„Hængekøjen. Jeg vil savne at kunne læne mig tilbage i hængekøjen året rundt og være omgivet af mennesker, som har en grundlæggende tro på, at det nok skal gå – for Gud sørger for os,“ siger Anne Mette Jürgensen.
Sammen med ægtefællen Ernst er hun for nylig kommet tilbage til Danmark efter næsten 15 år som udsendt for Danmission til Cambodja.
„Når folk i Danmark hører, at vi er vendt hjem uden at vide, hvor vi skal bo, og uden at jeg har et job, så er reaktionen ofte: Det tager I forbavsende roligt. Og ja, det tager vi roligt. På det punkt tror jeg, vi har lært noget af cambodjanerne,“ siger hun og kigger på Ernst, der supplerer:
„Ske Din vilje, siger alle kristne, når vi beder Fadervor. Men de cambodjanske kristne har en stor umiddelbar tillid til, at der er en Gud, som rent faktisk vil dem noget, og som træder til, når der er behov for det.“
Ernst Jürgensen i tuktuk rundt i Phnom Penh for at mødes med partnere. Foto: Tove Lind Iversen
Lidt af et chok
Den troskraft og livstillid vender vi tilbage til. Først lidt om den rejse, som begyndte i 2005, da Danmission søgte henholdsvis en teolog og en leder til Cambodja. Ansættelsen lød på 3 år, men kontrakten blev forlænget flere gange, indtil ægteparret besluttede at vende hjem til Danmark ved juletid 2019. Anne Mette for at søge nyt job – gerne som sognepræst – og Ernst til et job i Danmission i Hellerup som fagkonsulent med fokus på Cambodja.
Set i bakspejlet, hvad har så været mest overraskende?
„Jeg var indstillet på, at klimaet og kulturen var meget anderledes. Men at det kirkelige miljø var så anderledes, kom som et chok for mig,“ fortæller Anne Mette, der blev ansat som lærer på Phnom Penh Bibelskole.
„Kort efter at vi var ankommet, havde jeg en snak på tomandshånd med en elev, hvor jeg sagde, at jeg ikke troede, verden sådan helt bogstaveligt var skabt på 6 dage. Det chokerede ham, og han rådede mig til, at det skulle jeg ikke sige højt. For i Cambodja er langt de fleste kristne det, vi vil kalde for fundamentalistiske i deres bibelsyn.“
Smidt ud af bibelskolen
De kristne udgør et lille mindretal i Cambodja. Mange er første generation af kristne – dvs. at deres forældre og søskende er buddhister som langt de fleste i landet.
„Der er så megen angst blandt de kristne – angst for ikke at være rigtig kristen og blive udstødt af menigheden. På bibelskolen og i kirken får man oftest at vide, at man – for at være en rigtig kristen – skal lægge afstand til buddhisterne og for alt i verden gå hjem og omvende sin familie og sine naboer. Men det er ødelæggende både for den enkelte kristne, for familierne og for de kristnes mulighed for at være en del af det cambodjanske samfund,“ siger Anne Mette.
Hun fortæller om to studerende på bibelskolen, som skulle giftes. Af respekt for deres buddhistiske forældre blev en buddhistisk munk inviteret med til brylluppet, som var en ren kirkelig ceremoni. Da det kom bibelskolen for øre, blev det unge par smidt ud.
„Så efter et par år fandt jeg ud af, at min opgave skulle være efteruddannelse af evangelister og præster. Både fordi ingen andre tog den opgave på sig. Og fordi der er et stort behov for bredere teologiske horisonter, end dem man ser på bibelskolen,“ fortæller Anne Mette, som opbyggede kurser i teologi og religionsdialog. Et initiativ, som udviklede sig og i dag er blevet til en selvkørende organisation CLO, som støttes af bl.a. Danmission. Takket være dygtige lokale kræfter og Anne Mettes helt særlige blanding af visdom og ydmyghed – tålmodighed og vedholdenhed, som en kollega udtrykker det.
Hvilke aftryk har I og Danmission sat i de knap 15 år, I har arbejdet i Cambodja?
