Danmissions formand og kirkeministeren plantede håb

Danmissions formand Peter Fischer-Møller og kirkeminister Mette Bock (LA) på Stændertorvet i Roskilde mandag d. 27.marts.

foto: Kurt Bierbum

Danmissions formand og kirkeministeren plantede håb

Kirkeminister Mette Bock tog på opfordring af Danmissions formand, biskop Peter Fischer-Møller til Roskilde for at plante et æbletræ.

På Stændertorvet i Roskilde står der nu tre æbletræer – to med paradisæbler og et med Ingrid Marie-æbler – plantet af Danmissions formand, biskop Peter Fischer-Møller, kirkeminister Mette Boch (LA) og borgmester i Roskilde Joy Mogensen:

Trærejsningen, der foregik igår i fuld forårssol, markerede startskuddet på en kampagne, som Danmission i samarbejde med Grøn Kirke og Folkekirkens Nødhjælp har taget initiativ til. Plant håb, hedder kampagnen, der som en del af fejringen af 500-året for reformationen, opfordrer alle kirker og trossamfund til at plante træer lokalt og ude i verden.

“Med Plant håb vil vi gerne signalere, at reformationen ikke kun er noget, der handler om Danmark, men har at gøre med hele kloden”, sagde Peter Fischer Møller igår til Dagbladets journalister i Roskilde og fortalte også, at kampagnen er inspireret af Martin Luther, der sagde: Hvis verden går under i morgen, vil jeg plante et æbletræ idag,

Mens Folkekirkens Nødhjælp samler særligt ind til plantning af æbletræer i Myanmar, støtter Danmission plantning af 22.000 nye træer i Cambodjas største skov, Prey Lang, der er truet af illegal skovhugst. Du kan læse mere om, hvad og hvordan din kirke kan støtte Plant håb her eller på Grøn Kirkes hjemmeside.