Følg med i Danmissions repræsentantskabsmøde 2020

Følg med i Danmissions repræsentantskabsmøde 2020

Danmissions repræsentantskab var lørdag 5. september samlet til det årlige møde i Nyborg. På grund af corona-situationen var det i år muligt at deltage via livestream.

Ole Krabbe-Poulsen,  

Mødet fandt sted lørdag den 5. september 2020 i Nyborg:

Du kan se mere fra mødet her: Youtube kanal – husk at like og abonnér!

Her kan du læse formandens mundtlige beretning 2020

Her kan du læse andagt til repræsentantskabsmøde

Gud – på denne smukke sensommerdag, kommer vi til dig.
Vi kommer fordi vi erkender, hvor små vi er.
Kloden, verden og vores lille land ryster – og vi ryster med.
Men Gud – du har lovet at være med os alle dage – ikke på afstand, men her – lige her.
Vi kommer til dig, Gud, fordi vi erkender, hvor stor du er.
Så stor, at du tør at være lille sammen med os.
Det er den storhed, der giver mod.
Tak
Amen

I morgen er det 13. søndag efter trinitatis. Det har inspireret mig til at læse teksten til denne søndag – 1. tekstrække – så tager jeg ikke spændingen ud af gudstjenesten i morgen.
Tekst: Lucas 10, 23-35.

Men I er heldige, at I får lov at se det, I ser.
Sådan sagde Jesus til disciplene
At kunne se – er en af vore vigtige sanser og vi er heldige, når vi får lov at se.
”Mine øjne har set dine øjne”, sådan husker jeg en overskrift på en af Thyra Smidts nyhedsbrev fra Mødestedet. I nyhedsbrevet fortæller Thyra om en kvindes glæde over, at hendes øjne var blevet imødekommet af et andet menneskes øjne. Så lidt og så stort – at blive set – og at se.

I er heldige, at I får lov at se det, I ser. I skal vide, at der er mange konger og profeter, der forgæves har ønsket at se og høre det samme som jer.
Ja – vi er heldige – vi er heldige med, at i en tid hvor vi ikke må give håndtryk eller knus, må vi fortsat se hinanden i øjnene.
Og hvad ser vi så?
I teksten som vi lige hørte, fortælles det videre, at der var en mand – en ekspert i Gud lov, der ville udfordre Jesus. Rabbi hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?
Det er fristende at lave en lille paralle – måske lidt fordrejet, men alligevel relevant og tankevækkende.
Hvad skal vi gøre for at arve evigt liv – eller hvad skal vi gøre for at udgå døden?
Tænk om Jesus havde svaret: Luk kirken, hold jer langt væk fra de gamle og syge – hold op med at synge og danse.
Pas på I ikke bliver smittede.

Jesus fortæller i stedet en lignelse. En mand bliver overfaldet – han bliver efterladt på vejen halvdød.
Tre mennesker går forbi. Ser de ham? Ja, men de to første går i en stor bue udenom. Kom de mon uset forbi?
Den sidste – samaritaneren standsede fordi han fik ondt af manden, står der.
Måske var det fordi de fik øjenkontakt?

Jeg husker, at jeg engang for mange år siden var spejderleder i Bispehaven i Århus. Vi havde fået et kælderlokale i de grå betonblokke og her mødte trofast en flok børn op til spejdermøde.
Til indledningen på et møde fortalte vi spejderledere børnene om Den barmhjertige samaritaner. En af børnene sagde straks – jeg kan godt forstå de to første stak af. Min mor har også sagt, at jeg skal skynde mig at løbe væk, hvis jeg ser nogen bliver slået ned. De andre børn var enige – det er bare om at komme væk, hvis der er optræk til slagsmål og overfald.

Ja – det er forståeligt nok – ja ligeså vel som det er forståeligt, at vi skal passe på hinanden i en tid med corona-virus. Vi skal passe på vort eget og andres liv.

