Af biskop Peter Fischer-Møller, formand for Danmission
“Fælles ansvar og gensidig afhængighed!” Det budskab fra den pakistanske biskop emeritus Mano Rumalshah tager vi med os fra gudstjenesten, som åbnede repræsentantskabsmødet i dag. Og det budskab kan også være overskriften for denne beretning.
Præludium
Det kristne evangelium lever ved at blive delt.
Sådan har det været fra begyndelsen.
Og sådan er det i dag.
Vi, som sammen er Danmission, deler evangeliet efter bedste evne med hinanden og med mennesker i Mellemøsten, Afrika, Asien og Danmark.
Vi deler evangeliet, når vi støtter kirkernes arbejde med teologisk uddannelse og forkyndelse.
Vi deler evangeliet, når vi involverer os i udviklingsarbejde og nødhjælp.
Vi deler evangeliet i dialogarbejdet – konfliktforebyggende, fredsskabende, inspirerende og udfordrende både for os selv og vores partnere.
Og vi glæder os over, at vi i årets løb har haft rekordstore indtægter på godt 71 millioner kroner, som har gjort det muligt for os at nå længere inden for alle tre arbejdsområder, end vi havde troet, da vi fremlagde budgettet for jer sidste år.
I en årrække har vi talt om kirkeudvikling, fattigdomsbekæmpelse og dialog som tre søjler i Danmissions virke.
Nu lader vi de tre søjler læne sig imod hinanden og tænker det som en trekant, hvor arbejdsområderne i stadig højere grad gensidigt støtter og inspirerer hinanden.
Det har vi skrevet om i det strategipapir, bestyrelsen i år lægger frem for repræsentantskabet, og det vil jeg sige lidt mere om om lidt.
En historie om treenigheden
Men først vil jeg tage jer en tur tilbage i tiden, til midten af 300-tallet og til det østlige Tyrkiet, til Kapakdokien.
Her sad tre store teologer og prøvede at sætte ord på treenigheden.
Fra apostlenes tid havde man døbt i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.
Men hvordan hang det egentlig sammen, det med at Gud var én og samtidig kom mennesker i møde på tre forskellige måder: som Far, Søn og Ånd, som skaber, frelser og fornyer?
Det havde man kæmpet med at forstå og få sat ord på i et par hundrede år – udfordret af de jødiske menigheder, de første kristne kom fra, og hvor man fandt det helt uforståeligt, at et menneske kunne være Gud, og op imod en græsk filosofi, som tænkte meget abstrakt og principielt om Gud som den ubevægelige bevæger.
Man formulerede sin tro i en bekendelse – den apostolske trosbekendelse – men det satte ikke en stopper for diskussionerne. For hvordan var så forholdet mellem Fader, Søn og Helligånd. Var den ene før de andre, eller var der en form for rangforskel?
Det var her teologerne fra Kapakdokien: Basilios den store, hans bror Gregor af Nysa og deres ven Gregor af Nanzianz tog fat.
Og det blev til de formuleringer. vi i dag kender fra den nikænokonstantinopoletanske trosbekendelse, som man bruger som gudstjenestebekendelse i de fleste kirker Jorden rundt, men som vi i folkekirken kun bruger ved særligt festlige lejligheder:
”Vi tror på én Gud, den almægtige Fader, himlens og jordens, alt det synliges og usynliges skaber.
Og på én Herre
Jesus Kristus, Guds enbårne Søn,
som er født af Faderen før alle tider,
Gud af Gud, lys af lys, sand Gud af sand Gud,
født, ikke skabt, af samme væsen som Faderen..
Og på Helligånden, som er Herre
og som levendegør,
som udgår fra Faderen og Sønnen,
og tilbedes og æres tillige med Faderen og Sønnen…”
Nu skal det her ikke udvikle sig til et teologisk foredrag om treenigheden, men jeg vil bare pege på en enkelt ting og understrege to af kapakdokiernes pointer.