„Rum og rummelighed. At vi som kristen minoritetskirke ikke lukker os inde i et lille kirkerum, men at vi rækker ud mod samfundet og favner mere af det, der er omkring os,“ svarer Anne Mette.
„Og ligesom jeg er blevet påvirket af cambodjanernes troskraft og umiddelbare tillid til Gud, så har jeg forhåbentlig også kunnet inspirere dem f.eks. i forhold til sjælesorg. I cambodjansk kultur er der ikke tradition for samtale. Når man har et problem eller står i en livskrise,så opsøger man en person, der er ældre eller har højere status end en selv og spørger om råd. Og det råd følger man så. På efteruddannelsen i sjælesorg har præsterne lært at føre samtaler, så de hjælper sognebørnene med selv at finde en vej. Det er jo også en slags dialogaftryk, som Danmission er med til at sætte.“
Anne Mette Jürgensen (i den lysegrønne bluse) til dialogmøde med kristne, buddhistiske og muslimske cambodjanere. Privatfoto
Partnerne er alfa og omega
Hvad har partnerskaberne betydet for Danmission i Cambodja?
„Uden partnerne var der ikke noget Danmission i Cambodja – de betyder alt,“ svarer Ernst uden tænkepause.
„Nogle siger: Vi arbejder gennem partnere. Men det udtryk har jeg aldrig brudt mig om, for når man arbejder gennem partnere, kommer de til at blive et middel til det, vi gerne vil opnå. Og sådan er Danmissions partnerskaber ikke.“
De er enige om, at det er partnerne, som har indblikket i kulturen og samfundet. Og det er dem, der har netværkene og ved, hvordan man gør tingene på stedet. Fra det sted rækker de så ud og beder Danmission følges med dem.
Anne Mette uddyber: „I stedet for Ernst og mig kunne man have valgt at sende to missionærer ud, som havde forsøgt at oprette deres egen kirke i Cambodja – sådan arbejder f.eks. sydkoreanske missionsselskaber. Men for mig giver det ingen mening. For vi skal som danskere jo ikke ud og starte vores danske kirke i Cambodja. Vi skal støtte dem i at opbygge deres kirke på deres præmisser.“
Her er nul tolerance
Som dansk udsending kommer man selvfølgelig med et dansk værdisæt.
„Vi har f.eks. nul tolerance over for korruption, og der er visse teologier, som vi ikke kan støtte. Vi har måttet trække os fra Phnom Penh Bibelskole, fordi teologien er for fundamentalistisk i forhold til Danmissions grundlæggende missionssyn; fordi vi ikke kan stå inde for deres regnskab; og fordi ledelsesstilen er, som den er. I stedet har vi skabt nye partnerskaber med dygtige organisationer, som har hjerte for det, der er vigtigt for Danmission. Partnere, som vi deler værdier og mission med,“ fortæller Anne Mette engageret, mens Ernst undervejs bekræfter med et „ja, ja, ja“, så man tydeligt fornemmer et stærkt følgeskab også mellem ægtefællerne.
Da Anne Mette og Ernst kom til Cambodja, var Danmissions rolle en helt anden. Dengang var Danmission en ret anonym del af International Cooperation Cambodia (ICC), som er en paraplyorganisation for kristne, internationale organisationer.
Danmission forlod ICC i 2010 og begyndte at arbejde for at blive etableret som selvstændig organisation i landet. Det lykkedes i 2013, og i dag er Danmission en kendt og anerkendt aktør i Cambodja.
Hvortil går Guds vilje?
Det med partnerskaber fører tilbage til snakken om de spor, som de mange år i Cambodja har sat – i Anne Mette og Ernst, men også hos vores partnere.
„Jeg har kunnet bidrage med en stærkere teologisk baggrund, mens de har stærkere troskraft, som man i Danmark ofte kun møder hos meget syge mennesker. I Cambodja er folks tilværelse ofte truet. Hvis de bliver syge, kan de ikke betale regningen. Hvis de mister deres job, har de ingen indtægt. Når deres børn starter i skole, er de ikke sikre på, at de har penge til at betale hele vejen igennem,“ siger Anne Mette og kigger på ægtemanden, inden hun tilføjer:
„Ernst og jeg har snakket om, hvortil – og i hvor mange detaljer – Guds vilje går. Noget af det hårdeste, jeg har oplevet, var da en af mine tidligere bibelskoleelever fik kræft. Hun var ansat af et australsk missionsselskab, som ikke havde en sygeforsikring, og hun var nødt til at låne penge til behandlingen. Det var fortvivlende.