I er heldige, at I får lov at se det, I ser. I skal vide, at der er mange konger og profeter, der forgæves har ønsket at se og høre det samme som jer.
Jesus peger her på sig selv: Det, menneske, som I har ventet på i århundrede, det ser I nu. Det er lige foran jer.
Det er ham vi skal se. Det er ham vi skal havde øjenkontakt med. Og får vi det – er vi heldige.
Jesus gør sig selv til hovedperson.
For samaritaneren, der gjorde det, som ingen andre i lignelsen ville eller turde gøre, ligner jo ikke os, men ham, der fortalte lignelsen.
Den overfaldnes næste, samaritaneren, ligner Jesus og dermed Gud selv.
Og det må være kernen; at jeg ser mig selv ligge i grøften, forslået og øm, hvorfra jeg bliver set og løftet op af Kristus
For lignelsen om den barmhjertige samaritaner fortæller ikke kun, hvad jeg skal gøre – lignelsen fortæller først og fremmest, hvad der er blevet gjort for mig.
At arve evigt liv er ikke ”at leve op til” eller at leve et liv som ”den evige barmhjertige samaritaner” – det magter intet menneske. –
At arve evigt liv, er at tage imod en fremstrakt hånd. At få øjnene op og se, at vi kan rejse os og gøre gavn – fordi vi allerede er helet og regningen på kroopholdet er betalt.

Kære Gud og far.
Du løfter dit ansigt imod os så vi får øjenkontakt – lad det føre til modige handlinger.
Vi takker dig, Gud, for livet – med dets gaver og opgaver.
Vi beder dig give os hvad vi behøver hver dag:
Håb for fremtiden, et fællesskab at høre til i, styrke til at holde ud i modgang og vilje til at tage os af vore medmennesker.
Hjælp os med at passe på jorden og hele dit skaberværk.
Vi beder for kirken i verden og for Danmissions arbejde
Vi beder for alle som har fået magt til at lede og styre – at det må ske med omtanke og hjerte.
Vær med de fattige, ensomme og bange – dem, der er på flugt eller lider under sygdom, krig eller terror. Vær med dem, der savner nogen, de holder af.
Vi beder for vores kære. Tak for dem, vi elsker – og dem der elsker os og hører til i vores liv – både de levende og de døde.

Kære Gud og far – hør vores bøn, når vi er stille sammen. ……………………………………

Hør os når vi sammen i kor beder: Fadervor

Modtag Herrens velsignelse:

Vi har den værdifulde tradition her ved repræsentantskabsmødet, at vi siger tak til de medarbejdere, der har været udsendt og som nu er vendt hjem.

I år drejer det sig om Kirsten og Peter Buch, der har været i Tanzania og Anne Mette og Ernst Jürgensen, der har været i Cambodja.
Kirsten og Peter er nu bosat i Sverige, hvor Peter er præst i Svenska Kyrkan.
Anne Mette er nu præst i et vikariat i Oppe Sundby og Snostrup Kirker.
Ingen af de tre er tilstede i dag, men det er Ernst som fortsat er ansat i Danmission – nu som fagkonsulent.

Her fra Danmissions repræsentantskabsmøde vil vi gerne takke for det store arbejde som I 4 medarbejdere har gjort med base i henholdsvis Tanzania og Cambodja.
I har knyttet bånd til mennesker og partnere og haft øjenkontakt. I har legemliggjort det følgeskab og fællesskab, som har knyttet og fortsat knytter kristne sammen i én global kirke. Tak for indsats, loyalitet og trofasthed.

Lad os alle bede:
Kære himmelske far.
Vi takker for det arbejde, som Kirsten og Peter, Anne Mette og Ernst har udført som udsendte medarbejdere for Danmission. Tak for det de har udført i din tjeneste i Tanzania og i Cambodja – og tak for de aftryk, de har sat hos os i Danmission og i Danmark.
Tak at du har været med dem og deres familier i arbejde og hverdag. Vi beder om at de får en god tilbagevenden til Danmark og Sverige og til arbejdet i din kirke. Amen

Som altid ved gudstjeneste/andagt i forbindelse med Repræsentantskabsmøde har vi indsamling til Danmissions arbejde.
Rundt på bordene er der indsamligsbøsser. Hvis nogen har bidrag, de hellere vil aflevere i mødebureauet på den anden side af gangen, så er det det også i orden. Og endelig er MobilPay også en mulighed.

Lad os til sidst ønske for og med hinanden at Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab må være med os.

Se programmet her

 

 

Læs skrivelserne til mødet her

Danmission årsberetning 2019, R2

Danmission årsrapport 2019, R3

Øvrige skrivelser, R1, R4, R5, R6 og R7

URL: https://danmission.dk/blog/2020/09/04/rep-mode-2020/