Mere end 2000 familier behøver hjælp

Mere end 2000 familier behøver hjælp

Danmissions betroede partner FDCD forsøger lige nu at hjælpe alle de mennesker, der søger tilflugt i Aleppo og forstæderne til Damaskus. FDCD's leder Riad Jajour beder i dette brev og video-klip om vores hjælp.

Lise Frank,  

“Jeg er netop kommet tilbage fra Syrien, hvor jeg besøgte vores partnere og modtagere i Homs, Qalamoun, Aleppo og Damaskus”, indleder den protestantiske præst og leder af FDCD Riad Jarjour sit brev til os i Danmission. Og fortsætter:

“Det syriske folks ønske om fred og sikkerhed kom med nyheden om de seneste kampe, der er brudt ud især i det nordlige Syrien, hvor tyrkiske tropper angriber byen Afreen og tusinder af kurdiske familier må  flygte fra bombedøden. De søger alle ly i Aleppo og dens forstæder.”

Riad Jarjour sender derfor også denne video-bøn.

Kære danskere..

Parallelt med kampene i Afreen har militante gruppers tunge beskydning i Damaskus i følge Riad Jarjour ført til, at den syriske hær nu gengælder angrebene i det østlige Ghouta.

Mere end 500 mennesker er allerede meldt dræbt som følge heraf. Situationen er uudholdelig og ikke alle lykkes med at søge tilflugt. Men dem, der slipper ud og kommer til Aleppo – de har alle brug for mad, husly, tøj og medicin – ikke mindst til børnene, understreger Riad Jarjour.

Han og FDCD beder derfor til, at det danske folk gennem Danmission vil give det syriske folk et håb om overlevelse:

“Det danske folk har altid været nådige i forhold til at give til dem, der lider, og FDCD glæder sig over, for danske penge, at kunne hjælpe og bistå ofrene i denne alvorlige krise”, afrunder Riad Jarjour sit brev.

 

 

URL: https://danmission.dk/blog/2018/03/12/mere-end-2000-familier-behoever-hjaelp/