Læs formandens beretning på repræsentantskabsmødet

Læs formandens beretning på repræsentantskabsmødet

"Mens vi kan glæde os over en voksende forståelse for troens betydning i menneskers liv og hverdag hos vores samarbejdspartnere i Danida og Udenrigsministeriet, så må vi konstatere, at religionsfriheden generelt er kommet under pres. Der er derfor fortsat akut brug for Danmissions indsats både i form af fattigdomsbekæmpelse og samfundsopbyggende, konfliktdæmpende og fredsskabende dialog.," sagde biskop Peter Fischer-Møller, formand for Danmission, da han i weekenden aflagde bestyrelsens mundtlige beretning.

Tove Lind Iversen,  

Præludium 

Mission. Det betyder sendelse. 

Guds sendelse. Gud vil sin verden og sine mennesker. 

Gud vil os mennesker noget. 

Gud vil noget med os mennesker her i verden. 

Gud har skabt mennesker i sit billede. 

Gud har udstyret os med fantasi, følelser og fornuft så vi kan forholde os bevidst og ansvarligt til den verden, vi er en del af. Og Gud har givet os sprogets gave, så vi kan udveksle tanker og erfaringer og lægge og udføre planer sammen. 

Gud blev menneske for at dele liv og ord med os, for at nå os med sin kærlighed, for at åbne os for tilgivelsens velsignelse, og for at bane vejen til den fremtid som vi er genfødt til ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde, og som engang samler hele skaberværket, så Gud kan være alt i alle. 

Gud sender os for at dele liv og evangelium med hinanden. For livet udfolder sig i samtale og samspil med andre. Og evangeliet lever ved at blive delt. 

Missionstrekanten 

Mission betyder sendelse. 

Gennem Danmission sender Gud os til i ord og handling at dele liv og evangelium med mennesker i  

Mellemøsten, Asien og Afrika – og herhjemme i Danmark. Vi involverer os i arbejdet med fantasi, følelser og forstand – og viden og lang erfaring. 

Og vi gør det i samarbejde med vores partnere ude i verden og herhjemme gennem kirkeudvikling, dialog og fattigdomsbekæmpelse. 

Det tre dele af missionsarbejdet hænger for os i Danmission uløseligt sammen. 

Evangeliet om Guds grænseløse og afslørende kærlighed og tilgivelse deler vi med andre i samtale, og i dialogen får vi det selv tilbage set fra et andet perspektiv end vores eget. Evangeliet kalder os til at værne om andre menneskers liv og værdighed. Det gør vi gennem vores arbejde med fattigdomsbekæmpelse, med at sikre udsatte mennesker mad og vand, medicin og lægehjælp, undervisning og arbejde. Konflikt og krig ødelægger menneskers livsmuligheder, derfor er den konfliktdæmpende og fredsskabende dialog en integreret del af missionsarbejdet. 

Mennesket lever ikke af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund, siger Jesus. Mennesker har brug for både Guds ord og brød – og mennesker at dele brød og ord med. 

Det ved vi i Danmission. Det udtrykker vi i vores missionstrekant. De tre dele af vores arbejde: kirkeudvikling, dialog og fattigdomsbekæmpelse forudsætter og støtter hinanden. Det udfolder sig stadig tydeligere nu, hvor vi har samlet vores programarbejde i én afdeling. Det betyder ikke, at alting nu bliver blandet sammen. Hvert område har sine fokusområder og sine fagligheder. Det er i hvert projekt tydeligt, hvad det er, vi gerne vil opnå.  Det er med til at skabe klarhed og gennemsigtighed, så vi over for givere og myndigheder kan dokumentere resultaterne af vores indsats. Og vi oplever, at vi sammen med vores partnere lykkes bedre, jo mere vi er opmærksom på samspillet mellem kirkeudvikling, dialog og fattigdomsbekæmpelse. Missionstrekanten er og skal være vores særkende.  

Missionstrekanten Madagaskar 

Jeg og min viv oplevede det i praksis i Madagaskar, da vi besøgte øen i efteråret 2017. Vi havde glædet os meget til sammen med Danmissions udsendte Agyedho Bwogo at møde vores partnere og se en række af de projekter, Danmission er involveret i.  

