Kronikør Søren Dalsgaard fremhæver i dagens Kristeligt Dagblad Danmissions Mødestedet som et godt eksempel på, hvordan mission i Danmark bør bedrives. Søren Dalsgaard, der er koordinator i Folkekirkens Mission under Folkekirkens mellemkirkelige Råd mener, at det er på tide at sætte sig udover spørgsmålet, hvorvidt det er folkekirkens opgave at drive mission, og i stedet diskutere, hvad vi præcist forstår ved ordet mission og hvordan god mission konkret kommer til udtryk:
”Selvom mission er kommet tilbage på dagsordenen i folkekirken, så mangler vi et fælles teologisk sprog for mission samt gode praksisser, der er teologisk funderet og tilpasset den danske kontekst”, skriver han i sin kronik ”Mission i Danmark er et must i en globaliseret verden” d. 7. august.
Et ifølge Dalsgaard godt eksempel på mission, finder man på Vesterbro i København, hvor Danmissions Mødestedet har haft til huse siden 1984. Mødestedet, der blev oprettet som en respons på den stigende indvandring til Danmark fra Mellemøstlige lande. Søren Dalgaard fortæller videre:
”Mange af de befolkningsgrupper, som Det Danske Missionsselskab (nu Danmission) arbejdede blandt ude i verden, var nu pludseligt at finde i lokalområdet. Det inspirerede mennesker med erfaring fra international mission til at bruge deres viden og erfaring i en dansk kontekst. Mødestedet drives i dag i et samarbejde mellem Danmission og Vesterbro Sogn og har blandt andet højskoleaftener, lektiehjælp, gudstjenester, socialt fællesskab og samlinger for de farsitalende konvertitter knyttet til Apostelkirken.”
”Kirken ejer ikke selv missionen”
Søren Dalgaard referer i sin kronik til Esajas’ bog, hvor Jesus siger følgende om sin sendelse:
”Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed, for at udråbe et nådeår fra Herren”. Og fra Lukas Evangeliet 4, 18-19: ”Jesu liv, død og opstandelse havde altså til formål at fuldføre denne mission, som omfatter hele mennesket. Diakoni såvel som forkyndelse er integreret i Guds mission”.
”Det er denne mission, som vi inviteres til at tage del i, når Jesus siger: – Som Faderen har sendt mig, sender jeg jer. (Joh. 10, 10). Kirken ejer ikke selv missionen, og det er ikke i sig selv et formål med mission, at kirken skal vokse. Derimod er kirken sat i verden som et redskab til at opfylde Guds mission. Eller som det ofte formuleres på mere programmatisk vis: Det er ikke Guds kirke, som har en mission i verden, men missionens Gud, som har en kirke i verden”.
Søndagens kronikør understreger i det følgende, at det er denne, altså ovenstående, forståelse af mission, vi bør lægge til grund for, hvordan mission finder sted i praksis.
”Når præster eksempelvis spørges, om de mener, det er deres opgave at omvende muslimer, så må svaret være nej. I Det Nye Testamente er det ikke mennesker eller kirken, men Gud, som er subjekt, når ’omvendelse’ bruges som transitivt verbum (at omvende nogen). Når mennesker er subjekt, så tales der refleksivt om menneskets egen omvendelsesproces (at omvende sig).
Læs hele Dalsgaards kronik på kristeligt-dagblad.dk