Danmissions syskole på øen Zanzibar har netop overtaget en ny bygning, som fremover skal huse syskolen og dens tilhørende butik. Men den historiske bygning trænger til en omfattende renovering. Derfor har Danmission netop indgået et nyt og vigtigt samarbejde med den italienske organisation ACRA om renovering af facaden.
Renoveringen bliver desuden en uddannelsesmulighed for lokale murere og tømrere og Upendo bliver altså og et uddannelsessted, hvor lokale kan tilegne sig nye færdigheder og viden. Det er ACRAs restaureringseksperter, der kommer til at stå for undervisningsdelen.
“På den måde vil istandsættelsen af bygningen også have en social side, fordi vi giver lokale håndværkere nye færdigheder. Det vil øge deres fremtidige jobmuligheder, når de helt konkret kan vise resultatet af deres arbejde,” siger Nik Bredholt, der er Danmissions regionsleder for Zanzibar og Madagaskar.
Et af de forventede resultater af projektet er at forbedrede færdigheder og kompetencer hos håndværkere, specialiserede operatører og ufaglærte unge i restaurering og bevaring af traditionelle bygninger i henhold til retningslinjerne for beskyttelse.
ACRA, der modtager støtte fra EU, arbejder med fattigdomsbekæmpelse gennem bæredygtige, innovative løsninger og arbejder i forvejen i Stone Town, hvor Upendos nye bygning ligger. Formålet med projektet er, at bidrage til den økonomiske vækst gennem fremme og bevarelse af kulturarven på Zanzibar, og derfor arbejder man også sammen med Stone Town Heritage Society og Stone Town Conservation og Development Authority.
Samarbejdet mellem Upendo og ACRA vil blive en del af dette EU støttede projekt, således at Upendo kun betaler for materialer og lokale håndværkere. Projektet vil udbrede forståelsen af, hvordan byen kan bevares ved hjælp af de bemærkelsesværdige traditionelle håndværksmæssige færdigheder og arbejdet med originale materialer. Projektet vil også fremme kendskabet til historie og kultur, og det vil styrke turisternes bevidsthed om Stone Town som et World Heritage Site.
ACRA kan garantere en høj kvalitet, hvor arbejdet overvåges af internationale eksperter. På denne måde vil Upendos hus også blive et eksempel for Stone Town af god bevaringspraksis efter gældende internationale standarder.
Upendos hus har tre niveauer og yderligere to små “tehuse” på toppen af huset. Huset, som er fra det 19. århundrede, viser stadig en stor mængde af det 19. århundrede oprindelige træk. Den typiske kombination for den tid, var at bruge forskellige materialer: murværk (sten, gips), tømrerarbejde (træ) og metal (støbejern). Disse materialer blev derefter forenet med et lag maling for at give illusionen af et komplet murværk – en sten struktur. En sjælden velbevaret bygningsudsmykning for Stone Town er også en malet frise på den øverste kant af facaden.
Upendo arbejder endvidere på at få en anerkendt historiker til at skrive lidt om husets historie, som eventuelt kan gøre det muligt for huset at indgå i historiske rundture i Stone Town.