Det jeg vil pege på er, at det jo egentlig ikke var noget nyt, de tre teologer fra Kapakdokien fandt på. De tog fat på en tro, der var der i forvejen. I Jesu ord, som vi kender dem fra evangelierne. I Paulus’ formuleringer i brevene til menighederne rundt om Middelhavet. I den tradition, som levede blandt de kristne.
Der blev ikke føjet noget nyt til, men den kristne tro blev af de tre set i nye perspektiver.
Det første drejer sig om, at dét med den ene Gud, som er både Fader, Søn og Helligånd, ikke bare og ikke først og fremmest handler om os og vores møde med Gud, men om Gud selv. At Gud i sig selv er en Gud, som er relationel, at Gud er en levende Gud, en handlingens Gud, en samtalens Gud – en kærlighedens Gud. Ja, Gud er relation, Gud er ét med den relation, vi kalder kærlighed. Gud er kærlighed, som det hedder i Johannesbrevene.
Det andet er, at der ikke er nogen rangforskel mellem Guds tre identiteter i treenigheden. Det er ikke som solen, der giver lys fra sig og skaber varme – det var et af de billeder, man havde brugt om treenigheden. Nej, siger Gregor af Nanzianz, Gud er som tre sole, der er så fokuserede, at de kun frembringer én stråle: strålen er Gud. Derfor afbildede man treenigheden som en trekant, der kunne vendes omkring, så det blev understreget, at der ikke var nogen rangforskel, at den ene ikke var over de andre.
Det er aldrig for tidligt at blive en del af Danmission. Foto: Cæciliie Filipa Vibe Pedersen
Danmissions treenighed
Her forlader jeg så de gamle teologer og bevæger mig til Danmissions arbejde her i 2015-16. Til Danmissions treenige arbejde.
Vi er som missionsorganisation sat til sammen med mennesker over hele Jorden at dele troen på den treenige Gud, og mens vi deler den med andre, får vi selv mulighed for at få åbnet nye perspektiver og opdage mere om, hvad denne tro rummer.
Og vores arbejde udfolder sig på tre forskellige måder, som kirkeudvikling, som dialog og som fattigdomsbekæmpelse. Sådan har det været fra Det Danske Missionsselskab og Dansk Santalmission sendte deres første missionærer ud. Missionærerne kom ikke alene med Biblen i hånden. Med evangeliet i ryggen gav de sig også til at bygge skoler og sundhedsklinikker. Og de var optaget af samtalen med de lokale folk og gav sig i kast med studier af sprog og kultur for bedre at kunne forstå mennesker og forklare, hvad de havde på hjerte.
Vi har med vores udkast til strategi ikke opfundet noget nyt. Vores mission udfolder sig stadig som kirkeudvikling, dialog og fattigdomsbekæmpelse. Men perspektivet er udvidet ved, at vi ser de tre områder i stadig tættere samspil.
De tre områder er lige vigtige og lige værdige i vores missionsvirksomhed. De er gensidigt forbundne og støtter hinanden. De relaterer sig til hinanden.
Derfor har vi i vores nye strategiplan ikke afbildet dem som søjler, men som sider i en ligesidet trekant, og vi har tegnet trekanten tre gange med arbejdsområderne i forskellig rækkefølge for at illustrere ligeværdigheden.
Danmissions strategi
Strategiarbejdet blev påbegyndt for et år siden med missionsdokument ”Danmissions syn på sig selv og sin opgave”, som repræsentantskabet godkendte sidste år. Og det var på høje tid, da vores hidtidige generelle strategidokument dækker perioden 2011-16 og altså ”udløber” til årsskiftet.
Bestyrelsen nedsatte et udvalg med generalsekretær Mogens Kjær som pennefører og tovholder. Udvalget har undervejs inddraget medarbejdere, partnere og netværk i overvejelserne. Vi nåede inden Mogens Kjærs pensionering så vidt, at vi besluttede at lægge det 14. udkast fra marts 2016 frem for repræsentantskabet for at få jeres reaktioner og kommentarer, inden bestyrelsen her i efteråret færdiggør strategidokumentet.
