Danmission er med til at sætte fokus på verdens demokrati

Danmission er med til at sætte fokus på verdens demokrati

En stor konference sætter i disse dage fokus på, at demokratiet mange steder i verden er uden pres. Danmission deltager og bidrager.

Demokratiet er under pres globalt. Kun 4 procent af verdens befolkning lever i samfund, hvor de kan sige deres mening og arbejde for det, de tror på, uden at være udsat for fængsling, tortur, drab eller
smædekampagner.

På konferencen ”Claiming Civic Space Together” samles regeringer, virksomheder, NGO’er og menneskerettighedsforkæmpere fra hele verden til en åben dialog om, hvad der er gået galt,
og hvordan vi sammen kan vende den negative tendens.

Danmission deltager i konferencen for at bidrage med erfaringer fra arbejdet i Asien, Afrika og Mellemøsten.

Udenrigsminister, Anders Samuelsen, holder tale på konferencensførste dag.

Læs mere om konferencen – klik her

“Du tilhører de 4% heldige”. Sammen med 15 medlemmer og partnere har paraplyorganisationen Globalt Fokus’ formand, Rasmus Stuhr Jakobsen, et indlæg i tirsdagens Politiken. Danmission er medunderskriver.

Her påpeger vi, at demokratiet og civilsamfundets råderum over hele verden er under pres. Som dansker er du en del af de blot 4% af verdens befolkning, der fuldt ud kan deltage i et demokrati. Det privilegie forpligter, og derfor sætter vi på den store #ClaimingCivicSpacekonference i disse dage spot på, hvordan vi som danske aktører kan arbejde for at holde frihedsrettighederne i hævd.