I Diego Suarez på øens nordspids blev der for 25 år oprettet en døveskole. Den er i dag en af i alt 7 døveskoler på øen, oprettet på initiativ af norske missionærer og tilknyttet den lutherske kirke FLM. 

Vi blev hentet i en af de karakteristiske gule trehjulede taxaer. Den kørte os ud til et af de mere ydmyge områder af byen, hvor vejene er af jord og hytterne af træ og hønsene løber frit omkring. Her blev vi modtaget af skolens 24 elever og 6 lærere og skolens leder Diamondra. Skolen har gennem de sidste 15 år været støttet af Danmission. De sidste par år har Danmission søgt og fået midler fra Oticon til at opkvalificere den håndværksmæssige uddannelse, der også tilbydes på skolen. Den sikrer, at de døve ikke bare bliver i stand til at læse og skrive, men faktisk kommer ud og får jobs og kan klare dagen og vejen for sig selv og deres familier.  

Der er masser af nysgerrighed og godt humør blandt eleverne. Det er altid et hit at tage billeder med sin iPhone og vise “ofrene” resultatet. Et lommeur, som kan åbnes så man kan se værket, er også spændende. 

Vi bliver kaldt til bords, og en af eleverne beder bordbøn på tegnsprog. Han kommer, fortæller Diamondra, fra en muslimsk familie – 5 af eleverne på skolen er muslimer – men da drengen her kom i konfirmationsalderen, ønskede han at blive døbt. Det blev accepteret af hans familie og giver ingen problemer hverken på skolen eller i lokalsamfundet. Efter en dejlig frokost, som eleverne selv har været med til at tilberede, vil de gerne vise os et show de har forberedt. 

Eleverne lægger for med et stykke bibliodrama. Det er historien om den barmhjertige samaritaner. Vi får først ordvekslingen mellem Jesus og den skriftlærde, og derefter ser vi, hvordan en af de mindre drenge forklædt som handelsrejsende bliver overfaldet af et par store røvere og frataget både halskæde og trøje. Der ligger han sammenkrøbet på gulvet, og vi ser først en præst og derefter en embedsmand gå forbi, før den fremmede samaritaner med sit æsel (en af teenagedrengene agerer æsel) tager sig af den overfaldne og bringer ham til kroen og i flere omgang får aftalt og afregnet med kromutter – man kan se på de bunker af fiktive pengesedler, der bliver udvekslet, at der her i Madagaskar skal mange store sedler til for at betale, hvad det koster. Til sidst giver en af drengene os på tegnsprog udlægningen: Her ser vi et menneske, som er ramt af noget, han ikke selv kan gøre for, og som gør, at han ikke selv kan klare sig – det kunne f.eks. være en, som var født eller blevet døv. Og her kommer så en fra de lokale myndigheder forbi, men tager sig ikke af ham. Der kommer også en repræsentant fra staten, men han engagerer sig heller ikke. Til sidst kommer en fremmed, en fra et helt andet land, det kunne være en repræsentant fra Danmission fra Danmark og tager sig af den døve. 

Den udlægning tilslutter elever og lærere sig, samtidig med at Diamondra overrækker os en kjole og en skjorte, som eleverne på skolen havde syet til os – som I ser! 

Døveskolens lærere og elever er taknemmelige for Danmissions indsats gennem årene. 

Jeg tænker: Det er virkelig missionstrekanten i funktion. Døveskolen er et fint stykke fattigdomsbekæmpelse. På skolen går der både kristne og muslimer, og skolen medvirker på den måde til tværreligiøs dialog både blandt elever og forældre. Og den lokale kirke er med i arbejdet, som bæres af en lærerstab, som er inspireret af evangeliet og deler det med deres elever i ord og handling. 

Missionstrekanten i Hellerup 

Allerede på sidste års repræsentantskabsmøde fortalte vi, om hvordan vi var i gang med omstruktureringer i Danmission. Omstruktureringen er nu gennemført, og vi har fået samlet alle vores projekter uden for Danmark i én afdeling, så vi fremover bliver endnu bedre til at få kirkeudvikling, dialog og fattigdomsbekæmpelse til at spille sammen i alt vores programarbejde.  

