Det har været en kolossal gave

Det har været en kolossal gave

AFSKEDSINTERVIEW MED UDSENDTE: Kirsten og Peter Buch har påtaget sig både ventede og uventede opgaver, mens de som udsendte på bibelskolen Nyakato i Tanzania tog del i at forvandle skolen til også at være en akademisk præsteuddannelse.

Kirstine Thye Skovhøj,  

Tupo pamuja, lyder det med klar stemme fra Peter Buch på det afrikanske sprog swahili, da han bliver spurgt, hvad der bedst kendetegner hans og ægtefællens Kirsten Buchs tid som udsendte på Nyakato Theological College i Mwanza, Tanzania.  

 ”Vi er sammen, supplerer Kirsten Buch for de ikke-swahili-kyndige, og uddyber: ”Sammen med ledelse og lærerstab havde vi alle et fælles mål om at udbygge skolen og få de studerende til at udvikle sig. Vi var på en fælles mission, og sammen har vi gjort noget, som har ændret tingene”.  

Tre et halvt år var ægteparret udsendt for Danmission for bl.a. at undervise i teologiske fag, som græsk og Det Gamle Testamente, men de havde også fokus på at introducere de studerende til online undervisning. Den digitale fjernundervisning er især kommet til gavn under covid-19-pandemien, som også præger hverdagen i Tanzania. Derudover havde Kirsten Buch opgaver med at etablere og styrke skolens bibliotek og økonomi- og regnskabsstyring, mens Peter Buch også fungerede som skolens pedel med en bred vifte af opgaver. Dem vender vi tilbage til senere.  

”Formålet med at vi blev ansat var at muliggøre, at skolen skulle tage springet fra bibelskole til et mini-universitet, hvor det er muligt at tage en lavere universitetsgrad en såkaldt diploma,” forklarer Peter Buch og Kirsten Buch supplerer: 

Vi har ikke haft særlige leder-opgaver, men blev taget ind i et arbejdsfællesskab, hvor vi var til stede og arbejdede sammen om at gøre Nyakato til et godt og udbytterigt sted at være for studerende og lærere. Det har helt klart været en fordel, at vi ikke havde en lederfunktion. Vi var aldrig æresgæster, og det var en styrke”.  

Teologi der tager afsæt i lokal kultur 

I Tanzania er der præstemangel, og derfor støtter Danmission og FELM (Finnish Evangelical Lutheran Mission) Nyakato, der drives i samarbejde med den evangelisk-lutherske kirke i Tanzania, indsatsen for at sørge for flere veluddannede præster.  

I den teologiske undervisning som ægteparret har stået bag, har de taget afsæt i begreberne kontekstuel teologi og det engelske inculration – formuleret med danske ord: ind i kulturen 

Det betyder, at når jeg underviste i græsk og europæisk filosofi, så var det vigtigt, at jeg som underviser sørgede for, at de studerende fik bragt deres egen kultur og filosofi i spil i forhold til den europæiske tilgang,” siger Kirsten Buch og uddyber: ”Når de som præster skal forkynde evangeliet, skal det fortolkes med udgangspunkt i den lokale kultur og historie – de lokale kirkegængere skal kunne relatere til det og mærke, at det er relevant for dem”.  

Til at skærpe både deres egen og andres forståelse for, hvorfor det er essentielt at tage afsæt i den lokale kultur og skabe dialog og gensidighed i den teologiske undervisning, fremhæver Kirsten Buch en kendt dansker   

”Grundtvig udtrykte, at vi må gå i lære hos folket. Det er præcis dét, vi som missionærer skal, når vi skal gå ind i kulturen. For kristendommen er ikke statisk, den skal derimod i dialog med lokal kultur for at blive autentisk,” siger Kirsten Buch.  

Gennem det såkaldte sukuma-folk, der udgør hele 90% af befolkningen i Mwanza regionen, så og mærkede ægteparret, hvordan den kristne tro kan udtrykkes på helt andre måder, end vi er vant til i Europa 

Det var nærliggende, at vi forholdt os til, hvordan Sukuma-folket kunne bruge deres traditionelle formidlingsform, som er sang, dans og teater til at udtrykke deres kristentro. Sammen med en musikbegavet studerende fik vi forvandlet teologien til nogle fantastiske dramaer. I mangel af bedre valgte vi at kalde det for en opera. Nu bliver der lavet en opera i hvert semester med afsæt i forskellige stamme-traditioner,” fortæller Peter Buch. 

Uventede opgaver med stor betydning 

På en skole, hvor man har et mål om at ramme et vidst akademisk niveau, er det – efter danske standarder – naturligt, at man også har et veludrustet bibliotek, hvor de studerende har adgang til viden i bogform. Men sådan forholdt det sig langt fra på Nyakato 

Biblioteket var blevet flyttet til spisesalen, og ellers stod der bøger med papkasser, som var blevet invaderet af mus. Forestil dig en skole, som skal op og ramme et vist akademisk niveau uden at have bøger! Det giver læreren alt for stor magt, når den studerende ikke selv har adgang til fagbøger,” siger Kirsten Buch og forsætter: ”Jeg måtte gøre noget for at ændre hele holdningen til biblioteket. Jeg måtte finde ud af, hvad der var, og hvad vi havde brug for”. 