Som nævnt er det understregningen af sammenhængen mellem Danmissions tre arbejdsområder, som har været i fokus. Vi har – stadig med udgangspunkt i missionssynet – formuleret 6 værdier, som skal karakterisere alt vores arbejde: Tro, forsoning, dialog, værdighed, ansvarlighed og retfærdighed.
Strategien skal hjælpe os – bestyrelse, medarbejdere og bagland – med at udstikke kursen for de næste 5 års arbejde. På baggrund af den overordnede strategi vil de enkelte afdelinger formulere mere detaljerede strategier med mere præcise målsætninger, så vi undervejs kan måle på, om vi bevæger os i den ønskede retning, og om vi kan nå det udstukne mål inden for strategiperioden.
Vi er opmærksomme på, at Danmission af historiske grunde er engageret i mange lande og regioner.
Vi har i strategiprocessen overvejet, om vi burde koncentrere vores arbejde, men er nået frem til, at det fortsat giver god mening at arbejde i de partnerskaber, vi gennem årene har udviklet.
Der vil blive mulighed for repræsentantskabet til at kommentere og drøfte det fremlagte udkast til generel strategi for Danmission 2017-22 under punkt 8 på dagsordenen.
Partnerskaber
Et af de ord, som har fået stadig større betydning for os er ordet partnerskab. Det hænger sammen med, at de kirker og andre lokale aktører, som vi arbejder sammen med rundt om i verden, bliver stadig mere veluddannede og i stand til at klare rigtig mange opgaver selv. Derfor er antallet af udsendte fra Danmark også faldet gennem den seneste generation. Når lokale folk kan løse opgaverne, hvad enten det drejer sig om forkyndelse og kirkelig undervisning, dialogarbejde eller opgaver inden for fattigdomsbekæmpelse, så er det både bedre og billigere end at ansætte danskere eller andre eksterne folk til det. Vi glæder os rigtig meget over det stadig mere ligeværdige samarbejde, vi har med mange af vores partnere. Vi lærer af hinanden og udvikler projekterne sammen. Men netop på grund af den berigelse, der ligger i gensidigheden, mener vi i bestyrelsen, at det er vigtigt, at vi opretholder det nuværende antal udsendte. For det personlige møde betyder rigtig meget i vores arbejde. Uden personlig kontakt risikerer vi, at partnerskaber udvikler sig til donorskaber, at det hele kun kommer til at handle om økonomi.
Jeg tror rigtig mange af jer – som jeg – har oplevet, hvordan mødet med mennesker fra Indien, Tanzania, Egypten eller Cambodja herhjemme eller derude har været en kæmpe oplevelse og givet ny energi til engagementet i Danmission og i det hele taget. Derfor skal vi fortsat have udsendte, og derfor skal vi gøre endnu mere for, at partnere kan komme på besøg i Danmark, og vi kan komme på besøg hos dem. I det kommende år kan man tage med Danmission på rejse til Tanzania, Indien, Myanmar og Madagaskar.
Partnerskaber er meget mere end økonomi. Det handler grundlæggende om, at evangeliet lever ved at blive delt.
Det personlige møde er helt afgørende, men økonomien spiller også en væsentlig rolle. Hvis vi skal have mulighed for at tage nye ressourcekrævende opgaver op ude i verden, er det nødvendigt, at vi på ansvarlig vis kan reducere det økonomiske engagement andre steder. Det har vi været nødt til at gøre bl.a. i forbindelse med den reduktion af udviklingsbistanden, som regeringen gennemførte sidste efterår. Det betyder ændringer i arbejdet og udfasning af projekter, men det skal ikke gå ud over partnerskabet. Partnerskaber kan godt fastholdes og udvikles selvom der ikke er penge os imellem. Gæstebesøg, volontørordninger, udveksling af undervisere, fælles konferencer og gensidig orientering og konsultation kan godt lade sig gøre uden den helt store økonomi. Det er den vej, vi bevæger os sammen med nogle af de mere velkonsoliderede partnere, og vi har brug for gode ideer til denne udvikling af partnerskaber, som ikke primært drejer sig om økonomisk støtte til projekter ude i marken. Vi håber, at I har lyst til at komme med gode ideer og deltage personligt i denne udvikling.