Det er aldrig enkelt at foretage omstruktureringer, for rigtig mange af os har det godt med at tænke og agere inden for kendte rammer. Men det er klogt – ja nødvendigt at udvikle Danmission, så organisationen passer til tidens krav. For på den måde får vi mest muligt ud af de gaver og den indsats, vi som frivillige og medarbejdere – ude og hjemme – lægger i Danmission. Jeg vil sige medarbejderne tak for det engagement og den ekstra indsats, I har ydet under processen og den opmærksomhed, I har haft på, at vores partnere ude i verden skulle skånes for unødigt bøvl. 

Ved sammenlægningen af programarbejdet i én afdeling er vores rolle og opgave som missionsselskab blevet tydeliggjort. Danmissions udgangspunkt er evangeliet og vores kald til at dele det med andre i ord og handling. Det gør vi primært i samarbejde med kristne kirker og kirkelige organisationer. Inspirationen får vi fra arbejdet med kontekstuel teologi, det vil sige teologisk refleksion med udgangspunkt i de lokale kulturer og de lokale samfundsmæssige vilkår. Sammenhængen i vores engagement bliver nu styrket og tydeliggjort i Mellemøsten ved at vi ansætter en teologisk medarbejder, som bliver placeret i vores nye kontor i Libanon. Missionstrekanten er med i alt vores arbejde, også når fokus er på fattigdomsbekæmpelsen og den konfliktdæmpende, fredsskabende og samfundsudviklende dialog, som er de områder vi modtager særlige midler til via Danida, Dansk Arabisk Partnerskabsprogram (DAPP) og nu også EU. 

Missionstrekanten og Danida, UM og EU 

Det tog lidt tid, før vi fik vores aftaler med Danida og Udenrigsministeriet på plads – faktisk tog det et halvt år længere, end vi havde håbet, og det er en af grundene til, at Danmissions regnskab for 2017 endte med et betydeligt underskud. Det første halvår af 2017 gik, før aftalen med DAPP kom i hus – og det betød, at vi i stedet for 4 millioner kr. kun nåede af få 2 millioner i 2017. Men vi kan glæde os over, at vi fortsat får betroet mange midler af Danida og DAPP, fordi de kan se, at vi kan noget særligt netop som trosbaseret organisation, netop i vores samarbejde med kirker og kirkelige organisationer, netop fordi vi ved noget om tro og troens betydning for mennesker og samfund. I år er der endda sket det, at vi har fået mulighed for at benytte midler fra Danida til arbejde inden for kirkeudvikling f.eks. til arbejdet med kontekstuel teologi i Myanmar, som har en positiv effekt på fattigdomsbekæmpelse i landet. Og vi kan også glæde os over, at en ansøgning om 12 millioner kroner fra EU til vores arbejde i Mellemøsten blev imødekommet. 

Samtidig med at vi kan glæde os over den støtte og anerkendelse, Danmissions arbejde mødes med fra officielt hold i Danmark og EU, så skal det understreges, at forudsætningen for at få del i disse midler er, at vi af egne indsamlede midler finansierer en del af projekterne. Vores arbejde står og falder derfor, som det har gjort det fra den første spæde begyndelse i 1821, med gaver fra jer i baglandet og fra den frivillige indsats I yder i genbrug og på mange andre måder for at skaffe midler til Danmission. 

Missionstrekanten i Danmissions bagland 

For også at få de forskellige dele af Danmissions frivillige indsats til at spille bedst muligt sammen er vi i gang med at ændre vores netværksstruktur. Det kommer vi til at høre og tale mere om i forbindelse med det forslag til ændring af vedtægter og bestemmelser, som er sat på dagsordenen som et særskilt punkt. Forslaget har været undervejs i flere år. Bestyrelsen har sammen med formændene for stiftsbestyrelserne og formændene for genbrugsrådene drøftet sagen grundigt. Forslaget blev i overordnet form fremlagt for repræsentantskabet sidste år, hvor et stort flertal pålagde bestyrelsen at arbejde videre med sagen. Det har bestyrelsen sammen med sekretariatet i Hellerup gjort, og nu fremlægges så det færdige forslag med tilhørende forslag til vedtægtsændringer til drøftelse og mulig vedtagelse. Der er ikke tale om, at det ene netværk lægges ind under det andet, men om at vi etablerer en ny fælles struktur. Ønsket er at få stiftsbestyrelserne og netværket omkring Danmission Genbrug samarbejdet til at samvirke som ét samlet ”bagland”. For sådan er det jo: Sammen er vi Danmission. 

