin teologi, så den er relevant. Derudover er det vigtigt, at vi støtter kirken og de teologiske kræfter i at forholde sig til, hvordan naturens ressourcer forvaltes“.

Hvorfor er det vigtigt, at Danmission går endnu mere ind i arbejdet med at passe på naturen og dens ressourcer?

„Befolkningsvæksten kombineret med vores brug af transport, energiforsyning og forvaltning af naturens ressourcer gør, at naturens bæreevne bliver presset til det yderste og risikerer at bryde sammen. Trykket er for stort. Som menneskehed har vi drønet derudaf med ønsket om materiel fremgang på bekostning af naturen. Kristendommen spiller en kæmpe rolle i at hjælpe mennesket med at forstå, at vi er en del af naturen, en del af et samlet Skaberværk. Vi mennesker er ikke isolerede væsener, og netop fordi vi er de mest avancerede væsener, har vi et kæmpe ansvar for, at vores relation til naturen er sund og i balance.

Dét arbejde, vi er en del af i Cambodja for at bevare Sydøstasiens sidste store regnskov, er et eksempel på, at vi kan understøtte en lokalbefolkning, så de kan opretholde nogle af naturens livsvigtige balancer. I den nye strategi er der et langt større fokus på forvaltning af naturens ressourcer til fordel for både mennesker og natur“.

Hvilken rolle i verden ser du, at Danmission skal udfylde som en snart 200-årig kristen missionsbevægelse?

„Vi er en del af en historie, hvor missionærer rejste ud for en sag. De satte alt på spil. Verden har ændret sig mange gange siden, og derfor har de – og i dag vi – der bærer sagen videre hele tiden ændret vores indsats, så den er i pagt med vores tid. Danmission har nogle stærke relationer og historik ude i verden, som vi kan tage afsæt i. Men vi skal samtidig hele tiden sørge for, at vi er relevante og tidssvarende. Vi skal forsat arbejde for en verden, hvor mennesket har mulighed for at leve i fred med sig selv, sin næste og Skaberværket. Vi skal arbejde for at skabe håb – håb for dem der lever i fattigdom, håb for dem der lever i krig og konflikt, håb for dem der har svært ved at finde meningen i tilværelsen og håb for, at vi alle tror på en fremtid for vores fælles planet, hvor vi arbejder sammen om at tage vare på Skaberværket“.

Hvordan skal den nye programstrategi føres ud i livet? Hvilke konkrete forandringer er på vej?

„Tidligere har vi haft to forskellige strategier for arbejdet ude: én for det fattigdomsbekæmpende arbejde og én for kirke- og dialog-arbejdet. Nu har vi har valgt at forene arbejdet i én strategi. Vi ønsker at gøre vores teologiske refleksioner relevante i alt vores arbejde og ikke lade det være to separate arbejdsområder.

Som en vigtig brik i den satsning kommer vi til at styrke de teologiske kraftcentre i vores programlande. Vi ønsker at udvikle det teologiske fundament for de lokale kirker, så de bliver ved med at være relevante for de konkrete samfund.

I Tanzania vil vi fx arbejde tæt sammen med den lutherske kirkes Makumira Universitet for at støtte dem i at komme med deres bud på, hvordan kirken kan blive en stærk stemme i forvaltningen af naturressourcer i landet. Som noget nyt kommer vi nemlig til at arbejde mere med forvaltning af naturressourcer. Vi skal se på, hvordan vi kan bekæmpe fattigdom ved at bruge naturens ressourcer på en ny og bedre måde.

I forhold til vores dialogarbejde så vil vi bygge ovenpå alt det, vi gør i dag med stor succes, men vi vil gerne skabe mere social handling, som bygger bro mellem dialog og bæredygtig udvikling af samfundet. Parterne skal ikke bare blive bedre til at tale sammen men også til at handle sammen. Et godt eksempel er vores arbejde på Zanzibar, hvor de religiøse grupper, vi bringer sammen, er med til at forandre samfundet.

Endelig vil jeg fremhæve målsætningen om at styrke vores lokale tilstedeværelse i de lande, vi arbejder i. Det betyder, at mere af vores programarbejde skal flyttes ud, og vi åbner landekontorer i Tanzania og Myanmar, samtidig med at vi flytter endnu mere ansvar ud på de landekontorer, vi allerede driver i Libanon og Cambodja“.

Hvorfor er det vigtigt?

„Det skal være med til at styrke kvaliteten i vores arbejde og skabe mere nærhed mellem os og vores partnere. Samtidig skal vi også gøre afstanden kortere mellem vores arbejde ude og vores engagerede og støttende bagland herhjemme. Der er brug for mere levende, hurtigere og direkte kommunikation, og derfor vil vi også på sigt have kommunikationsmedarbejdere ude til at rapportere hjem“.

