Fupz, Fanden og hans oldemor

Fupz, Fanden og hans oldemor

En af Danmark mest læste og anerkendte børnebogsforfattere, Kim Fupz Aakeson, voksede op med Fadervor og har siden sin forfatterdebut brugt bibelske temaer i sine fabulerende og humoristiske fortællinger.

jacobha,  

Hvad laver Fanden og hans oldemor i en børnebog? Og hvordan viser børnebogsforfatteren Kim Fupz Aakeson børnene et håb om lys for enden af de mørke tunneller? Det og meget andet kommer vi omkring i dette interview med forfatteren, som er aktuel med en ny børnebog “Men størst af alt”, hvor han igen – på sin helt egen måde – tager afsæt i en bibelsk fortælling.

Hvordan fandt du på at tage bibelske historier op i dine bøger?

„Den allerførste side i min allerførste udgivelse, nemlig tegneseriealbummet “Gå Løs På Livet” (1982), roder med skabelsesberetningen. Så man må sige, at det har været ombord fra dag ét. Siden er det gået slag i slag, ikke kun i børnebøger og tegneserier, men også i romaner som “X” (fra 2003), hvor jeg er henover de 10 bud. Jeg er en slags bibel-stalker.“

Din nyeste bog “Men størst af alt” er en børnebog. Forlaget præsenterer den som en alternativ skabelsesberetning om alt det gode – og om alt det knap så gode – men først og fremmest en bog om det, som er størst af alt. Hvorfor endnu en bog om så store bibelske temaer?

„Jeg elsker Biblen. Den rummer så mange eksistentielle spørgsmål og diskussioner, der stadig giver masser af mening, så det er næppe sidste gang, jeg dykker ned og roder med emner af den størrelse. Bøger må godt handle om små ting, men engang imellem skal vi også op i det store format; både børn og voksne har brug for at tale store temaer en gang imellem.“

Kan bogen give håb til børn?

„Det skulle jeg mene, og også gerne til voksne. Det virker, som om vi alle sammen altid kan bruge et skud håb i disse kaotiske tider.“

Overvejer du som forfatter det der med ikke at gro fast i mørket?

„Det er egentlig ikke noget, jeg tænker så meget over – det kommer helt af sig selv. Jeg gætter på, at det er et spørgsmål om temperament, og det der feel bad ligger nok ikke rigtig til mig. Det tror jeg, at jeg deler med mange. For de fleste fortællinger, jeg støder på, ender med et eller andet lys for enden af de mørke tunneller.“

Mange børn lever barske liv, som man også kan læse i magasinet her. Hvordan kan skønlitteratur – og bibelske fortællinger – give håb til børn?

„Jeg tænker, at det gælder om at vise en vej ud af den der kælder sort som kul. At insistere på, at der er godt i verden også, at der er andre mennesker, der har det som dig, og andre, der har stået i noget, der ligner det, du står i, og som alligevel har klaret skærene og er kommet videre.“

OM KIM FUPZ AAKESON:

Men hvordan skriver man om alvorlige emner – f.eks. om død og sult og ondskab – uden at fratage børn et håb?

„Man skal vise, at der kan være en vej ud og videre, selvom det ser sort ud, og så tror jeg, der skal være noget handlekraft i de personer, der er på spil i fortællingen. At man selv kan have indflydelse på sin skæbne og på, hvad der skal ske i ens liv. Man behøver ikke sidde i en sofa og være et offer for omstændighederne. Jeg er f.eks. ikke nogen stor fan af Snehvide – jeg er mere til Ronja Røverdatter.“

Hvordan og hvorfor bruger du humoren, når du skriver om store emner og bibelske temaer?

„Nu er der helt nede i min hovedstol noget humor, der nemt dukker op. Det er vel et blik, en måde at gå til verden på. Jeg skal nærmest anstrenge mig for at holde den væk. At humor så kan gøre noget godt i meget alvorlige historier, er en anden sag. Jeg tror, det kan åbne for ubærlige emner, gøre det muligt at læse om dem og holde ud – komme frem til det bærlige.“

Har du konkret oplevet, at dine bøger har givet håb til børn?

„Her i foråret fik jeg en mail fra en pige, hvis far havde været voldelig i hjemmet. Hun skrev til mig på grund af min bog “En Historie Om Vokseværk”, der handler om en far, der bliver større og større, så der til sidst ikke er plads til en dreng og hans mor. Der er hele tiden fare for, at den far vælter ting og rammer dem, og til sidst bliver han en drage, der ligger rundt om villaen. Historien ender med, at drengen og hans mor ser i øjnene, at de ikke kan blive boende; de tager af sted og håber, at man også kan krympe igen. Det var sket for pigen, der mailede til mig – både, at de var flyttet fra ham, og at han havde været i behandling og var krympet. Så hun sagde tak for historien, og den mail var jeg godt glad for at få.“

Har du selv oplevet som barn, at bøger – eller bibelske historier – kunne give dig håb?

„Jeg læste faktisk mest bøger, der tog mig væk fra min virkelighed – “Ivanhoe”, “Den Sidste Mohikaner” og andre af Gyldendals Røde Klassikere og så “Tintin”. Jeg tror måske, det var min længsel efter en verden, der ikke var Albertslund, men det gav måske også en slags håb at tænke på eventyrlige verdener andre steder derude.“

Hvordan har Biblen og kristendommen fyldt i din opvækst?

„Hjemme bad min mor og jeg aftenbøn i mange år. Fadervor. Og i skolen havde vi en fantastisk lærer, der gav os de bibelske historier. Han kom med store plancher med heftige tegninger: Samson vælter søjlerne og dræber filistrene, Abraham er lige ved at ofre sin søn. Læreren opførte dem med pegepind og stor indlevelse, blæste os bagover.“

URL: https://danmission.dk/blog/2020/01/13/fupz-fanden-og-hans-oldemor/