Men hun blev ved med til det sidste at tale om, at Jesus var der for hende. Jeg forsøgte mig sådan med lidt dansk sjælesorg at åbne for, at hun også kunne skælde ud på Gud. Men nej, det var der ikke noget af. Jesus var der for hende – punktum.“
Nu skal du hjem og være præst – om Gud vil.
„Ja, lige præcis – om Gud vil,“ ler hun.
Hvad har du med fra Cambodja, som den danske kirke og de danske kristne kan lære af?
„At man kan tale om sin tro. Mødet med de cambodjanske kristne har ændret min blufærdighed i forhold til tro. Som ung præstevikar i Danmark kunne jeg godt stå i kirken og velsigne folk. Men i Cambodja siger man Gud velsigne dig i samme åndedrag, som man siger vi ses. Det siger vi danskere ikke bare til hinanden, selv om det jo ellers er meget fint at bede om, at Gud må velsigne det andet menneske. Jeg har fået lyst til at arbejde mere med det religiøse sprog.“
Omsorg for skaberværket
I Cambodja støtter Danmission kirkeudvikling, dialog og fattigdomsbekæmpelse – bl.a. i Prey Lang Skoven, som trues af ulovlig træhugst. Projektet blev i 2018 udvidet med Omsorg for Skaberværket, hvor vores partner Peace Bridge Organization (PBO) involverer de lokale menigheder.
Ernst Jürgensen (tv) på patrulje sammen med Danmarks daværende ambassadør og lokale skovaktivister. Foto: Axel Kronholm
Hvorfor drøner Danmission rundt ude i en skov og passer på gamle træer, når nu kirken i Cambodja er så lille og svag?
„Det ene udelukker ikke det andet,“ svarer Ernst og 21 citerer Mony Cham, leder af PBO: At have fred med Gud betyder også at have fred med andre mennesker og med naturen. Naturen er en del af Guds skaberværk og dermed en del af vores forhold til Gud. Men i dag er vi i alvorlig konflikt med naturen.”
Anne Mette nikker: „Og den konflikt har vi selv skabt som mennesker. Derfor er vi også selv ansvarlige for at løse konflikten. Som mennesker i almindelighed og som kristne i særdeleshed.“
Hvorfor i særdeleshed?
„Fordi vi er ansvarlige over for hinanden, over for Gud og over for Guds skaberværk. Vi kan jo ikke bare sidde inde i vores kirker og være kristne og pudse vores glorier.“
„Nogle gange kan man blive grebet af håbløshed, fordi vi er oppe mod stærke kræfter – eksempelvis kinesiske firmaer, som køber ædeltræ fra Prey Lang Skoven og nærmest er i gang med en kolonisering for at få fat i råstoffer og elektricitet. Men det er ikke Kina eller andre verdslige foretagender, som er den stærkeste kraft i denne verden. Der er noget, som er endnu stærkere.Gud! Gud, som følges med os,“ siger Anne Mette og tilføjer efter en lille tænkepause.
„Og det er det følgeskab med Gud, som også gør Danmisions partnerskaber til noget særligt. Vi er ikke kun to, som vandrer sammen, men vi er to, der vandrer sammen med Gud.“
Nu er Anne Mette og Ernst Jürgensens tid i Cambodja ved vejs ende. Og de glæder sig til at have familien tættere på og se, hvad der venter.
En af de opgaver, Anne Mette og Ernst har taget vare på som udsendte for Danmission, er Konfirmand Aktion, som fra 2015 til 2018 havde fokus på Cambodja og indsatsen for Prey Lang Skoven og for Guds skaberværk. Har kan du se eller gense den lille film, som tog de danske konfirmander med ind i skoven sammen med lokale, unge skovaktivister: