Tag med et folkekirkemedlem på tur ind og ud af andre kirkesamfund

Tag med et folkekirkemedlem på tur ind og ud af andre kirkesamfund

Per Aachmann er medlem af folkekirken og tror på Gud og Jesus. Samtidig henter han praktiske råd om spiritualitet og hverdag i buddhismen og tror på reinkarnation. Sammen med 12 andre religions-nysgerrige rejste han for nylig med på IKONs Dialog Road Trip rundt i Danmark og fik blandt andet udlagt Mosebøgerne hos Jehovas Vidner i Randers.

Lise Frank,  

af Per Aachmann, deltager på Danmission IKON’s Dialog Road Trip 2018

Roadtrippet i år startede med besøg hos Jehovas Vidner i Randers og Youth With a Mission, YWAM eller UMO på dansk, Ungdom med Mission. Begge grupper har taget troen flere lag dybere end jeg selv, og jeg kom i en diskussion til at kalde mig selv “kristen light” eller “lalle-kristen”. Mest fordi jeg ikke tidligere har mødt mennesker så stærke i troen. Ikke fordi, jeg ikke kan stå ved det, jeg er. Jeg er medlem af folkekirken, tror på Jesus og Gud. Men jeg er samtidig spirituelt nysgerrig og har mit andet ben i den buddhistiske tro. Det ser jeg ingen modsætning i.

Det overraskede mig imidlertid, at Jehovas Vidner er så fundamentalistiske, at Mosebøgerne og de tidlige skrifter er deres helt afgørende kilde til troen og det rette liv. Står det skrevet her, eller kan det tolkes her, så er det ok, ellers ikke.

Dagens tema var “at give” og menigheden – der sad med hver sin Ipad – blev overhørt i den rette forståelse af at give. Der er tilsyneladende et krav til menigheden om at recitere skrifterne. Også børn tog del i lektionen. Jehovas Vidner har nemlig et udviklingsprogram til børn på alle alderstrin. Det kunne godt virke lidt “programmerende” på mig.

Ikke desto mindre havde vi en spændende dialog med nogle Jehovas Vidner efter undervisningen. Her viste Jehovas Vidner sig som kærlige mennesker, der danner et meget nødvendigt fællesskab for at kunne komme ud med deres udgave af troen på Gud.

De amerikanske rødder

Det er ikke ukendt, at USA spiller en stor rolle i mange stærkt troende menigheder. Det skyldes nok, at USA eller Amerika traditionelt var det land, som mange dybt troende søgte mod, for at kunne få lov at praktisere deres religion. Jehovas Vidner bliver således også ledet fra New York.

På samme måde blev Youth With a Mission startet af en amerikaner i 1960‘erne. Jeg havde aldrig hørt om dem før, men de er en verdensomspændende gruppe. De driver blandt andet discipel-træningsskoler for unge mennesker, der skal tilbede, leve hellige og retfærdige liv, vidne om Jesus og evangeliet, praktisere bøn for andre og indgå i et fællesskab.

Der var ikke mange deltagere på centeret på det tidspunkt, vi kom forbi. Blot tre deltagere og syv såkaldte staff. Men alle indgik de i fællesskabet og var gode at diskutere med.

Det var bla. da snakken faldt på homoseksualitet og djævleuddrivelse, at jeg fik en fornemmelse af radikaliteten i deres arbejde. Også YWAM går helt tilbage til de ældste skrifter for at finde “den rette tro”. YWAMs unge deltagere skal selv lægge et større beløb for at deltage, og det gør de, “når de er kaldet”. Så stoler de nemlig på forsynet, og at pengene nok skal komme, hvilket de på mirakuløs vis altid gør, blev det sagt. Ligeledes er det såkaldte staff ulønnet og skal selv sørge for egen løn. Det lykkes ligeledes dem at klare sig.

Under vores besøg kom også en amerikansk gæstelærer for at give et seminar om spiritualitet og seksualitet. Hun fortalte ved bordet, at seksualiteten faktisk er Guds påbud til Adam og Eva; “Gå ud og gør jer mangfoldige!”.

Alle var de søde mennesker, og vi fik også lov at sove på stedet. Tak.

En samlende katolsk messe

Meget mætte af indtryk allerede, ventede en ny dag forude.

Første stop var en katolsk messe i Randers. Katolikkerne, som vi gennem Martin Luther i 1517/36 distancerede os fra –  en tid med “tro til køb/salg og korrupte præster/biskopper/paver”. Luther var i god timing dengang. Nu i dag kan det godt se lidt anderledes ud. Måske har den lutheranske tro skåret for meget væk af ritualerne og “det mystiske”, muligheden for at gøre bod og ikke mindst Jomfru Marias rolle.

