Af Svend Løbner, journalist
De mange ord ved PROCMURAs årlige europæiske partnermøde trak alle i samme retning. Dialog mellem religioner er eneste vej til fred og inspirerer befolkningerne til at udvikle deres samfund i positiv retning.
Men ligeværdig dialog forudsætter tros- og religionsfrihed, som derfor var emnet for konferencens åbne møde fredag aften i Dragør på det østlige Amager. PROCMURA er en kristen panafrikansk dialogorganisation, der arbejder kristne-muslimske relationer i 18 lande. Organisationen støttes af Mission Afrika og Danmission, som også sammen stod for weekendens konference.
Danmark retter op ’glemt menneskerettighed’
Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) åbnede konferencen og gav sin fulde opbakning til arbejdet for tros- og religionsfrihed:
”Religionsfrihed er blevet karakteriseret som en glemt menneskerettighed. Det er ikke fair, og det bør der rettes op på. Derfor har vi oprettet en enhed i Udenrigsministeriet for dette område,” sagde hun og fortsatte:
”Vi må ikke glemme, at historien er fuld af eksempler på respekt og forsoning mellem forskellige religiøse grupper. At møde hinanden kan afmontere fordomme og ændre adfærd. At sætte fokus på fælles værdier og interesser kan føre til øget samarbejde.”
Udviklingsministeren lagde ikke skjul på, at Danmark går foran i kampen for religionsfriheden:
”Vi har haft succes med at mobilisere det internationale samfund for religionsfrihed og beskyttelse af kristne minoriteter,” sagde hun og nævnte Tyskland, England og USA som lande, der følger trop.
Snak om minoriteter skaber mindreværd
Men præcis den betegnelse, ”kristne minoriteter”, havde den tidl. anglikanske ærkebiskop af Kaduna i Nigeria, Josiah Atkins Idowu-Fearon, et andet perspektiv på:
”Hvordan kommer vi ud over begreberne minoritet/majoritet? I Afrika hjælper det ikke at kalde hinanden hverken minoritet eller majoritet. Jeg er nok farvet af min erfaring fra det nordlige Nigeria, hvor vi kristne behandles som andenklasses borgere, fordi vi er en minoritet. Med min baggrund klinger minoritet af, at jeg ikke hører til. Som om, jeg ikke har fulde rettigheder. Men jeg er lige så meget værd og har samme rettigheder som alle andre. Betegnelsen minoritet giver mig mindreværdskomplekser!”
”Det er en spændende debat,” svarede Ulla Tørnæs. ”Danmark er kendt for at respektere minoriteter. I grænselandet til Tyskland er det gennem årene lykkedes at skabe en kultur, hvor vi respekterer hinandens forskelligheder. Så i mit ordforråd er minoritet faktisk et meget positivt ord. Og hvad enten vi har at gøre med statslig undertrykkelse af religioner eller religiøst motiveret undertrykkelse af anderledes tænkende, som ISIS er et eksempel på, så hjælper det os til at forstå problemerne, når vi gør brug af ordet minoriteter.”
Fokus på det, der forener
”Min pointe er,” replicerede Josiah Atkins Idowu-Fearon, “at brugen af begreberne majoritet/minoritet får os til at fokusere på det, der adskiller os. Jeg ønsker et meget stærkere fokus på det, der forener os som mennesker og som borgere”.
Det var ministeren enig i, men sendte et spørgsmål tilbage til ærkebiskoppen: ”Hvordan skal jeg beskrive dem, hvis jeg ikke må kalde dem minoriteter?”
”Hvorfor ikke bare kalde nigerianere for nigerianere og sige, at alle har lige rettigheder? Derved er du ikke med til at stemple dem,” svarede Idowu-Fearon og forklarede:
”Det handler om medborgerskab. Lande som jeres kan hjælpe os ved at arbejde for ét samfund, selv om vi har forskellig tro.”
Hvortil Ulla Tørnæs svarede:
”Det vil vi meget gerne!”
Konferencen fortsatte derefter med indlæg fra både Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling og PROCMURA’s programleder og rådgiver. Derefter fulgte en spændende paneldebat, hvor bl.a. ærkebiskop Josiah Atkins Idowu-Fearon og formand for folketingets tværpolitiske forum for tros- og religionsfrihed Daniel Toft Jakobsen medvirkede. Omtale følger i kommende artikler. Følg med her på Danmissions hjemmeside de kommende dage og på Twitter