Vær med til dialogvandring på søndag

Vær med til dialogvandring på søndag

Hvis du er fortaler for mangfoldighed, er det på søndag den 5. februar, at du skal sætte din eftermiddag af. Som en del af FN World Interfaith Harmony Week 2017, kan du nemlig komme med Danmission på en dialogvandring gennem Vesterbro.

Julie Høgholm,  

Søndag den 5. februar bliver Danmissions Mødestedet endestationen for en stor dialogvandring gennem Vesterbro. Temaet for dagen er gæstfrihed, og derfor har Mødestedet inviteret børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune, Pia Allerslev, til en snak om netop dette.

“Mødestedet er med til at arrangere dialogvandringen, da vi hele tiden arbejder med at samle forskellige mennesker omkring dialog og skabe gode relationer, og vi arbejder meget i nærmiljøet for at skabe godt naboskab”, fortæller Thyra Smidt, leder af Mødestedet.

Programmet for dialogvandringen på søndag den 5. februar fra 14:00-16:30 er følgende:

FN World Interfaith Harmony Week 2017 strækker sig over de syv første dage i februar og er igen i år sat i værk i samarbejde med forskellige organisationer, blandt andre Danmission, der ønsker at deltage i fejringen af mangfoldighed. Her er interesserede fra alle kulturer og trosretninger velkomne.

Vil du lære mere om Mødestedet, så tjek deres hjemmeside eller Facebook-profil ud.

URL: https://danmission.dk/blog/2017/02/01/vaer-med-til-dialogvandring-paa-soendag/