Den levende vekselvirkning
Den levende vekselvirkning. Det var Grundtvigs ord for, hvad der er på spil mellem mennesker i den engagerede og engagerende samtale. I Danmission taler vi om dialog. Dialog er et ord, som i en del af den offentlige debat – også den kirkelige debat – har fået en lidt mistænkelig klang af holdningsløshed og halvhjertede kompromisser. Når man har spurgt: Er Danmission skiftet fra at være et missionsselskab til et dialogselskab? så ligger der nedenunder en antydning af, at vi ikke tager evangeliet alvorligt. For mig er det helt modsat. I Danmission er evangeliet kernen i vores arbejde. Evangeliet om at Gud, himlens og jordens skaber, blev menneske i Jesus Kristus, åbenbarede sin kærlighed i hans liv, død og opstandelse og stadig som Helligånd puster liv og ånde og ny inspiration i os. Vi tager evangeliet om den treenige Gud så alvorligt, at vi altid i mødet med andre mennesker er optaget af at dele det med hinanden, fordi vi ved, at evangeliet lever ved at blive delt. I ord og handling.
Danmission er et missionsselskab, hvor dialogen er helt afgørende. Dialogarbejdet i Danmission har mange nuancer: den fredsskabende og konfilktdæmpende dialog, den fordomsnedbrydende dialog, den dialog der får os til at genkende hinanden som medmennesker og medborgere, og som tilskynder os til samarbejde om opbygning og udvikling af vores samfund. Og den dybe interreligiøse dialog.
Dialog mellem kristne og muslimer
I verden i dag er en af de rigtig vigtige opgaver, vi står overfor, den at bidrage til dialogen på tværs af religiøse forskelle. I Mellemøsten, i Europa og også her hos os her i Danmark er det i særlig grad samtalen mellem kristne og muslimer, der er på dagsordenen. Vi har brug for dialogen, der kan afmontere fjendebilleder, skabe basis for udvikling af fælles medborgerskab og begrænse radikalisering og ekstremisme.
Jeg blev selv meget glad, da jeg her i foråret blev ringet op af repræsentanter fra den muslimske organisation Dialog Forum med besked om, at de gerne ville tildele mig en af deres dialogpriser her i 2016. Jeg fik den overrakt ved en fest på Nationalmuseet i april og har den med prisen følgende skulptur stående på mit kontor i Roskilde.
Den giver anledning til samtaler med besøgende om Dialog Forums gode arbejde og om den interreligiøse dialogs udfordringer.
I Danmission ønsker vi også at engagere flere i vores dialogarbejde. Det gjorde vi f.eks. her i foråret, da vi inviterede to mediekendte kvinder til at deltage i en besøgsrejse til nogle af de projekter i Egypten, som Danmission støtter. De to kvinder, Stine Bosse og Saliha Marie Fetteh, blev så begejstrede for, hvad de mødte af dialog og fattigdomsbekæmpelse og rettighedsarbejde for piger og kvinder, at de gerne over for andre vil anbefale Danmissions arbejde.
Hvad er en Danmission-ambassadør?
Vi har – som man gør det i andre organisationer – kaldt sådan et engagement til fordel for os og vores arbejde for at være ”ambassadør”.
Omtalen af Stinne og Saliha som ambassadører for Danmission har her i sommer givet anledning til nogen undren og kritik. Særligt har man undret sig over, at Saliha som muslim kan stå som ambassadør for Danmission.
