Reformationen fylder 500 år i dag: HVORDAN ER MAN PROTESTANTISK I SYRIEN?

Reformationen fylder 500 år i dag: HVORDAN ER MAN PROTESTANTISK I SYRIEN?

Hvordan lever man som kristen minoritet midt i Syriens kaos, hvordan kan Bibelen læses og give trøst og mening i krigens kontekst, og hvorfor er alle hellige skrifter kun hellige, når de bringer liv til mennesker? Det giver to fremtrædende syriske teologer fra Danmissions nye kirkepartner deres bud på i forbindelse med deres besøg i Danmark i anledning af reformationsjubilæet.

Tove Lind Iversen,  

I dag – 31. oktober – er det 500 år siden, Luther slog sine 90 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg i Tyskland. Det reformerede ikke blot kirken i Europa, men har også skabt fundamentet for verdens protestantiske kirker. I den anledning inviterer Danmission sammen med Bibelselskabet, Dansk Missionsråd og Kirkefondet i løbet af efteråret teologer udefra til Danmark, så vi sammen kan lære mere om, hvordan Bibelen læses og bruges i forskellige kulturelle sammenhænge. To af gæsterne – teologerne Najla og Joseph Kassab fra den syrisk-libanisiske kirke – besøgte Danmark i september og fortæller her lidt om, hvordan man lever som kristen minoritet midt i kaos, hvordan Bibelen kan læses og give trøst og mening i krigens kontekst, og hvorfor alle hellige skrifter kun er hellige, når de bringer liv til mennesker.

Pastor Joseph Kassab er generalsekretær i den Nationale Evangeliske Synode i Syrien og Libanon (NESSL), som er Danmissions nye partnerkirke. Han er født i 1959 og er gift med pastor Najla Kassab. Sammen har de tre børn. Joseph Kassab har en bachelorgrad i anvendt kemi og en kandidatgrad i teologi fra Near East School of Theology i Beirut. Derudover har han en kandidatgrad i praktisk teologi fra Princeton Teologi Seminarium i New Jersey, USA.

Najla Kassab er præsident for Verdenssammenslutningen af Reformerte Kirker og er desuden direktør for Christian Education Department i NESSL. Hun har som sin mand en kandidatgrad i teologi fra Princeton. Hun er fra Syrien, og en af hendes hovedopgaver er at hjælpe kvinderne i de syriske og libanesiske kirker med at overkomme de udfordringer, de står overfor, samt hjælpe dem til at læse Bibelen med nye øjne – øjne, der udfordrer meget af den uretfærdighed, de møder i Mellemøsten.

Som reformerede presbyterianere, der har boet i Syrien og Libanon, har de erfaret, hvordan man lever som kristen protestantisk minoritet både blandt de traditionelle østlige kristne kirker og i muslimske samfund. De har lært, hvordan kristne minoriteter er kaldet til overlevelse, men samtidig til også at have en positiv indflydelse i en kontekst påvirket af religiøse stammesamfund og et sekterisk samfund influeret af forskellige typer af islam.

Najla og Joseph Kassab, der har oplevet to borgerkrige, først i Libanon og nu i Syrien, ser Bibelen som en kilde til trøst og håb for de fattige og berørte folk. De advarer om, at krig og konflikt truer religionen og troen på to fronter. Især unge bliver drevet enten mod ateisme eller mod religiøs virkelighedsflugt og fanatisme. Og for at redde troen på begge fronter, skal Bibelen derfor læses i den stormfulde kontekst, krigen skaber. Bibelen må i en sådan situation nødvendigvis opløfte Kristus som kærligheden – korsfæstet og lidende iblandt mennesker – for at kunne give reelt håb og trøst.

Hvordan er reformationen og dens konsekvenser synlige og mærkbare i kirken i Mellemøsten – særligt i Syrien og Libanon – i dag?

