Hjælp med at finde årets ildsjæl

Hjælp med at finde årets ildsjæl

Er du frivillig i Danmission, så kan du nu indstille andre frivillige til Årets Ildsjæl.

Kender du en frivillig i Danmission, der har udviklet nye idéer? En, der har spredt ekstraordinært glæde blandt frivillige? En, der får det frivillige engagement til at brænde i andre?

Så er det nu, du som frivillig i Danmission kan indstille andre til Årets Ildsjæl, som kåres på Danmissions repræsentantskabsmøde 31. august til 1. september. Og vi i udvalget, som består af både ansatte og frivillige, glæder os til at læse de gode bud på mennesker, som er derude – og som gør en forskel.

I 2018 hed Årets Ildsjæl Jørgen Nørgaard. Han gjorde, sammen med et stort hold af frivillige, det muligt at se 200 års missionshistorie samlet i ét online billedarkiv.

Klik her og læs artiklen med ildsjælen, der samlede et hold frivillige for at redde 200 års missionshistorie.

Året før hed Årets Ildsjæle Hanne Holm og Benedikte Kühle – de to søstre står bag henholdsvis koordinering af genbrugslys i Nordjylland og spændende rejser for Danmission.

Klik her og læs om de to søstre, hvis store engagement ligger til familien.

Årets ildsjæl er mennesker, som gør dét ekstra, og som ikke kan lade vær’ med at brænde for den gode sag.

Hvert år kårer vi Årets Ildsjæl på repræsentantskabsmødet i september. Både for at hylde et menneskes indsats, men lige så meget for at sætte fokus på, at Danmission bæres af et landsdækkende netværk af ildsjæle. De giver deres tid og kræfter for at oplyse om Danmission, de samler de nødvendige penge ind, de beder for arbejdet og skaber fællesskab om vores fælles sag: Danmissions arbejde med kirkeudvikling, dialog og fattigdomsbekæmpelse.

Årets ildsjæl er mennesker, som gør dét ekstra, og som ikke kan lade vær’ med at brænde for den gode sag.

Årets Ildsjæl skal indstilles af andre frivillige, så peg på din favorit!

Send din nominering til Amalie Ehmsen på ase@danmission.dk senest 1. august.

Eller send et brev til Danmission, Strandagervej 24, 2700 Hellerup, att. Amalie Ehmsen senest 1. august 2019.

Oversigt over ildsjæle fra 2010 til i dag

  • I 2010, da Danmission for første gang kårede Årets Ildsjæl, var det søster Bente, der fik titlen. Hun arranger hvert år Kildeborg Pigelejr.
  • I 2011 var det Helge Langborg, der løb med titlen som Årets Ildsjæl. Han er engageret i Danmission Genbrug i Herning og i det øvrige netværk i Viborg Stift.
  • I 2012 blev Gunhild Zeuthen Årets Ildsjæl. Hun har været med til at starte flere Danmission genbrugsbutikker.
  • I 2013 var det Gurli Jensen, der blev Årets Ildsjæl. Hun er hvert år engageret i minicaféen ved Helligåndskirken på Strøget i København. Og desuden frivillig i Danmission Genbrug.
  • I 2014 var det Mette Bjerregaard, der er engageret i Danmission Genbrug i Roskilde, der blev kåret som Årets Ildsjæl.
  • I 2015 var det Ruth og Johannes Stenhøj fra Danmissions lysstøberi i Ring. 2016
  • I 2016 var det Søren Spangsberg fra Skjern. Han samler på frimærker fra hele verden og sælger til fordel for Danmissioin.
  • I 2017 var det Søstrene Benedicte Kühle og Hanne Holm, der har ledet rejser for Danmission og været koordinator for de frivillige lyssælgere i Nordjylland.
  • I 2018 var det Jørgen Nørgaard, der sammen med et hold frivillige har samlet 200 års missionhistorie i ét online arkiv.