I Tanzania er kirkerne en redningsplanke for fattige, syge og mennesker i personlig nød. Kirkerne er rygraden i samfundet og dem, der tager sig af de udfordringer og problemer, som stat og kommune tager ansvar for i Danmark. De lokale evangelister har et væld af forskellige opgaver – både praktiske og forkyndende. Det fortæller Anna-Marie Lauenstein, der er udsendt til Tanzania for Danmission:
”En evangelist er kirkens daglige ansigt og ofte et forbillede for kirkens medlemmer. En rigtig ildsjæl. Evangelisterne sørger for, at gudstjenesten i den lokale kirke kan afvikles, de underviser skoleelever i kristendom, de aflægger husbesøg for at vedligeholde familiers relation til kirken, de er sjælesørgere, de står for kirkens diakoni- og kvindearbejde og de sørger for, at den lokale kirkes ledelse fungerer”.
Danmission støtter kirken i Karagwe Stift i det nordvestlige Tanzania ved at sørge for, at evangelisterne bliver uddannet. De fleste evangelister har gået to år på bibelskole, hvor de bliver klædt på til deres store og alsidige opgave.
I Karagwe Stift anslås det, at der er flere end 250 evangelister. Sammen med 35-40 sognepræster sørger de for kirkens omkring 200.000 medlemmer.
”At være evangelist er ikke et job, det er kald. Det er endda så stort et kald, at de udfører opgaven uden at få løn,” fortæller Anna-Marie Lauenstein.
Kirken i Tanzania er opbygget med stifter, provstier og sogne, som vi kender det fra Folkekirken. Dog er der en lidt anden forståelse af opgaver. Stiftet består af 7-9 provstier. Hvert provsti består af et antal sogne, som hver har én præst. I hvert sogn er der 5-10 menigheder, og hver menighed har en evangelist, som i praksis varetager den daglige ledelse af menigheden sammen med andre frivillige. Præster, provster og biskoppen lønnes af stiftet. Evangelisten kan være heldig og få lidt løn af sin menighed, men i praksis er de ulønnet.
Evangelister er afhængige af landbrugsjord
Evangelisterne og deres familier har selvfølgelig også brug for at få mad på bordet og råd til at betale skolegang for deres børn. Derfor er det altafgørende, at evangelisterne dyrker deres jord på den bedste måde og på den måde får mad på bordet og mulighed for at skabe sig en indtjening.
”Det er et fuldtidsjob at være evangelist, derudover skal de også skaffe mad til deres familie, forsøge at tjene penge på deres små landbrug og betale deres børns uddannelse. Samtidig er det evangelisterne der står med menighedens mange barske skæbner i deres hænder. Det er benhårdt,” siger Anna-Marie Lauenstein.
Derfor får evangelisterne også hjælp og støtte fra Danmission, så de kan blive mere effektive i deres landbrug og på den måde forbedre deres indtjeningsmuligheder.
”Jeg har for nyligt været med rundt og besøge alle evangelister i nogle sogne sammen med en landbrugssagkyndig. Formålet er, at de bliver hjulpet på vej, så de kan forbedre deres indtjening på deres afgrøder. I samme åndedrag vil vi også gerne inspirere dem til en mere sund livsstil mht. hygiejne og affaldssortering. Vi taler også med evangelisterne om familieplanlægning, afgrøder, afsætning af varer og om at bo i et godt hus,” siger Anna-Marie Lauenstein.
Evangelisten der maler majs

52-årige Fulgence er evangelist og flittig landmand. Han er 52 år, gift og har seks børn. Alle hans børn er godt på vej i livet. Nogle er gift og har selv børn, alle har de uddannelse og job. Et enkelt barn går stadig i skole.
Han holder køer, geder og bier. Desuden har han mindst 15 mandarintræer, og høsten var i år så stor, at han måtte have en lastbil til at hente frugterne. Han har købt en mølle, sådan at man kan komme hos ham og mod betaling få malet sin majs.

Han er en flittig mand, der gennem mange år har arbejdet på at få sin jord og frugttræer til at give udbytte. Det betyder, at han har kunnet give sine børn uddannelse og en fremtid. Alt imens han har knoklet har han været med til at udvikle sin kirke.
Butiksejer og evangelist

Edward er evangelist og gift med Juliet. Sammen har de fire børn, to drenge og to piger som alle går i skole.
Han har formået at bygge sig et fint hus, og rundt om huset er nyanlagte marker.

Han er en driftig mand med mange marker og afgrøder, som han kan sælge eller brødføde sin familie med. Egentlig var han en stille mand, som ikke sådan gjorde væsen af sig, men i takt med, at han har fået mere viden og uddannelse er han blevet mere og mere engageret og dygtig. Det seneste kursus han har været på var om banandyrkning.
Han har en lille forretning, hvor han sælger vand, sodavand, sæbe, sukker og andre ting til hverdagen. Når han har brug for nye varer, kører han på sin motorcykel til byen.
FOTOS: Anna-Marie Lauenstein