Mindfulness er temaet på IKONs årsmøde lørdag

Mindfulness er temaet på IKONs årsmøde lørdag

Det er oppe i tiden at praktisere mindfulness. Men hvad kan det egentlig? Det vil Danmission IKON gøre alle klogere på, når der på lørdag afholdes årsmøde.

Måske er mindfulness allerede en del af din daglige meditationspraksis. Måske har du hørt om begerebet i forbindelse med stresshåndtering. Eller måske er du en af dem, der stadig undrer dig over, hvad det egenetlig er:

Er det religiøst? Kan kristne praktisere det? Kan der være skadelige virkninger ved det?

Bliv klogere på disse og mange andre spørgsmål om mindfulness på IKONs dialogseminar og årsmøde på lørdag d. 4. marts i Århus, hvor lektor ved Det Teologiske Fakultet i København, coach og mindfulnesstræner Martin Ehrensvärd vil dele ud af sine erfaringer med meditation og mindfulness.

Dagen vil bestå af både oplæg og konkrete øvelser. Klik her og tilmed dig begivenheden på Facebook.

Det er gratis at deltage for medlemmer af Danmission IKON. For ikke-medlemmer koster det 100 kr.
Du behøver ikke særlige forudsætninger for at deltage i dagen, udover at du er åben og nysgerrig.

Programmet ser ud som følger:

  • 10:00-11:30 “Mind & Motion – and mindful yoga” Ryesgade 31, 8000 Aarhus C.
  • 12:00-13:00 frokost på Café Gaya i Vestergade 43, Aarhus C
  • 14:00 IKONs årsmøde. Hør om vores arbejde!
  • 15:00-15:30 pause
  • 15:30-17:30 “Efter Mindfulness”. Oplæg og øvelser ved Martin Ehrensvärd. Nørre Alle 29, Århus
  • 18:00- Aftensmad sammen med Danmissions Unge

Læs mere om IKON’s arbejde her.