Vi håber gennem forslaget endnu bedre sammen at kunne dele glæden over Danmissions engagement i kirkeudvikling, dialog og fattigdomsbekæmpelse, som både genbrugsarbejdet og stiftsnetværket økonomisk bidrager så stærkt til. 

I den forbindelse skal det nævnes, at den fælles indsamling af overskudstøj og dermed Tøjeksporten indstilles, da de priser, vi kan få for det genbrugstøj, vi ikke selv kan afsætte, er så lave, at indtægterne ikke står mål med den arbejdskraft og de udgifter, der er forbundet med ordningen. 

Økonomi 

Og her er vi så ved noget af det, som har været rigtig svært i 2017. To uheldige faktorer spillede sammen og resulterede i en væsentlig del af det underskud på knap 6 millioner kr. som fremgår af årsregnskabet. Den ene var som sagt forsinkelsen af DAPP-aftalen, som betød, at vi fik 2 millioner mindre end budgetteret. Andre ca. 2 millioner vedrører en arv, som vi havde fået besked om, men som det tog noget længere tid at få behandlet, end vi havde håbet, så beløbet først kom ind på vores konto i 2018. Endelig er der kommet omkring en million mindre ind i kollekter og gaver, end vi havde budgetsat, ligesom genbrug, som gennem en lang årrække hvert år har øget sit overskud til fordel for Danmissions øvrige virksomhed, har oplevet, at konkurrencen både om de gode genbrugssager og den frivillige arbejdskraft er blevet hårdere. 

Danmission er helt afhængig af jer repræsentanter og hele vores aktive og gavmilde bagland. Vore partnere har hårdt brug for jeres støtte og opbakning, for når vi ser på økonomien her i 2018, så er vi fortsat bagud i forhold til vores indtægtsbudget. Vi har dog i bestyrelsen et stærkt håb om, at vi sammen kan få knækket begge de vigende kurver, så vi igen kan få flere personlige og kollektive gaver og få øget omsætningen og indtjeningen i genbrug. For sammen er vi Danmission. Og sammen kan vi styrke og videreudvikle vores missionsarbejde. 

I bestyrelsen glæder vi os over, at vi i rigtig mange år har haft overskud på årsregnskabet, overskud, som har været med til at konsolidere Danmission, så vi er et økonomisk bundsolidt missionsselskab med en egenkapital på mere end 50 millioner kr. og hvor vi ved, at ejendommen i Hellerup, som er kernen i vores egenkapital, med stor sandsynlighed er en del mere værd end den offentlige vurdering, som er det beløb, der opføres i regnskabet. 

Alligevel har vi fundet det nødvendigt at kigge vores engagementer og de dermed forbundne udgifter kritisk igennem for at få genoprettet balancen mellem indtægter og udgifter. Det har resulteret i en revision af budgettet for 2018 og en række besparelser bl.a. blandt medarbejderne i Hellerup. Det har været en svær proces for alle involverede. Bestyrelsen har været enig om, at det var nødvendigt, og vi er sikre på, at vi med de gennemførte besparelser og justeringer vil kunne fremlægge et regnskab i balance i løbet af få år. 

Og når vi nu er ved økonomien, skal det også nævnes, at sagerne omkring hvidvask af milliarder af kroner gennem Danske Banks filial i Estland bliver taget op på det første bestyrelsesmøde efter repræsentantskabet sammen med en overvejelse over, om Danmission fortsat skal være kunde i Danske Bank.  

