Af: Anna Hermann Hansen
„Upendo na amani, dini mbali mbali!“
Swahili-hilsenen, der ønsker “kærlighed og fred – forskellige religioner” bliver varmt hængende i luften på denne ellers kolde og regngrå eftermiddag, da genbrugsbutikken i Osted får besøg af Danmissions Zanzibar-udsendte, Maria Nitzsch Hastrup. Og der er en helt særlig forbindelse mellem de danske frivillige og syskolen på den afrikanske ø, hvor Maria Nitzsch Hastrup arbejder. Men det vender vi tilbage til.
Den smalle entre i Osted Kulturhus bugner af halstørklæder, tykke vinterfrakker og paraplyer. De seneste uger af efteråret har ramt Danmark med regn og frostgrader om natten, og Voldborgs efterfølgere lover mere af slagsen. Alligevel er omkring 40 vejrtrodsige frivillige denne eftermiddag mødt op for at høre Maria Nitzsch Hastrup fortælle om arbejdet på den eksotiske tropeø Zanzibar.
En vigtig forbindelse
Zanzibar. De flestes tanker ville nok blive ledt hen på bløde strande, azurblåt hav og svajende palmer. En drømmende kontrast, der virker tillokkende – især denne eftermiddag. Men vi skal hverken høre om billige flyrejser, luksushoteller eller badeferier. Genbrugsbutikken har nemlig inviteret Maria Nitzsch Hastrup her til Osted for at holde et foredrag. Et foredrag om næstekærlighed, om den store fattigdom, som turisterne sjældent ser, og om en helt særlig venskabsforbindelse mellem netop denne genbrugsbutik og en syskole for unge kvinder på Zanzibar.
Maria Nitzsch Hastrup arbejder sammen med den lokale lutherske kirke. Ud over at hjælpe især unge kvinder ud af fattigdom, er Danmission også involveret i dialog og fredsarbejde i øriget. I Osted glæder de sig til at møde Maria Nitzsch Hastrup.
„Det er meget værd for os at have en kontakt som Maria og en venskabsforbindelse mellem vores butik og syskolen på Zanzibar,“ fortæller butiksleder Knud Poulsen. Sammen med omkring 40 andre frivillige står han for den daglige drift i genbrugsbutikken, som sammen med de mange andre butikker rundt om i landet gør en kæmpe indsats for at samle penge til Danmissions arbejde ude i verden.
„Jeg er sikker på, det bliver en spændende aften, som er med til at motivere butikkens frivillige, når de kan se, at det, vi gør, støtter et godt formål,“ siger han.
Mission med nål og tråd
I Osted bliver det lange forsamlingslokale oplyst af dæmpede spotlys. For enden, bag de omhyggeligt dækkede borde og stole, hænger et stort lærred klar, hvor Danmissions logo lyser op.
Danmission har siden 2005 givet unge kvinder en godkendt uddannelse i at sy, så de kan forsørge sig selv og deres familie. Syskolen hedder Upendo, som betyder kærlighed, for her er også fokus på dialog mellem muslimer og kristne.
Og her gør indtægterne fra genbrugsbutikken i Osted stor gavn.
De nytilkomne gæster summer rundt mellem hinanden for at finde en siddeplads. Forsamlingslokalet er smalt, og måske ikke beregnet til at rumme alle dem, der er mødt frem i dag. Men der går ikke lang tid, før alle de frivillige har fundet sig tilrette, og Maria Nitzcsh Hastrup kan begynde sin fortælling om Upendo.
„Karibu,“ siger hun og smiler bredt. Det betyder velkommen til på swahili. Tilhørerne kan ikke være i tvivl om, at hun og syskolens elever sætter pris på venskabsforbindelsen mellem Upendo og Osted.
En kontrastfuld verden
Maria Nitzcsh Hastrup fortæller de frivillige om Zanzibar og om, hvorfor det er så vigtigt at arbejde for fred netop her.