I kirken fik jeg en fornemmelse af den katolske tros internationalitet, idet der var både polakker, rumænere, filippinere og danskere tilstede. Mange forstod ikke de talte ord, men de var fortrolige med ritualerne og kunne indgå på lige fod (næsten). Hvad der også føles godt var måden, hvorpå menigheden forbandt sig til hinanden på i kirkerummet. En katolsk messe forlader man ikke lige så ensom, som man måske var, da man kom, hvilket meget vel sker i folkekirken. Kommunionen kunne vi dog ikke deltage i, men der var velsignelser og smil til os alle alligevel. Vi fik efterfølgende kirkekaffe og mange gode snakke med menigheden, som var mødt talstærkt op i det lille lokale, hvor fællesskabet også er.

Besøg hos en vismand

Fra den katolske messe kørte de tre biler med vi tolv roadtrippere videre til Voldum, hvor vi var sat i stævne med den kendte radiovært mm. Anders Laugesen. Da det sidste stykke af vejen var spærret, måtte vi på en skøn vandretur for at komme ud til “den gamle vismand”.

Anders tog hjerteligt imod os og indrettede sig efter, at tiden var knap. Hele hans hjem var omhyggeligt indrettet, så alt havde en mening eller betydning. Som troende har Anders Laugesen ingen problemer med at kombinere troen på Helligånden med et billede af den buddhistiske Grønne Tara. Det handler om at forstå alt som en enhed, der er blevet opsplittet. Opgaven er nu at samle igen. Og det gør man i følge Laugesen ved at se på religionernes essens og finde den fælles kerne, som alle religioner har.

I min optik han bygger bro til gavn for alle. Han har nysgerrigt rejst verden rundt, Danmark tyndt og læst store mængder af litteratur uden at stivne i sin selvforståelse eller dogmatik. Det var som at møde en stor vismand, en historisk stor skikkelse, som virkelig har et budskab til sin tid.

Jeg beder til, at hans platform på P1 holder til de kommende nedskæringer, og at han fortsat har energi til at tage del i samfundsdebatten. Tak også for den fantastiske kaffe, som Anders Laugesen personligt har importeret i rå-bønner for derefter selv at forestå ristningen med stor omhu og kærlighed. Nu blev den serveret for os og smagte …. himmelsk!

Læs også: IKON 25 år: Et øjeblik i kirkehistorien

Meditation hos buddhisterne

Sidste stop var hos buddhisterne på centret Øsal Ling i Aarhus. Deres åndelige leder er Lakha Lama, den i Danmark bosiddende og gifte lama, som i øvrigt var med i flokken ved Dalai Lamas side ved flugten fra Tibet i 1959.

Vi blev her undervist i den grundlæggende buddhistiske forståelse om egoets ikke-eksistens; du er en del af noget større og kan ikke frelse dig selv. Vi er en helhed. Nogle er måske længere end andre – men blot for at kunne hjælpe andre på vejen. Buddhister er optaget af “Karmaloven” om årsag og virkning af ens handlinger. Meget af livet kommer derfor til at handle om forberedelse på døden.

I dette arbejde skal man have en læremester. Man skal kunne hengive sig i tillid. Du træner dit sind i nuet for at kunne vise kærlighed og medfølelse med andre. Buddhister mediterer meget. Det er en slags bøn, men det handler om sindets tomhed. Det fik vi roadtrippere mulighed for at afprøve ved et par meditationer. Det kan være svært at slippe sindets tankemylder, men der er teknikker til det. Livet er en lidelse (fødsel, aldring, sygdom og død) med mindre din indstilling til det ændrer sig.

I buddhismen anses Jesus som en oplyst mester, man kan lære af. I modsætning til Jehovas Vidner og YWAM har buddhister ikke noget ønske om at missionere. Det handler om det personlige aspekt; at du tager ansvar for din del af fællesskabet. Der er heller ikke noget med, at den og den form er den rigtige.

En buddhist tilpasser sig den kultur, han eller hun færdes i og under de omstændigheder, vedkommende nu har. Alt er i evig forandring. Du kan aldrig stå stille. Du skal være vågen, for ellers skaber sindet nye vanskeligheder for dig.

En gave

Som det nok fremgår af mine skriverier, så er jeg virkelig blevet belivet af dette Road Trip. Det er en gave at være sammen med andre nysgerrige og åbne mennesker og køre afsted uden anden forudsætning end at være åben og interesseret. Efter hvert besøg delte vi vores oplevelser i bilerne. Det fungerer rigtig godt. Vi var virkelig i gang i alle vågne (og sovende) timer.

Nu har jeg fået denne gave to gange. Det er fantastisk, og jeg kunne godt unde flere at være med. Der er mange spirituelle steder og mennesker at besøge. Det kunne fx være godt at åbne dialogen med  muslimer.

Teksten er udtryk for Per Aachmanns personlige holdinger og oplevelser. 

 

Følg Danmission IKONFacebook eller Instagram

 

 

URL: https://danmission.dk/blog/2018/03/28/tag-med-et-folkekirkemedlem-paa-tur-ind-og-ud-af-andre-kirkesamfund/