”Reformeret kristendom nåede Mellemøsten i det tidlige 19. århundrede. I den første tid anså den traditionelle østlige kirke protestanterne for mærkværdige og ubudne gæster, der var kommet for at konkurrere med dem. Senere spillede reformeret kristendom en stor rolle i vores region, især på det åndelige, religiøse og uddannelsesmæssige plan. De traditionelle kirker i Mellemøsten blev med tiden påvirket kraftigt af de nye tanker, som protestantismen bragte med sig i forhold til tro og religiøs praksis. Protestanterne var – og er stadig – pionerer i forhold til uddeling og spredning af Bibelen, og de havde en udtalt rolle i udviklingen af uddannelsessystemet på alle niveauer. Protestantiske skoler havde det bedste omdømme i regionen, og de underviste derfor de dygtigste fra samfundets elite. For bare 40 år siden, da der kun var syv universiteter i Libanon, var hele tre af dem protestantiske.

Protestanterne var de første til at undervise kvinder og piger samt åbne skoler for dem. De var også de første til at udbyde højere uddannelse for kvinder. Og for nylig ordinerede den Nationale Evangeliske Synode i Syrien og Libanon de første to kvinder i Mellemøsten til præster.

De protestantiske kirker var ligeledes pionerer i forhold til at introducere søndagsskoler, ungdomsaktiviteter, kvindemøder og andre aktiviteter, og de fornyede tilbedelsesformerne. Folk plejede at komme til vores kirke for at samle inspiration, men i dag har alle kirker taget det til sig, som de protestantiske kirker bragte med sig ind i Mellemøsten. Det var også protestanterne, der i de tidlige 1970’ere tog initiativ til den økumeniske bevægelse i Mellemøsten, som senere blev til det Mellemøstlige Kirkeråd.”

Hvordan kan Bibelens tekster bruges til f.eks. at give, håb og mening med livet midt under den blodige konflikt i Syrien?

”Terrororganisationen Islamisk Stat og andre militante islamistiske organisationers opståen under den syriske borgerkrig har medført en ny bevidsthed hos folk omkring hellige religiøse tekster. Pludselig blev de hellige tekster nemlig kun brugt til at sprede vold, had og elendighed blandt mennesker. Det er derfor den kristne kirkes pligt, ligesom det islams og Jødedommens pligt, at minde sig selv om, at hellige tekster kun er hellige, når de er humane og bringer liv til mennesker. Ikke bare præster bliver dræbt og må flygte fra Syrien, men alle slags samfund er udsat for vold og drab.”

Er der udfordringer og aspekter, som I kan være med til at kaste et særligt lys over?

”Udbredelsen af islamisk fundamentalisme er i dag hovedudfordringen for den mellemøstlige kristendom. Der er et nyt militant, aggressivt og intolerant ansigt på islam, som protestanterne og andre kristne kirke retninger ikke før har set. Situationen er nu meget sværere, end den nogensinde har været før, og nogle ser ingen anden løsning end at forlade Mellemøsten. Vi længes alle efter at leve i en moderne stat, hvor minoritetsrettighederne bliver beskyttet, og hvor vi kan involvere os i det offentlige rum på lige fod med alle andre borgere i Mellemøsten.”

Hvad håber I at bringe med hjem fra besøget hos danske menigheder?

”Mangfoldighed præger det 21. århundredes samfund, som karakteriseres af diversitet i forhold til etnicitet, religiøsitet, ideologi, moral og køn. Multikulturalisme er en kendsgerning i vores liv. Nogle ser diversitet som noget positivt og byder det derfor velkomment. Andre ser det som en trussel, og afviser derfor diversiteten. Men som Martin Luther King (ikke reformationens Luther, men den amerikanske borgerretsforkæmper, red.) sagde engang: ’Vi må lære at leve sammen som brødre eller dø sammen som tåber’. Vi respekterer og beundrer, hvordan det danske folk er lykkedes med at opbygge et fredeligt samfund. Dette kan kun være opnået med en human forståelse og tolkning af religionen. Og vi forventer og håber at rejse tilbage med et levende eksempel på en velfungerende relation mellem kirken og samfundet.”

Kristeligt Dagblad bragte forleden en artikel om de kristnes situation i Syrien og Libanon, hvor bl.a. Joseph Kassab er interviewet. Klik her, hvis du har lyst til at læse mere.

Foto: Najla og Joseph Kassab, da de i forbindelse med Skriftens Stemmer deltog på Danmissions repræsentantskabsmøde 2017. Fotograf: Jon Spangsvig

URL: https://danmission.dk/blog/2017/10/31/reformationen-fylder-500-aar-i-dag-hvordan-er-man-luthersk-i-syrien/