Vi er nu kommet godt i gang her i Stone Town på Zanzibar, der har ikke været meget ferie over det indtil nu, vi sveder godt, og det er regntid så det ender altid med at man er gennemblødt mindst et par gange om dagen.
Vi havde en fin flyvetur herned, der var rigtig god plads i maskinen, så vi havde 3 sæder hver hele vejen, så det var muligt at få sovet lidt i nogle af de 17 timer.
Vi har fået en rimelig stor lejlighed lige midt i Stone Town, på 2. sal, lige over for den Katolske Katedral, der er 3 meter fra vores altan til det ene tårn på kirken, og lige nu sidder jeg i vores stue og kan følge med i eftermiddagsmessen fra kirken. De synger skønt, dog er det ikke så skønt med klokkeringning klokken 6 om morgenen.
Arbejdet med renovering af den nye bygning til Upendo og Zanzic er blevet påbegyndt for godt en måned siden, der er rejst stillads og lagt nye tagplader. Absolut ikke alt er lavet som jeg kunne tænke mig, men alligevel er jeg godt tilfreds, for hvis ikke det var gjort, så havde vi skulle lave tagarbejdet med risiko for regnvejr. Billedet her har jeg taget lige uden for bygningens hovedindgang, gaden står under 30 cm vand og alle turisterne er skyllet væk. Men det er da et flot stillads – syntes i ikke?
Bygningen er et gammelt palæ, med blandt andet nogle store sale på 60 – 70 m2 hver og med ca 5 meter til loftet, desværre også med råd og termitangreb, så der er rigtig mange bærende bjælker, der skal udskiftes. I et par store rum er gulvene simpelt hen brast sammen, så der er rigtig mange ”spændende” opgaver at tage fat på.
Herhjemme i lejligheden kan vi også mærke regnvejret, i morges sejlede hele gulvet i stuen, regnvand løb i stride strømme ned af den ene væg, jeg tror vi måtte tørre op og tømme 3 store spande vand – ejeren har lovet at få det repareret – men om det lykkes må tiden vise.
Solveig Petersen er faldet godt til på syskolen Upendo, hvor hun hjælper til, mens husbonden, Erich, har travlt med at istandsætte hus.
Der er rigtig mange butikker her i Stone Town, men ved første blik sælger de alle sammen kun souvenirs. Det kan vi jo ikke leve af, men lidt efter lidt slås dørene jo også op for andre butikker, og det er da lykkedes os at finde rigtig mange ting, så vi savner ikke rigtig noget. Samtidig er der masser af rimeligt gode restauranter – ikke kun de rigtige turistrestauranter, men også steder hvor man kan få en rimelig frokost for 10 – 12 kr. så vi overlever helt sikkert.
Vi har indtil nu ikke nået at være uden for den gamle bydel, det kræver også lidt øvelse bare at finde rundt i den, men det når vi jo formentlig nok, renoveringsopgaven kommer jo nok også til at tage noget mere end 2-3 måneder.
Kærlig hilsen fra
Solveig og Erich
Erich Petersen og Danmissions udsendte på Zanzibar, Nik Bredholt, er ved godt mod på trods af den store opgave det er at istandsætte bygningen, der skal huse dialogcentret Zanzic og syskolen Upendo.