KRISTUS, KORTSPIL OG E-BOKS

Muslimske kvinder dyrker gymnastik, børn og voksne får lektiehjælp, og flygtninge og indvandrere mødes med danskere til fællesspisning og samtaler om liv, død og tro. Mødestedet på Vesterbro i København, som drives af Danmission, kombinerer religionsdialog, fattigdomsbekæmpelse og tro.

Af Malene Fenger-Grøndahl, journalist

Når Niels Nymann Eriksen den sidste torsdag i hver måned går de få hundrede meter fra Mødestedet i Valdemarsgade på Vesterbro i København hjem til sig selv, har han ofte en særlig fornemmelse af at være blevet sat på rette spor. Af lettelse og berigelse. For selv om han som indvandrerpræst har ansvaret for at gennemføre den månedlige gudstjeneste på Danmissions mødested for indvandrere og flygtninge, er han samtidig deltager i gudstjenesten og bønnen, og i bønnen oplever han, hvordan han på grundlæggende vis deler vilkår med deltagerne i gudstjenesten.

”I bønnen vender vi os sammen mod den Gud, som kan bygge os op og styrke os i vores sårbarhed og afmagt. Den skrøbelighed og afmagt er et fælles vilkår for alle mennesker, og det er vigtigt for mig at holde fast i, selv om mit liv på mange andre punkter adskiller sig fra det liv og de erfaringer, Mødestedets gæster har med sig,” siger han.

Som sogne- og indvandrerpræst har Niels Nymann Eriksen arbejdet med udgangspunkt i Apostelkirken i Saxogade i København siden 2005, og de månedlige gudstjenester på Mødestedet er en del af hans arbejdsopgaver. Men hans kendskab til stedet går længere tilbage, for i 1999 blev han ansat her som indvandrersekretær.

I de knap 20 år, han er kommet fast på Mødestedet, har han lært mange af stedets gæster at kende og har delt liv og erfaringer med dem, især med mange af mændene. De fleste af gæsterne er dog ældre kvinder, som socialforvaltningen og sundhedssystemet ofte opfatter som ’tunge’ og ’besværlige’. Mange af dem har ingen uddannelse, taler dårligt dansk og kan opfattes som ressourcesvage. Men på Mødestedet oplever de at kunne bidrage og udvikler sig lige så stille på mange planer, fortæller Niels Nymann Eriksen.

For ham at se er det naturligt, at en missionsorganisation som Danmission også engagerer sig i mødet med netop denne gruppe af indvandrere og flygtninge.

”Det giver mening, at en kirkelig organisation insisterer på at ville dem, som andre opgiver, og som er de mest udsatte. Det er en vigtig pointe for mig, at Gud inkarnerede sig i det skrøbelige og sårbare, ikke i det magtfulde. Så hvis vi vil møde Jesus, må vi møde de fattige og udsatte. De fattige er kirkens aristokrati,” siger Niels Nymann Eriksen.

Derfor er det for ham at se helt rigtigt, at det netop er Danmission, der i samarbejde med Vesterbro provsti driver Mødestedet.

”Et af Mødestedets adelsmærker er, at man der skaber et trygt rum for en gruppe mennesker, som ikke bliver rummet og anerkendt ret mange steder,” siger han.
Derfor finder han det også naturligt, at Mødestedet blandt sine tilbud har bl.a. gymnastik for kvinder og undervisning i it.

”Nogle af de ting burde kommunen strengt taget sørge for, men her må vi som kirke sige, at når andre ikke gør det, så gør vi det – og med glæde. Samtidig skal vi naturligvis påpege, når systemet svigter, for jeg opfatter det også som en del af vores diakonale forpligtelse at udøve fortalervirksomhed,” siger han.

Niels Nymann Eriksen understreger, at i mødet med sårbare og udsatte mennesker møder man ikke blot et medmenneske, som har brug for omsorg og empati; man får også mulighed for at møde sin egen sårbarhed – og dermed blive et mere helt menneske.

”Det er det, jeg fornemmer ved vores gudstjenesteaftener, hvor vi i bønnen i fællesskab vender os mod Gud, og i det samvær, der udspiller sig på Mødestedet i det hele taget. Som præst er jeg ikke blot én, der skal betjene eller hjælpe en anden; min egen sårbarhed bliver bragt i spil i mødet, og det skaber en form for gensidighed,” siger han.

De fleste af Mødestedets brugere er muslimer. Ikke alle deltager i gudstjenesten efter fællesspisningen. Men som regel er der omkring 30 personer – heriblandt en del muslimer – til den halve times enkle liturgi. Gudstjenesten indledes med lystænding, hvor præsten henviser til Jesus, der om sig selv siger, at han er verdens lys. Han forklarer, at Jesus er moderlyset, og at deltagerne, hvis lys er slukket, kan gå til Ham med deres bøn om, at Han vil tænde deres lys. Herefter følger sang, bibellæsning på flere sprog og et par ord fra præsten i tilknytning til det. Så følger Mødestedets egen bøn, som læses af fire af de tilstedeværende, inden alle i stilhed kan formulere deres egen bøn.

”Liturgien afspejler, at vi på Mødestedet er meget bevidste om at stå ved vores kristendom. Brugerne oplever, at her er mennesker, som tror på Gud og giver rum til, at vi sammen kan vende os til Gud med vores afmagt,” siger Niels Nymann Eriksen.