Hvad er dit indtryk af Danmissions netværk og folkelige engagement, som du møder, når du besøger stiftsbestyrelser, genbrugsbutikker, kirker og forskellige grupper af aktive frivillige?

„Det er en herlig blanding af enormt trofaste og dybt engagerede mennesker. Her i coronatiden oplever vi, hvordan alle er rykket sammen og hjælper ekstra til. Alle yder en ekstra indsats, fordi Danmission betyder noget. Der bliver virkelig bakket op, når krisen kradser. Det betyder alverden for Danmission. Det er afgørende for vores økonomi, at genbrugsbutikkerne holdes i gang“.

Du har fra starten sagt, at Danmission skulle engagere flere mennesker og især flere unge. Hvordan bliver det til virkelighed?

„Vi har brug for, at flere danskere ser relevansen i Danmissions sag og får lyst til at engagere sig. Der er enighed i ledelsen, om at vi skal tage os tid til at udvikle nogle større initiativer, som kan få flere til at engagere sig. Der er ingen nemme løsninger, når det kommer til at knække koden i forhold til at engagere unge. Første skridt er at få sat ord og krop på den “sag”, som de unge skal engagere sig i, og finde ud, hvad vi kan tilbyde de unge. Noget af det skal givetvis tænkes helt udenfor de kasser, som Danmission normalt arbejder inden for, og det vil kræve stor rummelighed af alle at tage godt imod nye og skæve ideer.

Vi skal sørge for, at de ting, vi arbejder med ude i landene, bliver formidlet hjem til vores netværk, så der skabes begejstring og stolthed. Dét vil være med til at skabe et større engagement.

Sidst men ikke mindst skal vi også have udviklet helt nye måder at udsende folk på. Tiden er ikke længere til, at vi udsender folk et halvt eller et helt liv ad gangen. Samtidig ved vi, at det menneskelige møde er ekstremt vigtigt“.

Engagementsstrategien taler også en del om bæredygtige frivilligmiljøer. Kan du sætte lidt flere ord på tankerne bag dette?

„I snart 200 år har Danmission været en demokratisk, medlemsbaseret organisation, og det skal vi blive ved med at være. Sådan en organisation er båret af, at det er medlemmerne, de frivillige, der sikrer at organisationen kan leve og overleve som en dynamisk størrelse.

Bæredygtige frivilligmiljøer henviser til, at alle skal hjælpe hinanden med at sikre dynamikken i de forskellige frivillige grupper i stiftsbestyrelser, genbrugsbutikker og andre steder i netværket. Groft sagt: hvis ikke de frivillige selv er med til at finde sine afløsere, så er der en risiko for at tingene dør ud.

Vi skal hele tiden søge at udvikle nye frivilligmiljøer og styrke de nuværende. Så sikrer vi, at vi forsat står sammen om en fælles sag og kommer til at stå endnu stærkere i fremtiden“.

Der er sat nogle ret ambitiøse økonomiske mål om at øge Danmissions omsætning, bl.a. ved at tjene flere penge. Hvorfor er det vigtigt, og hvordan skal det ske?

„Vi skal bevare vores økonomiske uafhængighed. Så enkelt er det. Vi sætter stor pris på tilskud fra fx Udenrigsministeriet og EU, og vi får bedre og bedre muligheder for at få del i disse tilskud, men vi må aldrig blive afhængige af dette.

Heldigvis har vi en stolt tradition for selv at skaffe penge ved hjælp af overskud fra vores genbrugsbutikker eller i form af store og små gaver fra private, fra kirker og mange andre. Det skal vi blive ved med. Vi har vist, at vi med vores genbrugsbutikker er i stand til at tjene penge, og det skal vi få til at vokse endnu mere. Lykkes vi med det, bliver der endnu flere penge at gøre godt med i vores programarbejde ude i verden.

Når jeg er rundt i Danmark til netværksmøder, oplever jeg af og til at få stukket en pengeseddel i lommen og blive bedt om at sørge for, at de kommer ud at gøre gavn. Det gør mig meget ydmyg. Det er nemlig udtryk for et engagement og en tro på sagen, som vi skal værne om med allerstørste respekt“.

Det er en uforudsigelig verden, vi lever i. Hvordan forventer du, at arbejdet med at virkeliggøre de nye strategier vil forløbe i den nærmeste fremtid?

„Der er masser af udfordringer, men så længe der er kampgejst i både bestyrelse og sekretariatet – og det ved jeg, der er – så klarer vi de udfordringer, der kommer“.

Læs mere om den nye programstrategi og den nye engagementsstrategi – klik her 

URL: https://danmission.dk/blog/2021/02/01/vi-skal-vaere-i-pagt-med-vores-tid/