Gør en forskel for familier i Tanzania

Gør en forskel for familier i Tanzania

Der er stadig børn, der ikke får mad nok eller dør af noget så banalt som diarré. Unge, der får en elendig eller slet ingen uddannelse. Mænd, som går til i misbrug og selvhad. Kvinder, som dør af fødselskomplikationer. Det burde ikke ske, når kalenderen siger år 2019! Det skriver generalsekretær Kristian Sloth Petersen i dette indlæg.

barbara,  

For mig var det altid en fest af de helt store, når der skulle ryges bier ud af staderne i de store baobabtræer, som voksede omkring vores hus i Morogoro i Tanzania i min barndom. Det betød nemlig, at vi kunne få noget af den honning, der dryppede ned fra de smeltede stader. Det var min barndoms luksus.

Der var bestemt ikke noget, der hed slik for min lillesøster og mig dengang.Det var i 1970’erne, og  dengang Tanzanias økonomi var helt til rotterne, og butikkernes hylder var så godt som tomme. Selv bagemel kunne det tage min mor uger at finde i en by på størrelse med Ringsted. Vi børn løb rundt i bare tæer og legede med bildæk sammen med vores tanzanianske venner på de støvede jordveje.

Uden for den lutherske kirkes center, hvor vi boede, var der overalt børn i laset tøj, som legede foran deres små hytter med tag af bananblade. Mine forældre var missionærer udsendt af Danmission (dengang Det Danske Missionsselskab). Mor var med til at starte en sundhedsklinik, og far var, som agronom, drivkraften bag en videregående uddannelse i landbrug og et demonstrationslandbrug, som gik hen og blev lidt berømt i Tanzania. Det var mission med både fattigdomsbekæmpelse og kirkeudvikling. Kristendom i praksis.

Mine forældre, Ruth og Poul Sloth Petersen, sammen med min lillesøster og mig på vej til Tanzania 1977. Der var altid børn at lege med, da mange ikke gik i skole. Det er stadig et problem i dag.

Det var dengang, jovist, men når jeg siden er vendt tilbage til Tanzania, er jeg gang på gang blevet både overrasket, skuffet og vred over at måtte konstatere, at der stadig mange steder på landet findes fattigdom, der ser ud, lyder og lugter på præcis samme måde, som det gjorde, da jeg var barn.

Tilstande som for 40 år siden

Der er stadig børn, der ikke får mad nok eller dør af noget så banalt som diarré. Unge, der får en elendig eller slet ingen uddannelse. Mænd, som går til i misbrug og selvhad, fordi de som arbejdsløse ikke evner at forsørge familien. Kvinder, som dør alt for tidligt af graviditets- eller fødselskomplikationer eller af de lungesygdomme, der ofte følger af at lave mad over åben ild i den lerklinede hytte. Det burde ikke ske, når kalenderen siger år 2019!

40 år efter er jeg nu tilbage i Danmission. Det er jeg, fordi jeg tror på Danmissions sag: at arbejde for en verden, hvor alle har mulighed for at udleve deres unikke gudskabte potentiale og at leve i fred med sin Gud, med sin næste og med skaberværket. Det kræver at vi aktivt bekæmper fattigdommen. Det kræver at vi er med til at udvikle kirkerne. Og det kræver at vi går i dialog og taler med hinanden i en verden, hvor det at tro for de fleste er en uadskillelig del af det at være menneske.

Det er den mission alle vi, der er frivillige og ansatte i Danmission, arbejder for. Tak for den trofasthed, som så mange viser i Danmission.

Med venlig hilsen
Kristian Sloth Petersen
Generalsekretær

 

FAKTA: Sådan kan du hjælpe

Den evangelisk lutherske kirke i Tanzania hjælper hvert år tusindvis af familier gennem den opbakning og de penge, kirken får fra Danmission. De er 100% afhængige af, at mennesker i Danmark bliver ved med at støtte arbejdet.

Se mere om, hvordan du kan hjælpe familier i nød i Tanzania her.

Læs meget mere om Danmissions arbejde i Tanzania her.

 

URL: https://danmission.dk/blog/2019/10/28/goer-en-forskel-for-familier-i-tanzania/