En rejse der gør indtryk

En rejse der gør indtryk

I februar drog en gruppe af folk fra hele Danmark - alle med en tilknytning til Danmission - på et 14-dages eventyr i Tanzania med tidligere missionær Else Højvang som rejseleder.

Kirstine Thye Skovhøj,  

En gruppe af nysgerrige rejsende drog i februar ud på en 14-dages rejse med fokus på naturen, kulturen og kirken i det østafrikanske land, Tanzania, hvor Danmission har haft arbejde siden 1947 (dengang Det Danske Missionsselskab). Med tidligere missisonær i landet, Else Højvang, som rejseleder var der garanti for rejseoplevelser, hvor deltagere kom helt tæt på de lokale og deres liv. Læs nogle af de rejsendes oplevelser her:

Jørgen og Tove Bertelsen

Hvorfor tog I med på turen til Tanzania? 

Else Højvang var til et møde i Skjern, hvor hun fortalte om sit arbejde. Vi har længe haft lyst til at se noget af arbejdet ude i verden, og så besluttede vi, at det skulle være nu. 

Hvad har været den største og mest tankevækkende oplevelse? 

Det har været fantastisk at se og opleve, hvor kendt Danmission er i kirkerne, og hvor taknemmelige folk er for det, vi har hjulpet med. Besøget og overnatningen hos lokale familier var også en stor oplevelse. Og så har vi tænkt meget over, hvor dårlige faciliteter, der er på mange skoler, fx dårlige computere eller de primitive værksteder på håndværkerskolen. 

Vil det påvirke jeres engagement i Danmission? 

Vi skal først og fremmest bringe et frisk budskab om det fantastiske arbejde i Tanzania. Det var en stor glæde at se og opleve, at ” de mange frø ” som er og bliver sået af Danmission og af dem, der rejser ud, nu spirer frem. Så derfor nytter det med arbejdet. 

Tove er med i stiftsbestyrelsen i Ribe Stift, mens Jørgen er en af de flittige frimærkeklippere fra Skjern.

 

Jens-Jacob Kaufmann og Anette Jensen 

Hvorfor tog I med på turen til Tanzania? 

Vi har altid været interesseret i Danmission, og som nyslåede pensionister vil vi gerne rejse og lære noget. Og så var Tanzania et godt sted at starte. 

Hvad har været den største og mest tankevækkende oplevelse? 

Det har været en stor oplevelse at komme så tæt på så mange lokale folk, at besøge kirker og menigheder og se, hvor godt de fungerer, og hvor stor forskel de gør i deres lokalsamfund. Det var en stærk oplevelse at møde fortalerkomiteer og høre de barske fortællinger om hvordanmenneskerettigheder undertrykkes, og hvordan de frivillige gør en forskel. En anden fin oplevelse var at se, hvordan Danmissions udsendte Kirsten og Peter Buch arbejder med originale it-løsninger på Nyakato Bibelskolen for at få undervisningen til at fungere. 

Vil det påvirke jeres engagement i Danmission? 

Rejsen har sat sit præg. Vi skal hjem og fortælle og lave noget mere oplysning og PR-arbejde i vores område. Vi vil bl.a. lave nogle små reportager på Facebook og måske høre, om butiksbestyrelsen kunne være interesseret i at høre om Danmissions arbejde i Tanzania.

Jens-Jacob har haft kendskab til Danmission bl.a. fra sin tid som provst i Frederikshavn. Efter de for nylig er gået på pension, er de flyttet til Aars, og Anette er blevet frivillig i Danmission Genbrug.

Marie Daugaard 

Hvorfor tog du med på turen til Tanzania? 

Jeg havde nogle penge fra min 70-års fødselsdag og havde øjnene åbne for en ny drømmerejse. Den viste sig pludselig i en mail fra Danmission, og så blev jeg også fanget af, at det indeholdt en mulighed for genbesøg. 

Hvad har været den største og mest tankevækkende oplevelse? 

Besøget på grundskolen i Kyerwa gjorde meget stort indtrykDer er mange børn i klasserne og faciliteterne er dårlige, og så er det ikke til at bære, at så mange børn ikke får mad i løbet af dagen. Det besøg viste, hvor mange ressourcer, man taber på gulvet. 

Vil det påvirke dit engagement i Danmission? 

Jeg skal finde nye måder til, hvordan jeg kan viderebringe oplysning om alt det gode arbejde i Tanzania. Præcis hvordan det skal ske, ved jeg ikke endnu. Jeg vil være aktiv lokalt og ikke kun i kirken. Danmission skal også udenfor kirken. 

Marie har tidligere siddet i stiftsbestyrelsen i Aarhus Stift og var primus motor i en nu nedlagt kreds i Mariager. Marie har også været meget aktiv med indsamling og salg af lys lokalt, på plejecentre og i flere kirker.

Verner Rud og Birthe Nielsen 

Hvorfor tog I med på turen til Tanzania? 

Vi har altid beskæftiget os med Danmission, og specielt Tanzania har haft vores interesse. Vi har hørt og læst meget om landet, så det var oplagt at tage med. 

Hvad har været den største og mest tankevækkende oplevelse? 

Det er slående, hvordan pengene styrer alt – eller snarere manglen på penge. Den store fattigdom gør det bare så sværtTænk at selv en skolelærer er nødt til at have en shamba (mark) med afgrøder. Familierne bruger alle ressourcer på børnene og har ikke noget overskudEt andet stort indtryk er, hvor vigtigt det er, at kirken tager ansvar lokalt, fx ved at forsvare kvinders og børns rettigheder. Der er ikke andre end kirken til at gøre det. Det er et godt eksempel på vores missionstrekant. Og så er det imponerende at møde så positive og livsglade mennesker. 

Vil det påvirke jeres engagement i Danmission? 

Vi har fået masser af nye historier og indtryk, som vi kommer til at fortælle om de steder, hvor vi kommer. 

Verner har været aktiv i kirken og i Danmission i mange år, bla. som tidl. bestyrelsesmedlem i Danmission og nu som formand for butiksbestyrelsen i Danmission Genbrug i Horsens. Birthe har været både lærer og organist.

 

 

URL: https://danmission.dk/blog/2019/03/22/en-rejse-der-goer-indtryk/