Af Jørgen Skov Sørensen, generalsekretær
Det er ikke til at bære. Situationen i den belejrede syriske by Aleppo er forfærdelig. FN kalder det, der sker, et regulært blodbad blandt civilbefolkningen.
På Facebook og andre medier har vi de seneste dage fået sat ansigter på de fortvivlede mennesker i Aleppo, som i afmagt sender deres allersidste beskeder ud, inden der venter dem en barsk og umenneskelig skæbne. Mange lider døden – nogle lykkes det at flygte. Men flygte til hvad…?
”Jeg håber, I vil huske os…” lyder det fra Aleppo. Det er ikke til at bære at være vidne til. Særligt børnenes vidnesbyrd gør stort indtryk på mig.
Du og jeg kan ikke stoppe kampene, men vi kan hjælpe ofrene. Vi kan stå sammen både gennem forbøn og handling.
Danmission hjælper ofrene inde i Syrien. Det gør vi gennem lokale partnere og deres frivillige, der står parate til at uddele nødhjælp i form af mad og tæpper til de overlevende, sårede og forkomne fra Aleppo.
Vi har brug for din hjælp. NU! Sammen kan vi hjælpe de overlevende fra Aleppo.
Tak for enhver gave.
Med venlig hilsen
Jørgen Skov Sørensen, generalsekretær i Danmission


