Dialog, diplomati og politisk pres er vejen frem for at skabe bedre vilkår for de kristne mindretal i Mellemøsten

Det nye kontor i Udenrigsministeriet bliver en vigtig brik for at skabe politisk opmærksomhed.

Forfølgelse af kristne i Mellemøsten har de seneste uger vakt temmelig voldsom og ukonstruktiv debat – også om Danmissions synspunkter. En debat som ikke gavner nogen – da slet ikke Mellemøstens kristne.

Set i bakspejlet ærgrer vi os over, hvordan interviews og udtalelser fra generalsekretær Jørgen Skov Sørensen er blevet misbrugt til at så tvivl om Danmissions hovedbudskab og flytte fokus fra sagens kerne:

  • der sker en uacceptabel forfølgelse af kristne i visse dele Mellemøsten.
  • det er særdeles glædeligt, at der nu kommer øget politisk fokus på dette ved oprettelsen af et kontor i Udenrigsministeriet.

Danmission er sågar blevet beskyldt for at kritisere regeringens finanslovsforslag om at bevilge 2 mio. kr. til kontoret med særlig fokus på marginaliserede religiøse grupper – herunder ikke mindst kristne mindretal i Mellemøsten. Det er usandt! Danmission har været med i det forberedende arbejde som rådgiver for beslutningstagerne, og Jørgen Skov Sørensen har fra første færd rost initiativet og kaldt det et vigtigt signal om at sætte ekstra fokus på problemet – mens andre har kritisereret det for kun at være symbolsk.

Det er også vores synspunkt, at dialog skal være ét af de bærende elementer i indsatsen for at sikre fundamentale rettigheder for kristne i Mellemøsten, så de kan leve side om side med muslimer og andre religiøse grupperinger. Dialog står dog ikke alene – Danmission støtter fx også kirkerne og kristne organisationer i Mellemøsten med nødhjælp, kirkeudvikling og fattigdomsbekæmpelse. Helt aktuelt støtter vi uddannelse af lægfolk til de trængte syriske menigheder gennem vores nye partner, den syrisk/libanesiske synode. Danmission er dog også bevidste om nødvendigheden af at gå bredt til et så komplekst problem. Og her vil det nye kontor i Udenrigsministeriet blive en vigtig brik for at identificere politiske og diplomatiske tiltag, der kan supplere den nødvendige dialog.

Krig tror vi derimod ikke kan løse de kristnes problemer i Mellemøsten, sådan som det både direkte og indirekte er blevet antydet – senest på lederplads i Kristeligt Dagblad i dag (15. sept.). Man kunne fristes til at kalde det politisk tonedøvt for nu at anvende Kristeligt Dagblads eget ordvalg.

Det er netop den slags polemiske udtalelser og grove og usande beskyldninger f.eks. på Facebook, der får os til at insistere på at sikre de nødvendige nuancer i den politiske debat om emnet. Et godt sted at starte vil være at stoppe grove generaliseringer om ”de kristne i Mellemøsten” som en stor gruppe i en stor region. Der er tale om flere end 20 lande med hver sin meget forskellige situation; fra den relativt stabile situation i Libanon til ISIS-kontrollerede områder i det nordlige Irak og dele af Syrien, hvor der sker helt uacceptable overgreb. Forfølgelse af den slags skal selvfølgelig fordømmes skarpt – og det gør vi også i Danmission, de ansvarlige skal retsforfølges, og der skal iværksættes konsekvent politisk og diplomatisk pres for at skabe forudsætninger for en meningsfuld dialog om sameksistens.

Danmission har haft missionærer og andre udsendte i regionen i over 100 år, hvor vi som kristen missionsorganisation har arbejdet for at forbedre vilkårene for kirker, for kristne og for deres organisationer. Ikke i isolerede enklaver men i sameksistens med muslimer og andre religiøse grupperinger. Det kræver dialog med alle grupper i de lokale samfund. Det er et langt sejt træk, men vi bliver ved og ved og ved – og vi glæder os over den politiske og moralske støtte, det nye kontor i Udenrigsministeriet vil give.