“Kirken skal ikke bare være tjener – den skal vise ægte gæstfrihed”

“Kirken skal ikke bare være tjener – den skal vise ægte gæstfrihed”

Kirken og de kristne skal ud af kirkerummet og udleve troen sammen med de nødlidende, som græder, som er sultne, og som har mistet deres hjem. Sådan siger den fremtrædende kvindelige kirkeleder, pastor Najla Kassab fra den syrisk-libanesiske kirke. Mød hende til Himmelske Dage i Herning, hvor hun prædiker til åbningsgudstjenesten og holder oplæg i Danmissions café.

Kirstine Thye Skovhøj,  

Af Jinane Saleh og Tove Lind Iversen 

“Mary og John havde gjort sig umage for, at deres 30-års bryllupsdag skulle blive noget helt særligt. Men…” 

Pastor Najla Kassab holder en sigende pause, inden hun fortsætter anekdoten om ægteparret Mary og John. For efterfølgende at bruge den til at illustrere, hvorfor kirken er så vigtig for Syrien, og hvordan konflikten har forandret kirken. 

“…men Johns arbejdsmøder trak ud, og da han temmelig forsinket nåede restauranten, var Mary både anspændt og vred. Angela, som var deres tjener, tilbød dem to glas vin. Det har vi ikke bestilt, sagde Mary med bekymring i stemmen. Det ved jeg. Jeg kan bare fornemme, at I ikke har det så godt, og jeg ønsker, at I får det bedre, svarede Angela med et imødekommende smil og lettede stemningen omkring bordet.” 

“Det, som tjeneren Angela gjorde for ægteparret, var en ægte gæstfri handling, og det er netop det, vi som kirke skal lære,” forklarer Najla Kassab fra den presbyterianske kirke i Syrien og Libanon, National Evangelical Synod of Syria and Lebanon (NESSL), som Danmission samarbejder med.  

Hvordan har krigen i Syrien ændret kirken siden 2011?  

“For mig er gæstfrihed en måde at udforske det endnu ukendte, mens jeg beder Gud lære mig nyt. Det er en måde at møde den fremmede – og i dette møde kan vi sammen lære, hvad Gud ønsker af os,” siger pastor Najla Kassab og giver et eksempel:  

“Når vi som kirke gæstfrit rækker ud til krigsramte syriske børn, lærer de os meget om at være kirke og være kristen. Under krigen i Syrien har kirken lært at bevæge sig uden for kirkerummet. Vi har fundet ud af, at vores tro skal udleves på gaderne sammen med børnene og andre, som græder, som er sultne, og som har mistet deres hjem.” 

Under de seneste otte års blodige konflikt i Syrien, som har haft ubærlige konsekvenser – i høj grad også for de kristne – er det blevet tydeligt, at det ikke er nok at have en fin kirke med gudstjeneste, som pastoren udtrykker det. Hvis kirken skal være relevant, stærk og grundfæstet i samfundet, så skal troen udleves i hverdagen sammen med de mennesker, som lider. 

“Det har skabt en fornyelse af kirken. Det er ganske ligetil: Hvis du ikke er gæstfri over for mig, så kan jeg ikke stole på, at du elsker mig.” 

Den presbyterianske kirke i Syrien og Libanon har derfor – med opbakning fra Danmission – oprettet en diakoniafdeling, som hedder Compassion Protestant Society og tager udgangspunkt i medfølelse. 

Men hvordan klarer de syriske menigheder at bære den enorme byrde. For udover at skulle prædike Guds ord og være sjælesørger, skal de ofte også uddele nødhjælp, finde tag over hovedet til flygtninge og give akut psykologisk krisehjælp? 

“Lægfolk er helt afgørende for at forhindre, at menighederne i Syrien bryder sammen,” fortæller Najla Kassab.  

“Derfor er vi, med støtte fra Danmission, gået i gang med at undervise aktive menige kristne, så de bliver rustet til at hjælpe de overbelastede præster – eller sågar tage over, hvis menigheden ikke længere har en præst. For under konflikten er præster blevet dræbt, og menigheder er blevet splittet op under flugt.” 

