Det er ikke bare i Syrien, at tusindvis af internt fordrevne lever i flygtningelejre overladt til sig selv – uden hjælp fra FN eller myndigheder.
I det nordlige Myanmar i staten Kachin er 100.000 mennesker på flugt fra borgerkrigen, der fortsat raser i området. De har mistet alt og prøver desperat at opbygge en ny tilværelse.
Tragedien har ramt de unge piger hårdest. Mange af pigerne bliver nødt til at bruge deres krop som handelsvare og sælger sig selv til rige kinesiske mænd.
19-årige Marin Kai er én af de unge kvinder, der har været i farezonen for at ende som prostitueret.
Begge hendes forældre er syge og kan ikke arbejde, derfor er det nu blevet Marin Kais ansvar at forsørge hendes familie.
LÆS MERE OM DANMISSIONS ARBEJDE I MYANMAR – KLIK HER
“Mange af os flygtningebørn må droppe skolen, fordi vores familie ikke har råd. Det betyder alt for os at få en uddannelse,” siger Marin Kai. Hun får nu forbedret sine fremtidsmuligheder med et sy-kursus støttet af Danmission.
“I samarbejde med en lokal hjælpe-organisation har vi startet et nyt uddannelsesprojekt: Via et kursus lærer familiernes ældste piger at sy. Det er dejligt at se, hvordan de syr på livet løs og sælger deres produkter på markedet. Den mulighed vil vi gerne give endnu flere”, siger Peter Herum, der er Danmissions regionsleder for Asien.

Danmissions regionsleder, Peter Herum på besøg i flygtnigelejr i Kachin i selskab med Danmissions formand Peter Fischer-Møller.
Vil du være med til at forhindre, at de unge piger ender i prostitution og slaveri?
Giv sy-undervisning til en ung pige og hjælp hende med at kunne forsøge sig selv på en værdig måde.
Giv 100 kr. SMS ’Danmission’ til 1245 eller støt her: