Af Cecilie Haahr Lodahl
Sognepræst Iben Tolstrup er til daglig præst i Holstebro, Struer og Lemvig Provsti eller mere præcist i Houe-Hygum-Tørring sogn. Men i fjorten dage dette forår rejste hun til Tanzania for at se kirken i Mwanza, hvor 38-årige pastor Ezyram Michael Ng’washemi, 35-årige pastor Nalogwa Ibrahim Shango og den 50-årige pastor Obadiah Rulalile Byamugumao er fungerende præster. I oktober 2017 var det omvendt. Dengang var de tanzanianske præster på besøg i hendes sogn.
Læs derfor også: Mwanza møder Houe-Hygum-Tørring
I efteråret, da du havde besøg af de tanzanianske præster her i Danmark, fortalte du, at du håbede, at du, når du skulle besøge dem, ville møde en verden, hvis grundlæggende værdier om kærlighed, tro og håb, du kendte – men se værdierne placeret i et meget anderledes miljø. Hvordan levede dit besøg så op til dine forventninger?
”Jeg fik til fulde indfriet mine forventninger. Under mit besøg oplevede jeg, hvordan man arbejder meget målrettet på netop at få den afrikanske kultur ind som en del af den lutherske kirke. Ude i de lutherske menigheder, hvor jeg var (i de kirker, som er etableret i Mwanza), var det tydeligt, at det var en afrikansk måde at lave luthersk evangelisk gudstjeneste på. Men samtidig var der fokus på ordet og en udlægning af de grundlæggende værdier om kærlighed, tro og håb, som vi kender herhjemme fra”.
Hvad har du lært af den tanzanianske kirke?
”Jeg har aldrig lært så meget på så kort tid som på de her fjorten dage. Da jeg var dernede foregik der hele tiden en refleksion og en samtale om, hvordan man ser på sig selv, gennem de andres øjne. Det er utrolig lærerigt. Så det, jeg kommer hjem med, er refleksionen. En kickstarter til selvrefleksion”.
Hvad er det bedste ved kirken i Mwanza?
”Noget af det bedste ved den evangeliske lutherske kirke i Tanzania var engagementet og troen på, at det her nok skal lykkes. I Danmark har vi været kirke i tusind år og været luthersk kirke i 500 år. Så vi har rigtig meget erfaring med at lave kirke i Danmark. I Afrika, i Mwanza, har den lutherske kirke eksisteret i 50 år og er vokset til 50 sogne. De er altså lykkedes med at vokse sig store samtidig med, at de selv har skullet finansiere alle pengene til det. Det egagement er forbilledligt og noget vi kan lære af. Når man bygger 50 kirker på 50 år, så skal der noget brændstof til. Så det har været helt fantastisk at få lov at opleve, at der er en ild, der brænder”.
Hvilken betydning oplevede du, at partnerskabet med Danmission har for kirken i Mwanza?
”Jeg oplevede, at de gav udtryk for, at Danmission har en kæmpe plads i deres hjerter. De er så opmærksomme og taknemlige for det, Danmission gør og det samarbejde, der er kommet op og stå i løbet af de sidste 10-15 år. Faktisk ville de helst præsentere mig som repræsentant for Danmission, fordi de simpelthen var så stolte af deres samarbejde med Jer.”