De første hold er allerede afsluttet, og deltagerne bruger nu deres nye viden i de udsatte syriske menigheder. Der er dog brug for langt flere lægfolk, og derfor samler Danmission ind til projektet. 

Hvad er de nye udfordringer i Mellemøsten, som kirken skal fokusere på? 

”Forsoning. Hvordan vi kan opnå forsoning – ikke mindst i Syrien? Det er bogstaveligt talt livsvigtigt. Én af vores opgaver som kirke i de kommende år er at skabe projekter, hvor muslimer og kristne kan mødes og genopbygge tilliden og genopbygge deres land. Vi er også nødt til at gøre noget ved fattigdommen og jobmanglen, som bliver større og større. Og hvordan får vi unge syriske flygtninge tilbage til Syrien, især de unge højtuddannede? Kirken skal overveje, hvordan vi konkret kan hjælpe med at løse problemerne.” 

MØD NAJLA KASSAB PÅ HIMMELSKE DAGE – SE PROGRAMMET HER: Danmission-paa-Himmelske-Dage

Leder for 100 millioner kristne  

Kvinden med det sortblanke hår og det intense blik virker på samme tid imødekommende og stålsat. Hun har meget på hjerte. Og skulle man være i tvivl, om hun har modet og styrken til at skabe forandringer, så se på det, hun allerede har opnået – imod alle odds.  

For 55-årige Najla Kassab er ikke alene en højtuddannet teolog fra både Near East School of Theology (NEST) i Beirut og Princeton University i USA. Hun er også noget så sjældent som kvindelig præst i Mellemøsten. Og så blev hun i 2017, som den første kvinde, valgt til præsident for Verdensforbundet af Reformerte Kristne (WCRC) og dermed overhoved for omkring 100 millioner protestantiske kristne fordelt på over 100 lande.  

Men allervigtigst for hende er, at hun gennem sin egen kamp også kæmper for andre kvinders rettigheder – både i kirken og i samfundet. Og derfor holder hun både konferencer og bibelkredse for kvinder, hvor de med udgangspunkt i Biblen og kristendommen debatterer og nyfortolker teksterne, som ellers ofte misbruges til at undertrykke kvinder. Selv under den voldsomme konflikt i Syrien har hun løbende taget turen fra sit hjem i Libanon for at mødes med syriske kristne kvinder ud fra devisen: Følgeskab gælder ikke kun i gode, men også i de svære tider. 

Til USA for at få sin uddannelse 

Jeg er kvinde i Mellemøsten, og lad mig gøre det klart: Jeg ved præcist, hvordan kønsdiskrimination og uretfærdighed føles,” som hun pointerer. 

“Da jeg ville være præst, sagde seminaret i Beirut: ’Dette er for mænd, ikke for dig.’ Derfor rejste jeg til USA og tog min uddannelse. Da de spurgte, om jeg ville ordineres i USA, sagde jeg: ‘Nej, hvis jeg nogensinde skal ordineres som præst, så skal det være af mit eget folk.’” 

I 1990 vendte hun tilbage til Libanon og begyndte at arbejde med kvindelige græsrodsbevægelser i kirkeligt regi. Tre år efter fik Najla Kassab som den første kvinde licens til at prædike, og i 2017 blev hun ordineret som én af de to første kvindelige præster i NESSL.  

Næsten alle mødre i Mellemøsten ville bruge deres søns navn. Hvorfor kalder du ikke dig selv Em Jad – Jads Mor? 

“I 1990 afholdt jeg en konference for at skabe opmærksomhed om, hvordan kvinder ser sig selv. Jeg bad kvinderne introducere sig, og alle begyndte med at sige: ’Jeg er Youssefs mor; jeg er Georges mor..’ Jeg svarede: ‘Ja, ja – det ved jeg, at du er. Men fortæl mig: Hvem er du? Den arabiske navne-tradition er urimelig over for kvinder, som om vi kun er noget værd, hvis vi har en søn,” forklarer Najla Kassab, som i dag kun har én ven, der til hendes store irritation stadig kan finde på at kalde hende Em Jad. 