Biblioteket blev flyttet til et nybygget lokale, der egentlig skulle have været undervisningslokale, men nu blev inddraget til skolens bogsamling, bøger skulle klassificeres, registreres og nye skulle indkøbes.   

Alle vores gæster har slidt og slæbt for det bibliotek,” siger Peter Buch med et smil og forsætter: Vi har tigget kuffertplads til bøger hos alle, som rejste ned for at besøge os”.   

Kirsten Buch supplerer: ”Det var ikke en helt let opgave at skaffe bøger, men heldigvis har boghandlen BethesdaMenighedsfakultetet i Aarhus og private donorer bidraget med en masse bøger”. 

Det betyder, at skolen nu har et værdifuldt teologisk bibliotek med 4000 titler.  

En teologisk kuffert lidt ud over det sædvanlige  

For Peter Buch er hverdagslivet i Tanzania langt fra uvant, han er søn af lægemissionær Børge Buch (1924-2019), der i næsten 20 år var udsendt for Det Danske Missionsselskab. Som missionærbarn så Peter Buch, hvordan faren brugte de midler, der nu en gang var til rådighed og fik løst de opgaver, han blev stillet overfor.  

”Jeg havde nok lidt mere værktøj med til Tanzania, end der normalt er i en teologisk kuffert,” siger Peter Buch med latter i stemmen.  

Det viste sig at være yderst relevant, at kufferten var ladet med fingersnilde, dansk værktøj og samme problemløsende tilgang, som sin far, da han indtog jobbet som pedel på skolen. Han tog sig fx af praktiske opgaver som at reparere hegn, etablere et særligt vandhøstningssystem og designe computerborde og læsepladser 

”Det var en opgave, der ikke var beskrevet i min ansættelseskontrakt, men som er et fint eksempel på, at vi med afsæt i ‘Tupo Pamojavi er sammen’, fik skolen til at fungere, med det vi nu, hver især kan og har evner til. Alt sammen til skolens bedste,” forklarer han og tilføjer med endnu et lunt smil”I en periode fik jeg også titlen arkitekt, men den titel er kun gyldig på Nyakato.  

 

En lyttende biskop 

Skolen stod overfor at skulle skifte madlavning over ildsted ud med et rigtigt køkken med ordentlige sanitære forhold. En arkitekt havde foreslået, at køkkenet blev placeret et stykke fra spisesalen.   

Det betød, at maden skulle transporteres hen til spisesalen. Det er selvfølgelig både upraktisk og uhygiejnisk. Jeg foreslog, at man i stedet byggede køkkenet i forlængelse af spisesalen,” fortæller Peter Buch.  

Stiftes biskop Gulle lagde vejen forbi for at se på planerne: 

Gulle er en ret speciel biskop. Han er ikke bange for at medinddrage andre, han lytter gerne, men godtager heller ikke alt. Han sagde, at hvis jeg kunne bevise, at det kunne lade sig gøre, så var de med på min idé, om at bygge køkkenet i forlængelse af spisesalen,” siger Peter Buch.  

Og sådan gik det til, at Peter Buch kastede sig ind i jobbet som arkitekt og byggeleder.  

Da køkkenbygningen stod færdig, kom biskoppen igen forbi for at inspicere byggeriet – og helt spontant udbrød han: ”Ni kubwa!” (det er stort). 

For Kirsten og Peter Buch er køkken-byggeriet bare én af mange hverdagshistorier fra deres tid på Nyakato, der står som lysende eksempler på den fællesskabsfølelse og samhørighed, der lå som en favnende hånd omkring demderes kollegaer og de studerende på skolen.  

”Det har været en kolossal gave. Både dét at påtage os opgaven sammen, men også at indgå i fællesskabet, hvor vi sammen har arbejdet for den samme sag, siger Peter Buch og bliver suppleret af Kirsten Buch:  

”Vi er rigtig stolte af at have været med til at bygge skolen op, så den er gået fra at være en bibelskole til at være en akademisk præsteuddannelse. Vi var med i detVi fik lov til at være med”.  

 Et nyt kapitel 

Ægteparret måtte pga. covid-19-pandemien afslutte deres udsendelse et halvt år tidligere end planlagt. De håber snart at kunne rejse tilbage til Nyakato og eventuelt være med, når skolens elever får deres afsluttende eksamen.   

Parret er flyttet til Sverige, hvor Peter Buch er blevet ansat som sognepræst i Tyringe i Skåne. Kirsten Buch er med egne ord ”langt fra færdig med at arbejde” og arbejder med at videreudvikle et Nytestamentligt græsk onlineprogram for swahilitalende.  

Om Kirsten & Peter Buch 

Danmissions støtte til Nyakato 

Om Nyakato 

Der er pt. ca. 65 studerende  

Skolen tilbyder:  

 

URL: https://danmission.dk/blog/2021/01/08/det-har-vaeret-en-kolossal-gave/