Til det vil jeg sige to ting: For det første har det vist sig, at ordet ”ambassadør” er åbent for misforståelser. Nogle har – ikke unaturligt – tænkt, at en ambassadør måtte være en person, der repræsenterede Danmission over for mennesker ude i verden, ligesom den danske stats ambassadører repræsenterer Danmark i udlandet. Men sådan har det aldrig været tænkt fra Danmissions ledelse. Vores ”ambassadører” har set nogle få af vores projekter og har i den forbindelse læst mere generelt om vores arbejde. De er ikke ansat, har ikke nogen indflydelse på bestyrelsens beslutninger eller på de projekter, de besøger. De er alene ”anbefalere”. De finder vores arbejde værdifuldt og vil på baggrund af, hvad de har set og læst anbefale andre at støtte Danmission og engagere sig i Danmission. Det er vi taknemmelige for. Og da vi netop arbejder med dialog mellem kristne og muslimer både ude i verden og herhjemme, er det værdifuldt for os, at en muslimsk kvinde som Saliha taler godt om vores dialogarbejde og vores fattigdomsforebyggende arbejde til fordel for kvinder og piger i Egypten.
Under eget tag på Zanzibar
Et af de steder ude i verden, hvor der er gang i dialogarbejdet, er på Zanzibar, hvor Nik og Lotte Bredholt leder arbejdet. Siden sidste års repræsentantskabsmøde er det lykkedes at erhverve en fin gammel ejendom i den centrale del af Stonetown. Det er i sig selv lidt af et mirakel, at vi fik tilladelse til at købe denne ejendom, og at donationer fra bl.a. et par ambassader gjorde det økonomisk muligt. Nu hjælper frivillige fra Danmission med at renovere huset, og vi glæder os rigtig meget til med huset som ramme at kunne give syskolen UPENDO bedre udfoldelsesmuligheder og til at videreudvikle dialogarbejdet – opmuntrede af det faktum at den muslimsk dominerede regering i Zanzibar nu anbefaler øens koranskolelærere at deltage i Danmissions dialogkurser. Vi er sammen med vores partnere allerede i gang med at bruge erfaringerne fra Zanzibar i andre dele af Tanzania, hvor der lejlighedsvis er spændinger mellem kristne og muslimer, og hvor konfliktdæmpende dialogarbejde derfor er efterspurgt.
Bangladesh – korruption
Det er desværre ikke alt vores arbejde, der er i samme positive udvikling som på Zanzibar. I Bangladesh blev Danmission ramt af det, som alle udviklingsorganisationer frygter, nemlig en korruptionssag hos vores mangeårige lokale partner SUPOTH! Det er uhyre vanskeligt at opdage og ikke mindst optrevle sådanne sager, men fordi vores regionsleder Peter Herum har været placeret i Bangladesh tæt på vores partner, var det muligt at komme til bunds i den kedelige sag.
I løbet af foråret 2015 stod det klart, at den lokale leder af SUPOTH havde misbrugt en del af de midler fra Danmission, som vi havde fået stillet til rådighed af Danida. Herpå blev der taget drastiske skridt, hvor lederen tilstod, blev suspenderet og indgik en tilbagebetalingsaftale, og hvor Danmission gjorde, hvad der var muligt for at redde organisationen og sikre tilbagebetaling af medarbejdernes pensionsmidler.
Korruptionssagen er således ved at være løst, men det endelige tab – opgjort til knap 280.000 kroner – skal stadig afklares med Danida. Der er ingen tvivl om, at sagen har haft store negative konsekvenser for Danmissions engagement i Bangladesh, hvor vi ikke længere har Danida-finansierede projekter.