Jeg har en god søn, som jeg elsker, men at have fået en søn gør mig ikke mere værdifuld. Mit mål er at opfostre gode børn. Og jeg er stolt af mine to døtre, og jeg er stolt af min søn. 

Hvorfor påtager du dig som præst at arbejde for kvinders rettigheder – hvorfor er det kirkens ansvar? 

Mænd og kvinder har ikke de samme rettigheder i Mellemøsten – uanset om de er kristne eller muslimer – og ofte bliver de religiøse skrifter misbrugt til at undertrykke kvinder. Men i det mindste skal kvinder tro på, at det ikke var en fejl, da Gud skabte kvinden. Mænd og kvinder er skabt lige og er lige meget værd i Guds øjne. Vi skal som kvinder være i stand til at se på os selv og takke Gud for at have skabt os netop som kvinder.”  

Hvordan har du fundet styrke til at blive ved?  

“Gennem hele min kamp for kvinders ligeværd – både i og uden for kirken – slipper jeg aldrig det for øje, at jeg skal tjene Gud. Ingen kan tage min præstegerning fra mig – men det er ikke min status, derimod styrken fra troen og fra gudstjenesten, som holder mig oppeJeg er helt overbevist om, at intet kan stoppe én, hvis man bliver accepteret og respekteret som en kvinde, der bruger de talenter, Gud har givet én. Og jeg mister aldrig fokus. Hvis jeg bliver smidt ud af døren, så kommer jeg tilbage gennem vinduet – selv i kirken!” siger hun leende. Og man tror hende på ordet. 

Gud har skabt mig som kvinde. Den anerkendelse, der ligger heri, kan ingen berøve mig. Det holder mig kørende. Og hvis jeg skulle fødes på ny, ville jeg bede Gud om at gøre mig til kvinde.” 

Og alt dette tager os tilbage til begyndelsen af denne samtale – til kirkens forpligtelse til at forkynde i ord og handling: 

“Fortæl mig ikke, at du er et troende menneske, men vis mig hvilken forskel, du gør i mit liv. Jeg beder for, at Gud vil bruge kirkerne og de religiøse fællesskaber til at åbne vores øjne og gøre os i stand til at dele med hinanden og elske hinanden,” siger Najla Kassab, som man kan møde på Himmelske Dage i Herning, hvor hun er Danmissions gæst, er oplægsholder i Danmissions café-telt, men også prædiker ved den store åbningsgudstjeneste. 

SYRIEN – FAKTA: 

Konflikten: 

Den blodige konflikt i Syrien brød ud i 2011. Siden er omkring 500.000 mennesker blevet dræbt – eller meldt savnet. Over halvdelen af landets 22 mio. indbyggere er brudt op fra deres hjem: 5,7 mio. er flygtet ud af landet, mens 6,2 mio. har søgt tilflugt andre stedet i Syrien. 

De kristne: 

Det kristne samfund i Syrien er et af de ældste i verden, og mange kristne opfatter Syrien som kristendommens vugge. De fleste syriske kristne tilhører de orientalske ortodokse kirkeretninger såsom Den Græsk Ortodokse Kirke, Den Armensk Apostolske Kirke og Den Syrisk Ortodokse Kirke. Men der er også flere protestantiske kirker – f.eks. National Evangelical Synod of Syria and Lebanon (NESSL), som Danmission samarbejder med. Så sent som 1920erne var 30 % af befolkningen kristne. Tallet har været stødt dalende, og da krigen brød ud i 2011, var der skønsmæssigt 8-10 % kristne i Syrien – svarende til omkring 2 mio. I 2016 var 5,5 mio. syrere ifølge FN flygtet ud af landet – heriblandt 825.000 kristne. Det betyder, at 40 % af de kristne har forladt Syrien – til sammenligning er det 25 % af befolkningen som helhed. (Tallene dækker sandsynligvis over en del flere flygtninge, som ikke er registreret, og dertil kommer de mange internt fordrevne). 

 

URL: https://danmission.dk/blog/2019/04/12/kirken-skal-ikke-bare-vaere-tjener-den-skal-vise-aegte-gaestfrihed/