Religionsfrihed under pres 

Mens vi kan glæde os over en voksende forståelse for troens betydning i menneskers liv og hverdag hos vores samarbejdspartnere i Danida og Udenrigsministeriet, så må vi konstatere, at religionsfriheden generelt er kommet under pres. Det er baggrunden for, at den danske regering i 2017 oprettede et særligt kontor, som under ledelse af ambassadør Franz-Michael Mellbin har sat fokus særligt på situationen i Mellemøsten, hvor mange mennesker lider under diskrimination eller direkte forfølgelse på grund af deres religiøse overbevisning. Borgerkrigen i Syrien og de ustabile politiske forhold i hele regionen har betydet, at fundamentalistiske grupper har kunnet vokse frem og få stor indflydelse. Vi kan med tilfredshed konstatere, at det tilsyneladende er lykkedes det internationale samfund at få knækket Islamisk Stats magt over områder i regionen, men hele området er fortsat præget af manglende politisk og social stabilitet. Det lider millioner af mennesker under – herunder mange af vores kristne søstre og brødre. Der er derfor fortsat akut brug for Danmissions indsats både i form af fattigdomsbekæmpelse og samfundsopbyggende, konfliktdæmpende og fredsskabende dialog. Som det kan ses af interviewet med ambassadør Franz-Michael Mellbin i sidste nummer af Danmission Magasin er Danmission en af Udenrigsministeriets nøglesamarbejdspartnere i arbejdet for at forsvare religionsfriheden og bekæmpe og forebygge forfølgelse og diskrimination. Det er vi stolte af. Det ansvar vil vi gøre, hvad vi kan for at leve op til med udgangspunkt i vores nye kontor i Libanon, hvor vores nye regionsrepræsentant Line Ramsdal sammen med en ny teologisk medarbejder og vores lokale folk vil gøre, hvad vi kan for i samarbejde med vores partnere at arbejde til gavn og glæde for mennesker i den plagede region. 

Mission er mennesker 

Mission betyder sendelse. 

Gud sender dig og mig for i evangeliets lys at møde andre mennesker. 

Kristen mission har fra første færd været inspireret af Jesus og hans sammenfatning af loven og profeterne i det dobbelte kærlighedsbud: ”Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte… og din næste som dig selv”. 

Mission udfolder sig i det personlige møde mellem mennesker. Sådan har det været, fra Paulus rejste Middelhavet rundt og delte sin tro på den korsfæstede og opstandne Kristus med jøder og hedninger, trælle og fri, mænd og kvinder, samtidig med at han var optaget af samlivet i menighederne og det særlige ansvar, de kristne havde overfor de fattige – lokalt og i Jerusalem. Sådan var det også da Bone Falk Rønne i 1821 stiftede Det Danske Missionsselskab, og de første missionærer fra Santalmissionen og DMS blev udsendt i 1860erne. 

Mission finder sted i det medmenneskelige møde. 

Først var fokus primært på at række Biblens budskab til hedningerne. Snart var missionærerne også optaget af at drive skoler og sundhedsklinikker til gavn og glæde for de mennesker, de mødte. Med tiden voksede den lokale selvstændighed og missionsopgaverne skiftede karakter. I dag samarbejder vi en del steder med kirker og lokalsamfund, som økonomisk kan klare sig selv. Mange steder er vi blevet mere ligeværdige samarbejdspartnere, men det betyder ikke, at vi så ikke længere har brug for hinanden. Som biskop Kibira udtrykte det for 50 år siden: ”Ingen kirke er så rig, at den ikke har brug for hjælp, ingen kirke er så fattig, at den ikke har noget at give.” Vi har brug for hinanden, også når det ikke længere handler om at støtte driften af skoler og hospitaler. Vi har brug for det fortsatte venskab, vi har brug for den gensidige inspiration, vi har brug for at få udvidet vores lokale horisont, som det sker i mødet med mennesker fra en anden kultur og med en anden måde at udtrykke og udfolde evangeliet. En del steder er Danmissions værdifulde og langvarige partnerskaber under forandring. Fra at have handlet rigtig meget om drift og udvikling af og økonomisk støtte til projekter til igen at dreje sig mere om det personlige møde. Besøgsrejser, udsendelse af seniorvolontører, besøg af repræsentanter fra partnere i forbindelse med Konfirmand Aktion, udveksling af præster og andre kirkelige medarbejdere. Der er mange muligheder, og vi vil være taknemmelige for at høre fra jer i baglandet, hvordan I tænker missionens menneskelige møder kan finde sted og give mening for jer lokalt. 

