Af Anna-Marie Lauenstein, udsendt til Tanzania
Vejen bliver smallere og smallere for missionærbilen. Man skulle ikke tro, at der var noget at komme efter helt herude. Men for enden af stien ligger en kirke med en blå dør, hvor vi finder små bænke og en halvfuld kirke.
Hvor er vi? Jo, vi er ankommet til Muleba menighed. En menighed i Karagwe Stift – i det nordvestlige Tanzania.
Vi er ankommet til en kirke, hvor halvdelen af menigheden er børn. Børn, som indtil for nylig måtte sidde stille og vente, mens der blev prædiket for de voksne. Men i dag går børnene i søndagsskole. Om lørdagen godt nok. Indtil videre, fordi de stadig venter på deres eget lokale.
Billedbogen husker for børnene
Inde i kirken bag den blå dør sidder omkring 70 børn på tre rækker med forventningsfulde øjne. Det er tid til søndagsskole igen. Hvad var det nu vi hørte om i sidste uge?
Der bliver stille et øjeblik. Men heldigvis kan søndagsskolelærer Akiza let vække børnenes hukommelse. Han bladrer i den A3-store billedbog, som er en del af det undervisningsmateriale, som Danmission i samarbejde med kirkerne i Karagwe Stift har fået udarbejdet til i stiftets tre provstier.
Akiza finder og viser børnene et billede af den barmhjertige samaritaner. Nu kan børnene godt huske, hvad de lærte sidste søndag. At det er vigtigt at hjælpe dem, som har brug for hjælp.
Men før de går videre, skal de synge. Sangen er en børnesang og handler om, at Jesus er vores ven. Børnene synger glade med, og da stemmerne har lagt sagt, går søndagsskolelærer Akiza i gang med dagens historie. Den sammenligner Jesus med den gode hyrde. Hyrden passer på sine 100 får, og da ét af fårene bliver væk, leder den gode hyrde efter det forsvundne får.
Akiza holder os og børnene fanget med sin dramatiske stemmeføring.
Børnene er kirkens fremtid
Helt præcist er der 66 børn i alderen 5-14 år til dagens søndagsskole. Akiza råber nemlig hvert enkelt barns navn op.
Til hver lektion i søndagsskolen hører et bibelvers, som børnene lærer udenad. Men der foregår også noget uden for kirken.
Her finder børnene grene med blade, som de binder om livet. To og to synger og danser de på skift. Det er dejligt at se, at leg, trommer og bevægelse bliver blandet med forkyndelsen af evangeliet.
I Muleba menighed, såvel som i de øvrige menigheder i Karagwe Stift, er man blevet bevidst om, at børnene er fremtidens kirke. Derfor vil man gerne investere i undervisning til de yngste.
Kursus og materiale til 3 år
Akiza har ikke altid undervist børn i kirken. Han er egentlig landmand og har sin shamba (jordlod). Men en dag hørte Akiza om det vigtige i, at børn møder Jesus og Gud i børnehøjde. At tjene Gud har altid været hans drøm, så her var måske en mulighed. Derfor tog han med på et kursus udbudt af Karagwe Stift med støtte fra Danmission.
Den tidligere skolelærer Maria er også lærer i søndagsskolen i Karagwe Stift. Det har hun været i flere år. Også hun har været på stiftets kursus, som er for både nye og erfarne søndagsskolelærere.
Maria fortæller, at kvaliteten af undervisningen i søndagsskolen er steget markant efter kurset, fordi lærerne nu har materiale til tre års undervisning – både en tekstvejledning til forkyndelse, et bibelvers og et billede at støtte sig til hver eneste søndag de kommende tre år. Udover materialet er søndagsskolelærere blevet undervist i børns udvikling, gudstjenestens indhold, bøn og om, hvordan man læser i Bibelen og fortæller bibelhistorier for børn.
Flere menigheder kommer med
I alt har 103 menigheder nu et tilbud om søndagsskole – tidligere var det kun 77 menigheder. Mange menigheder har også fået bygget en særskilt bygning, hvor de kan undervise børnene. Nogle steder finder undervisningen sted i samme tidsrum som de voksnes gudstjeneste. Andre steder tilbydes undervisning før søndagsgudstjenesten eller om lørdagen.
Danmission og kirkens indsats for søndagsskolerne i Karagwe Stift fortsætter gennem årligt tilbagevendende kurser for søndagsskolelærere med erfaringsudveksling og nye idéer. Desuden samler man børn fra alle søndagsskoler til årlige stævner, hvor børnene bl.a. synger for hinanden.
Det var Danmissions missionær i Tanzania gennem 27 år, Else Højvang, der sammen med den lokale Fredrick Ferdinand tog initiativet til søndagsskole-projektet, herunder udviklingen af et solidt undervisningsmateriale. Efter at Else Højvang gik på efterløn først på året, står Fredrick alene i spidsen for projektet.
I 2016 begyndte samme projekt i to nye provstier. Her er Anatoria lokal projektleder, og jeg skal indgå i det team, som skal udbrede projektet i 66 menigheder.