NÅR DER ER BARNEDÅB i kirken, læses teksten fra Markusevangeliet, hvor Jesus skælder ud på de disciple, der truer ad de små børn, som bliver båret til Jesus, for at han skulle velsigne dem. ”Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres,” siger Jesus og fortsætter: ”Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det”.
I dag er der et andet fokus på barndommen, end der var på Jesu tid. Og godt for det. Derfor kan det også her hos os være lettere provokerende at høre, at Gudsriget tilhører de små børn, end det må have været for disciplene og tilhørerne. Men alligevel er der brug for, at vi også i dag bliver mindet om det værdifulde i barndommen. Der er brug for, at vi bliver mindet om, at vi alle sammen har et ansvar for at være med til at sikre en god barndom med plads til at være barn – uanset hvor i verden, man er født.
FOR MANGE STEDER SKRUMPER barndommen ind. I Tanzania kan børnene mangle helt basale fornødenheder og muligheder for mad, rent vand, skolegang og lægehjælp. I Indien fravælges børn, allerede før de bliver født, blot fordi de er piger. Og i Danmark siger man, at barndommen i dag blot varer 6-7 år. Det handler om, at børn i dag tidligere og tidligere fravælger legetøj. Tidligere og tidligere puttes de ind i læreplaner og velmenende ordninger, der skal gøre dem parate til næste skridt i livet – og næste skridt – og næste skridt. Ja, allerede i vuggestuerne har vi i dag læreplaner, som skal sikre, at børnene, fra de begynder i institutionen, lærer noget, der bringer dem fremad i livet og gør dem til vellykkede voksne.
På mange måder er det jo en mindre ting i forhold til de steder i verden, hvor børn lever under helt umenneskelige vilkår, men for mig er det et udtryk for, at vi overalt i verden glemmer det vigtigste. At vi både i nord, syd, øst og vest har glemt at lade børnene være lige præcis det, de allerede er, og tro på, at det er godt nok. At det er godt at være barn og få lov til at være barn. At det netop er nogle af de ting, som børn er gode til, der er det vigtige her i livet. At barnlig glæde, barnlig undren og nysgerrighed, barnlig tillid og barnlig kærlighed er det, der er det vigtige også for os voksne her i livet.
SOM VOKSNE HAR VI ET ANSVAR for, at børn får lov til at være børn, og at børn har en fremtid. Hvad enten vi taler om børn i Tanzania, Indien, Danmark eller helt andre steder, så skal børnene sikres mulighed for at vokse op med leg, glæde og livslyst som fortegn i livet.
Og lad mig så her til sidst ønske alle en god adventstid. Vi er nu i tiden, hvor der midt i alle juleforberedelserne skal være tid og mulighed for at huske på, at også Gud lod sig føde som barn her på jorden. At det ikke var som en mægtig konge eller stor hersker, at Gud lod sig vise, men derimod som det allermest dyrebare vi har – nemlig et lille og forsvarsløst barn, der har brug for voksne omkring sig, midt i verdens travlhed.
Morten Skrubbeltrang,
formand for Danmission
Læs mere om Morten Skrubbeltrang her