Mission er mere end mennesker 

Gud sender os ikke kun for at dele evangelium med andre mennesker. Gud sender os også for at leve op til det forvalteransvar, vi mennesker har fået for skaberværket, for livet på denne lille grønne og blå planet, som vi kalder Jorden.  

For det er ikke kun mennesker, Gud holder af. Verden er skabt af Gud, og han så, at det var godt – helt bortset fra, hvad vi mennesker kan bruge den skabte verden til. Vi tror som kristne, at Gud blev menneske for at give os mod og kræfter til at leve op til vores ansvar for Jorden og hinanden. Og vi tror, at Gud som Helligånd fortsat puster liv i os og verden, fortsat er i relation til os og holder gang i de relationer mellem levende væsner i de samspil, vi kalder økosystemer. 

Kloden er under pres af os mennesker. Særligt os i den rigeste del at verden, som forbruger mest. Der er brug for et internationalt samarbejde omkring de klimaudfordringer, vi står midt i – et samarbejde for at fremme mere bæredygtige livsformer lokalt og globalt. Genbrug er en måde at bidrage til en mere bæredygtig udvikling. På den måde er genbrugsarbejde i sig selv også en del af vores missionsarbejde. Og derfor er vi både glade for og stolte over den store indsats, der ydes af alle Danmissions genbrugsfrivillige. 

Problemerne omkring klimaforandringer og miljøbelastninger, som skaber fattigdom og fordriver folk fra deres hjem, presser sig på for vores samarbejdspartnere ude i verden, og også derfor er Danmission engageret i en række projekter, som har fokus på klima og miljø. Det er vigtigt for vores partnere, for livet på kloden og for fremtidige generationer. Det har jeg fået 3 måneders studieorlov til at fordybe mig i: Grøn teologi i treenighedsperspektiv. Ofte er fokus på 1. trosartikel om Gud som Himlens og jordens skaber, når vi taler om klima, miljø, biodiversitet og bæredygtighed. Men der er også meget håb at hente i 2. trosartikel i vores tro på at ”Ordet blev kød”, at Gud i Jesus solidariserer sig med den skabte verden. Og der er meget inspiration at hente i 3. trosartikel i troen på, at Gud Helligånd stadig puster liv i os, at Gud møder os i det relationelle. Alt liv på kloden udfolder sig i en gensidig afhængighed, det er samspillet mellem os, det er økologien, som er under pres i disse år, og her har vi brug for at lade os inspirere af Helligånden. Min orlov begynder i dag, og jeg glæder mig til ved næste repræsentantskabsmøde at kunne fortælle jer lidt mere om, hvad der kom ud af studierene. 

Taksigelser 

Jeg nærmer mig slutningen på denne mundtlige beretning og vil gerne føje nogle taksigelser. 

Tak til generalsekretær Jørgen Skov Sørensen og lederteamet. 

Tak til bestyrelseskolleger og medarbejdere. 

Tak til udsendte og partnere ude i verden. 

Tak til repræsentanter og frivillige. 

Tak til genbrugsfolk og givere. 

Tak til kollegerne i missions-, udviklings- og nødhjælpsorganisationerne. 

Tak til samarbejdspartnerne i Danida, Udenrigsministeriet og EU. 

Tak til udenrigsminister Anders Samuelsen, til udviklingsminister Ulla Tørnæs og til kirke- og kulturminister Mette Boch for jeres opmærksomhed over for Danmissions arbejde.  

Til sidst vil vi i taknemmelighed mindes de venner og støtter af Danmission og de tidligere ansatte i Det Danske Missionsselskab, i Dansk Santalmission og i Danmission, som er døde i årets løb. De var med til at lægge grunden for det arbejde, vi ser udfolde sig i dag. 

Vi takker Gud for dem og deres indsats. 

URL: https://danmission.dk/blog/2018/09/01/laes-formandens-beretning-paa-repraesentantskabsmoedet-2/