Danmission har i tæt samarbejde med Bangladesh Landekredsen fortsat menighedsudviklingsprogrammet i Bangladesh Lutherske Kirke (BLC) og har fortsat et fint samarbejde med CCTB (College of Christian Theology Bangladesh), hvor kristne præster uddannes, herunder to præster fra BLC betalt af Danmission.
På repræsentantskabsmødet sidste år talte vi om lukningen af kostskolen i Saraswatipur, som var nødvendigt på grund af den generelle udvikling inden for skolevæsnet i Bangladesh. Det er ikke let at lukke en kostskole, fordi der er mange hensyn at tage, men ved hjælp af en stor indsats fra medarbejderne på kostskolen lykkedes det at afvikle skolen på en ordentlig måde, så der også er taget vare på børnene. Danmission sørger fortsat for at værne om de eksisterende bygninger, mens en vennekreds sammen med BLC overvejer, om og hvordan området kan bruges til gavn og glæde for befolkningen og det kirkelige arbejde.
Korruption er noget bras. Men ud af den beklagelige og besværlige korruptionssag er der også kommet noget positivt. Danida har udtrykt sin anerkendelse af den måde, Danmission har håndteret sagen, og Peter Herum har ved flere lejligheder holdt foredrag om korruptionshåndtering, bl.a. for relevante medarbejdere på den danske ambassade i Bangladesh.
Danida m.m.
Og nu vi er ved Danida og midlerne fra Det Arabiske Initiativ under Udenrigsministeriet, så får I lige en positiv og en negativ historie.
Den negative drejer sig om den beskæring af udviklingsbistanden, som regeringen varslede ved sin tiltrædelse for et år siden, og som blev effektueret fra 1. januar. Ja faktisk valgte man at lade beskæringen få virkning også i den sidste del af 2015, selvom et flertal i Folketinget stemte imod. For vores vedkommende betød det en reduktion i vores bevilling fra Udenrigsministeriet med 3,7 millioner kroner. Derfor blev vi nødt til at skære et par stillinger i Hellerup væk, samtidig med at vi reducerede projektmidlerne ude med 3 millioner. Bangladesh og Egypten blev hårdest ramt.
Samtidig med beskæringen af de midler, der stilles til rådighed til udviklingsbistand, har regeringen også reserveret en væsentlig del af udviklingsmidlerne til arbejdet med flygtninge og asylansøgere herhjemme. Det har alt i alt medført en betydelig usikkerhed omkring fremtiden for det arbejde, som bliver finansieret via midler fra Danida og Det Arabiske Initiativ.
Den positive historie handler om, at Danmissions arbejde her i 2016 er blevet vurderet af Danida. Danmission fik for 3 år siden i Danida-samarbejdet status som rammeorganisation med særligt betroet ansvar. Derfor foretog uafhængige konsulenter på vegne af Danida i år et ”review”, som ud over en generel anerkendelse af Danmissions arbejde fremhæver vores dialog og fredsskabende arbejde i Mellemøsten. De skriver, at de finder det forbilledligt, og at det bør have meget mere offentlig bevågenhed i Danmark. Tak for det!
Herudover rummede Danida ”reviewet” nogle nyttige anbefalinger, som vi arbejder videre med.
Genbrug
Midlerne fra Udenrigsministeriet er blevet færre og mere usikre. Så meget des vigtigere er det, at vi i Danmission gennem de sidste 40 år har fået udviklet et genbrugsarbejde, som år efter år har øget omsætning og overskud. Takket være flere tusind frivillige har vores 86 genbrugsbutikker givet indtægter på over 27 millioner kroner – 2 millioner mere end budgetteret. Det er vi dybt taknemmelige for. Den positive udvikling inden for genbrug er ikke nogen selvfølgelighed. Hvis vi skal kunne opretholde de fine resultater, så kræver det, at de frivillige medarbejdere oplever genbrugsarbejdet overkommeligt og meningsfuldt og har lyst til at invitere nye frivillige med i arbejdet. Bestyrelsen er i tæt kontakt med formændene for genbrugsrådene, repræsentanter for bestyrelsen er med ved genbrugsrådenes årsmøder, og vi er glade for og stolte over vores genbrugsbutikker, som er med til at sætte Danmission på danskernes dagsorden. Butikkerne er forskellige, og det skal de have lov til at være. Men der er også en interesse i at udveksle erfaringer, ligesom der fra myndighedernes side stiles nogle krav f.eks. til regnskabsaflæggelse. Det er opgaver, som de lønnede medarbejdere gør, hvad de kan for at hjælpe med, så det frivillige genbrugsarbejdet ikke skal opleves bøvlet og byrdefuldt.
