Kom til udsendelsesgudstjeneste for Kirsten og Peter Buch

Kom til udsendelsesgudstjeneste for Kirsten og Peter Buch

Søndag 1. maj holdes der udsendelsesgudstjeneste for ægteparret Buch, der rejser fra Amager til Tanzania, hvor de skal være udsendte for Danmission.

Søndag den 1. maj 2016 kl. 10.00 bydes der indenfor i Højdevangskirken, Irlandsvej 45, 2300 København S, når der er officiel udsendelsesgudstjeneste for Peter og Kirsten Buch. Ægteparret udsendes til Tanzania, hvor de begge skal varetage undervisningsopgaver på Nyakato Theological College, der støttes af Danmission og ligger i Mwanza ved Victoriasøen i Tanzania.

Udsendendelsesgudstjenesten er på nogle punkter en almindelig festlig højmesse i Højdevangskirken varetaget af Peter Buch, men kommer også til at have et ganske særligt indhold. For den bliver også en tak til alle i Højdevangs Sogn for 17½ års fællesskab.

LÆS MERE OM DANMISSIONS ARBEJDE I TANZANIA HER

For selve udsendelsesmarkeringen står Danmissions formand biskop Peter Fischer-Møller.
Efter gudstjenesten er der samvær med musik, underholdning og taler og en lettere middag. Til dem der gerne vil sidde ned ved det efterfølgende arrangement, er tilmelding nødvendig, og der vil blive reserveret pladser.
Tilmelding skal ske til:

Danmission E-mail: danmission@danmission.dk eller til Højdevangskirkens kirkekontor: kontor@hoejdevangskirken.dk

Danmission håber, at du har lyst til og mulighed for at deltage i denne festlige begivenhed, så vi i fællesskab kan ønske Kirsten og Peter Buch Guds velsignelse med deres nye tilværelse i Tanzania.

Støt nu

Indsæt beløb