„Jeg ville ønske, du var min rigtige far,“ siger 14-årige Jofas fra Tanzania lidt genert, da Venant Mugenyi fra kirkens AIDS-program besøger teenagedrengen. For Jofas har boet alene sammen med sin bror, siden deres forældre døde for tre år siden.
Men selvom Jofas ikke er Venants søn, så er han dog ét af de 12.000 børn, som kirken har hjulpet. Og det betyder, at han og hans bror ikke føler sig helt alene i verden, selvom de selv skal tjene penge, lave mad og “holde hus” i den lerklinede hytte med tag af bananblade. Hytten er indrettet med blot en hjemmelavet bænk og to stykker pap som senge og ligner det, den er – nemlig et hjem for to teenagere alene hjemme med ting hulter til bulter på gulvet, som man også kan finde på danske teenageværelser. Forskellen hænger på væggen som den eneste pynt: Et skoleskema, som Jofas selv sirligt har skrevet med blyant på et stykke papir.
Jofas får nemlig hjælp til skolepenge og dermed skolegang gennem kirkens AIDS-program (ACP). Hans storebror arbejder som daglejer, så drengene har noget at leve af, mens Jofas går i skole. Deres plan – som de har lavet sammen med Venant Mugenyi – er så, at Jofas, når han er færdig med skolen, skal han tjene pengene, mens storebroren lærer sig et håndværk. På den måde kan de støtte hinanden til at få et liv med bedre indkomster begge to, så de en dag selv kan forsørge en familie.
Et lyst og opfindsomt hoved
Jofas er ikke blot en usædvanlig køn dreng – han er også et lyst hoved. Trods sine hårde livsvilkår forsøger han med opfindsomhed og gåpåmod at løse problemerne, efterhånden som de opstår. Ét af dem er elektricitet, som sjældent er der – heller ikke på skolen. Jofas har næppe hørt om William Kamkwanda – den malawiske dreng, der tæmmede vinden og byggede en vindmølle for at skaffe elektricitet til sin familie, og hvis historie både er fortalt som bog og på film.
Men lige som William elsker Jofas at bruge det, han har lært i skolen, til at opfinde ting. Da han har langt at gå til og fra skole, er han først hjemme efter solnedgang og har svært ved at læse lektier i mørket, som på de her breddegrader kommer brat kl. 18. Så hvad gør Jofas? Han finder et brugt gammelt batteri og ledninger rundt omkring og spinker og sparer for at kunne købe en pære. Med det han har lært laver han lys, som drives af solenergi.
Ikke så sært, at drengen drømmer om at blive elektriker.
Men hvordan kommer du op om morgenen – du skal jo gå i skole allerede kl. 6.30?
„Min bror vækker mig,“ svarer Jofas.
Hvordan kommer han så op?
„Hanerne galer overalt,“ svarer han og griner ad spørgsmålet. Så her behøver han åbenbart ikke bruge sit talent til at opfinde et vækkeur. Han og broren står bare op med hønsene.
Læs mere om Venant Mugenyi i artiklen her: Far til 12.004 børn