Bestyrelsen arbejder på at få alle de mange forskellige dele af Danmissions arbejde – også genbrug – til at berige og inspirere hinanden bedst muligt. Men vi ønsker ikke at iværksætte strukturændringer, som de frivillige i genbrug ikke selv finder meningsfulde. Der bliver under et senere punkt på dagsordenen mulighed for drøftelser om evt. fremtidige ændringer i genbrugsarbejdets repræsentation og organisering i Danmission.
Gaver/indsamlinger
Ikke kun genbrug, men også de personlige og kollektive gaver – inklusive de formålsbundne særindsamlinger – udviser et flot resultat. Vi takker hjerteligt for de mange tusinde større og mindre økonomiske bidrag til Danmissions arbejde.
Økonomi
Som nævnt i indledningen blev året økonomisk set alt i alt det næstbedste i Danmissions historie med indtægter på godt 71 millioner kroner. Det har givet os mulighed for at udvide vores treenige missionsarbejde, samtidig med at genbrugsområdet er blevet forstærket og husene i Hellerup nu er i meget fin stand.
Ny generalsekretær
Det er således en velkonsolideret organisation med solid økonomi, dygtige medarbejdere, gode partnere og alle jer, der med engagement og tid og penge støtter Danmsissions arbejde, som Mogens Kjær med udgangen af marts overlod til sin efterfølger.
Det har været en af de store og spændende opgaver, bestyrelsen har varetaget i årets løb: at vælge vores nye generalsekretær. Og vi kan glæde os over, at det var en enig bestyrelse, der blandt mange velkvalificerede ansøgere pegede på Jørgen Skov Sørensen. Jørgen kender Danmission rigtig godt som tidligere medarbejder i DMS tilbage i begyndelsen af 1990erne og som bestyrelsesmedlem gennem 9 år fra 2006 til 2015. Kære Jørgen. Du er gået til opgaven med godt humør og fuld skrue, og vi i bestyrelsen glæder os over samarbejdet. Mange tak for det første halve år.
Taksigelser
Jeg nærmer mig slutningen på denne mundtlige beretning og vil gerne føje nogle taksigelser til.
Tak til bestyrelseskolleger og stab.
Tak til udsendte og partnere ude i verden.
Tak til repræsentanter og frivillige.
Tak til genbrugsfolk og givere.
Tak til kollegerne i missions-, udviklings- og nødhjælpsorganisationerne.
Tak til samarbejdspartnerne i Danida og Udenrigsministeriet.
Tak til udenrigsminister Kristian Jensen og kirke- og kulturminister Bertel Haarder for jeres opmærksomhed over for Danmissions arbejde. Vi håber det i forbindelse med finanslovsforhandlingerne vil vise sig muligt at få kanaliseret lidt flere midler til vores arbejde blandt nogle af verdens allerfattigste.
Til sidst skal der også lyde et stort tak til de venner og støtter af og tidligere ansatte i Danmission, som er døde i årets løb. Vi mindes dem med taknemmelighed i bevidstheden om, at de lagde grunden for det arbejde, vi ser udfolde sig i dag.
Eller sagt med Niels Daels ord, som stadig kan ses på en af de sten, han lod opsætte i parken rundt om Liselund.
Tak. Tak. Tak.
Et trefoldigt tak for Danmission.