Forholdet mellem Zanzibar og Tanzania, som Zanzibar er en del af, har i lang tid været præget af splittelse. Befolkningen på Zanzibar ønsker større selvstændighed, mens befolkningen på fastlandet mener, at øriget bør være tilfredse med den nuværende unionsaftale. Konflikten forstærkes af, at over halvdelen af fastlandsbefolkningen er kristne, mens over 90 procent af Zanzibars befolkning er muslimsk med et lille kristent mindretal. Det er med til at forstærke splittelsen, at det ofte er kristne tilflyttere fra fastlandet, som er involveret i den givtige turistindustri på Zanzibar, hvor hovedparten af befolkningen er meget fattig.
Derfor er det så vigtigt, at Danmission både bekæmper fattigdom, arbejder for fred og styrker den lokale kirke.
„Når man spørger de kristne og de muslimske piger på syskolen, om de havde venner fra den anden religion, før de kom hos os, så får man at vide, at det havde de ikke. Men det har de nu,“ siger Maria Nitzsch Hastrup. „Og det er de overraskede over. De er overraskede over, at de kan arbejde godt sammen på trods af forskellige religioner. Man kan tydeligt se en udvikling hos eleverne, som alle får et bedre forhold til mennesker med en anden religion end deres egen.“
„Uden sådan nogle som jer…“
Maria Nitzsch Hastrup gløder af sommervarme og entusiasme. Hun er klædt i en eksotisk kortærmet kjole, der går lidt ned over knæene. Mønstret er dekorativt med røde, hvide og sorte cirkler. Hun skiller sig ud i det smalle forsamlingslokale, hvor de 40 frivillige sidder stuvet sammen i deres grå og sorte uldtrøjer med røde næser og hvide kinder.
Hun ser intenst på forsamlingen og siger: „Der skal så få ressourcer til at give de unge kvinder på Zanzibar en bedre fremtid. Selv få hundrede kroner gør en stor forskel for en elev på skolen. Danmission kan årligt støtte syskolen med 120.000 kroner takket være de penge, som genbrugsbutikkerne tjener ind. Og det er faktisk størstedelen af Upendos budget. Uden sådan nogle som jer kunne jeg bare rejse hjem igen,“ siger Maria Nitzsch Hastrup, „for uden sådan nogle som jer frivillige, ville der ikke være penge til projekter som sykolen“.
Og det går rent ind hos Knud Poulsen og de andre frivillige:
„Maria har givet en mægtig god indsigt i, hvor meget vores penge betyder. Jeg tror, at de fleste blev overraskede over, at der ikke skal flere penge til at gøre så stor en forskel. For nogle tænker jo nok, at hvad hjælper sådan en smule penge, men det hjælper altså. Og det er jo en motivation til at arbejde videre,“ siger Knud Poulsen, som lægger mange kræfter i genbrugsbutikken og i at få andre frivillige med. For sin ekstraordinære indsats blev han kåret som Årets Ildsjæl 2019.
Hvorfor vi støtter
Aftenen er gået på hæld, og Maria Nitzsch Hastrup får en kop kaffe og en bid hjemmebagt banankage sammen med de frivillige fra genbrugsbutikken. Knud Poulsen føler sig oplivet oven på den gode aften og fortæller, at de frivillige sætter pris på venskabsforbindelsen. Den er nemlig blevet vigtig i den daglige gang i butikken:
„Venskabsforbindelsen betyder, at man føler, at man er involveret og kan følge med i det, der sker på syskolen. De frivillige spørger jævnligt ind til kvinderne, og om der er kommer nyheder fra syskolen, og om hvad de laver på Zanzibar,“ understreger han. „Vi har også kunder, der spørger ind til, hvad pengene går til. Og efter vi har etableret venskabsforbindelsen med Upendo, er det blevet meget nemmere at fortælle, hvad vi støtter, og hvorfor vi gør det.“
Maria Nitzch Hastrup synes også, at aftenen med de frivillige er gået godt. Og nu tager hun kærligheden fra Osted med tilbage til Zanzibar. Tilbage til Upendo.