Undervejs i liturgien læses også fadervor, og til slut lyser indvandrerpræsten velsignelsen.

Læs også: ‘Vi træder ind i et rum hvor vi sammen vedkender os vores skrøbelighed

Præstens dyre lærepenge

I sine første år som indvandrerpræst betalte han med egne ord nogle dyre lærepenge, fordi han alt for let havnede i en form for frelserrolle i forhold til nogle af de udsatte mennesker, der bad om hjælp. De var svage – han var stærk, og så smøgede ham ærmerne op for at klare problemerne.

”Først for sent opdagede jeg, at jeg spillede en helt forkert rolle i deres liv. Jeg blev stimuleret af at mærke deres afhængighed af hjælp, men opdagede for sent den usunde tilknytning, der lå i min hjælperrolle. I nogle tilfælde førte det til, at dem, jeg mente, jeg havde gjort rigtig meget for, vendte sig mod mig i vrede. Siden har jeg måttet øve mig i at hjælpe mennesker til at stå selv, snarere end at tage dem på mine skuldre. Vi skal ikke fikse andre menneskers liv, men gøre plads til, at Ånden kan virke, og det er min erfaring, at det gør den ofte bag om ryggen på os,” siger han.

Niels Nymann Eriksen mener derfor heller ikke, at man i sit møde med muslimer skal forsøge at omvende dem på beregnende vis:

”Mission må foregå i afmagt og i tillid til, at der, hvor et menneske fatter tillid til Kristus, sker omvendelsen med Åndens kraft og på en måde, vi ikke kan forudse. Vi må nøjes med at bede en stille bøn for, at Jesus vil give sig til kende for et menneske på den ene eller anden måde.”

Niels Nymann Eriksen har døbt en del asylsøgere og flygtninge, der har valgt islam fra og kristendommen til, og mange af dem kommer nu fast i menigheden i Apostelkirken. Det er imidlertid vigtigt for præsten at blive ved med at række ud også efter dem, som er fast forankret i deres muslimske tro og ikke viser interesse for at konvertere.

”Kan jeg i samtalen med en muslim være med til at gøre den muslim til en bedre muslim, kan det meget vel være et vigtigt skridt på vejen. Det er altid godt at hjælpe et menneske til at leve i integritet, også selv om det endelige mål for os som kristne må være, at vores medmennesker lærer Jesus at kende,” siger han.

Mødestedets kirkebøn

  1. bøn

Herre, vor Gud, tak, at din Søn kom til jorden og gik over grænser med din barmhjertighed. Vi vender os nu til dig. Lad din tilgivelse og barmhjertighed komme os i møde i Jesus Kristus. Hjælp os til ikke at hæve os op over andre mennesker, men lær os at elske dig og vor næste. Vis os, at vi er hinandens søstre og brødre.

Giv os vilje til at hjælpe andre og ydmyghed nok til at modtage andres hjælp.

Det be’r vi om.

Vi synger:Åh Gud, hør vor bøn. Åh Gud hør vor bøn. Hør vort råb, giv os svar!

Åh Gud hør vor bøn. Åh Gud hør vor bøn. Kom til os, vær os nær!

  1. bøn

Forbarm dig over alle, som lider nød – åbenlyst eller i det skjulte – midt i blandt os og overalt i verden. Vær med dem, som har forladt deres hjem og fædreland – frivilligt som udvandrere eller tvungne som flygtninge. Hjælp os med at skabe en ligelig fordeling af jordens ressourcer, så ingen skal sulte og lide nød. Hjælp os at tage vare på naturen, så vi ikke ødelægger dit skaberværk.

Styrk de syge og dem, som finder hverdagens byrder tunge at bære.

Trøst dem, der sørger, og giv et levende håb til dem, som snart skal dø.

Det be’r vi om.

Vi synger:Åh Gud, hør vor bøn. Åh Gud hør vor bøn. Hør vort råb, giv os svar!

Åh Gud hør vor bøn. Åh Gud hør vor bøn. Kom til os, vær os nær!

  1. bøn

Vær med alle, som lever her på Vesterbro.

Lær os at leve i fred og fællesskab på tværs af nationaliteter, kulturer og religioner.

Vær hos alle, som kommer på Mødestedet – uanset hvem vi er og hvor vi kommer fra.

Det be’r vi om.

Vi synger:Åh Gud, hør vor bøn. Åh Gud hør vor bøn. Hør vort råb, giv os svar!

Åh Gud hør vor bøn. Åh Gud hør vor bøn. Kom til os, vær os nær!

  1. bøn

Giv os ydmyghed, fred og stilhed til at fejre vores egen gudstjeneste hver dag.

Forbarm dig over os og hør vores stille bøn for det, som ligger hver enkelt af os på hjerte.

Ca. 2 minutters stilhed.

Tak, at du har hørt vores bøn og vil opfylde den på den måde og til den tid, du ser, det er bedst.

 

Vor Far, du som er i himlene!

Helliget blive dit navn,

Komme dit rige,

Ske din vilje som i himlen således også på jorden;

Giv os i dag vort daglige brød,

Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,

Og led os ikke ind i fristelse,

Men fri os fra det onde.

For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.