Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
I kampen mod ekstremisme: Mennesker skal have en følelse af at høre til

Den tidligere LIU-deltager og Community Organiser i foreningen 'Medborgerne' Natasha Al-Hariri var en af de paneldeltagere, der pegede på vigtigheden af, at muslimske såvel som kristne børn føler, at de hører til i Danmark.

fotograf Thomas Heie Nielsen

I kampen mod ekstremisme: Mennesker skal have en følelse af at høre til

Alle mennesker har behov for at føle, at de hører til et sted. Radikaliserede føler sig ofte ekskluderet af deres samfund, men det er faktisk de færreste ekstremister, der er meget religiøse. Det var nogle af hovedpointerne på Danmissions dansk-arabiske konference i går.

I anledning af fem års jubilæet for det såkaldte LIU-program, der nu er oppe på at have uddannet 100 unge professionelle fra Mellemøsten og Danmark til at igangsætte lokale initiativer med fokus på interreligiøs dialog, holdt Danmission og deres arabiske partnere i går en hyldestkonference med titlen: ”Preventing violent extremism through interreligious dialogue”.

Konferencens paneldebatter miksede de unge LIU-uddannede med eksperter, politikere og religiøse ledere. Under overskriften ”Building social resilience to prevent extremism” tog blandt andre folketingsmedlem for Venstre Michael Aastrup Jensen del i debatten med Renee Hattar fra The Royal Institute of Interfaith Studies i Jordan og biskop af Roskilde Peter Fischer-Møller.

Den første debat havde fokus på vigtigheden af inklusion og hvordan inklusion kan bidrage til at skabe social modstandskraft over for radikalisering og i værste fald voldelig ekstremisme.

Ifølge Kirsten Auken var en af de helt centrale pointer, som debatten efterlod, at alle mennesker har brug for at føle, at de hører til et sted. Som leder af Danmissions afdeling for Fattigdomsbekæmpelse var hun blevet bedt om at opsummere de vigtigste pointer ved konferencens afslutning.

”Det står klart, at civilsamfundet spiller en helt afgørende rolle for inklusionen, mens medierne og politikerne i nogle tilfælde kan komme til at gøre mere skade end gavn”, sagde hun med henvisning til den livlige paneldebat, der også havde trukket paralleller til danskhedsdebatten og forslaget om at forbyde bederum på uddannelsesinstitutioner.

Religion er ikke kilden til ekstremisme

Kirsten Auken fremhævede også debattørernes gode diskussion af religionens egentlige betydning for ekstremister.

”Det ligger ofte underforstået i den offentlige debat, at religion er kilden til ekstremisme. Og det var interessant at høre fra Jakob Scharf (tidligere PET-chef, red.), at forskningen faktisk viser, at ekstremister sjældent er særligt religiøse. Religionen bliver til gengæld brugt som et radikalt argument i rekrutteringen af unge, som allerede føler sig ekskluderet af samfundet og som derfor finder religiøse grunde til at blive radikaliseret”.

I flere sammenhænge blev der også talt om et behov for at styrke den viden, vi har og det sprog, vi benytter os af, når vi taler om religion. Og det gælder måske særligt for medier og politikere.

”Den retorik, som både politikere og medier benytter sig af kan være med til at forstærke polariseringen i samfundet. Med andre ord kommer dem, der tror, at de taler imod radikalisering til at fremme den, idet de bekræfter en lang række stereotyper”, refererede Kirsten Auken.

De konkrete vidnesbyrd

Når man giver nogen en uddannelse, som Danmission har gjort gennem LIU-programmet, vil man selvfølgelig altid gerne vide, hvad det fører med sig. Derfor havde Kirsten Auken også roser til de LIU-deltagere, der med deres fortællinger fra deres arbejde blev salens vidnesbyrd på, at arbejdet med den interreligiøse dialog ikke bliver lagt på hylden, når uddannelsen er gennemført.

”Vi hørte om gade-arkitektur I Libanon og hvordan man overkommer de barrierer, der adskiller os på gaden. Vi hørte fra Syrien, hvordan sameksistens er blevet et basalt behov og ikke en luksus. Så hørte vi om projektet Vitamin i Jordan, hvor en lille gruppe religiøse tager på en rejse sammen. Og fra Danmark hørte vi om Dilemma-spillet, der er et redskab til at strukturere religionsdialogen”.

Frygt og fordomme

Fra konferencen anden paneldebat trak Kirsten Auken frem, hvordan imam på Rigshospitalet Naveed Baig mindede om, at det nogle gang vil kræve, at man tager et teologisk skridt tilbage, for at kunne se værdien af den religiøse diversitet.

”På den anden side lod debatten det også være meget klart, at vi er nødt til at bringe vores frygt og fordomme frem i lyset, når vi beskæftiger os med diversitet”, sagde hun. Der må ikke være ting, vi ikke tør tale om. Og selv dem, der måske ikke vil tale med os, dem er vi også nødt til at få skabt kontakt til.

”Vi talte om, hvordan det tager tid at opbygge tillid og udfordringen ved at række ud efter de rigtige mennesker, hvis man fx vil i dialog med en meget konservativ gruppe”, sagde Kirsten Auken og fortsatte:

”Jeg synes også, at der her var en appel til vores donorer, for nogle gange er der forhold, der forhindrer os i at arbejde med den ene eller den anden gruppe. Men det vil give bagslag, for vi er nødt til at kunne snakke med alle – også med dem, som vi ser som en del af problemet”.

De sociale mediers potentiale og rolle i forebyggelsen af ekstremisme fyldte også i debatten gennem hele dagen. Kirsten Auken hæftede sig særligt ved den libanesiske LIU-deltager Tamara Al Abbadis pointe om, at det på de sociale medier handler om at kunne sætte sig i ekstremisternes sted og forstå deres bevæggrunde for at rekruttere som de gør. Hvad er det for et sprog, de bruger og hvordan kan vi på den baggrund ’poste’ et effektfuld modsvar.

Hør P1 Orientering  

I forlængelse af konferencen havde P1 Orientering inviteret Danmissions regionsleder i Mellemøsten Maria Lindhardt i studiet for at fortælle om Danmissions arbejde i regionen. Klik her og hør hende og paneldeltagerne, biskop i Roskilde Peter Fischer-Møller og tidligere PET-chef Jakob Scharf, argumentere for, hvorfor de mener, at debatten om bederum og danskhed kan være med til at fremme religiøs ekstremisme.